Studentermedhjælpere til Center for Trafik og Byliv, Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du være en del af Københavns fortsatte udvikling af bylivet?

Bylivsenheden i Center for Trafik og Byliv står for betjeningen af de dele af erhvervs- og kulturlivet, der ønsker at bruge veje, pladser og parker til udendørsservering, vareudstilling, reklameskilte, arrangementer m.m. Byliv administrerer også mobilt gadesalg, cykeltaxier, stadepladser og pølsevogne.

Vi søger snarest mulig to til tre studentermedhjælpere, der ønsker at være en del af den udvikling, der sker på bylivsområdet i København. En udvikling, der peger i retning af at flere ønsker at benytte det offentlige rum til mange og forskelligartede aktiviteter.

Jobbet
Du skal indgå i løsning af enhedens opgaver og sager, og du vil få særligt fokus på:

  • behandling af ansøgninger på et eller flere af de områder, vi beskæftiger os med
  • behandling af aktindsigtssager
  • mundtlig og skriftlig besvarelse af henvendelser fra borgere, forretningsdrivende, arrangører m.fl.
  • tilsyn ude i byen, for at kontrollere om vilkår og retningslinjer overholdes
  • dokumentation og journalisering

Vi lægger stor vægt på, at vores rolle som myndighed på området forvaltes som et samarbejde mellem kommunen og ansøgerne, hvor vi ikke kun er myndighedspersoner, men også fungerer som sparringspartnere.

Vi er ca. 20 faste medarbejdere og seks studenter, og vi behandler i alt omkring 10.000 ansøgninger om året.

Forventninger

  • Du er udadvendt og serviceminded.
  • Du kan kommunikere klart og præcist både mundtligt og skriftligt.
  • Du kan håndtere konflikter og helst tage dem i opløbet.
  • Du har ordenssans og forståelse for vigtigheden af at overholde formalia i alle sager.
  • Du har flair for it.
  • Du kan samarbejde og arbejde selvstændigt.

Jobbet indebærer kontakt med mange forskellige mennesker, som du skal have lyst og evne til at kommunikere med.

Såfremt du har kvalifikationer inden for offentlig forvaltning, jura, kulturgeografi eller lignende, er der lejlighedsvis mulighed for at arbejde med enhedens opgaver, som relaterer sig til dette.

Vi tilbyder

  • gode fysiske arbejdsrammer og et godt fagligt miljø centralt på Islands Brygge
  • en offentlig organisation i spændende udvikling
  • gennemsnitlig 8-15 timer om ugen. Vi forventer at du kan arbejde ekstra i sommerferien
  • arbejdstiden er primært om eftermiddagen, men vi forventer også, at du vil kunne udføre periodevise tilsyn om aftenen og i weekender
  • arbejdstiderne kan placeres under hensyntagen til dine studier og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamensperioder

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår, som studerende i henhold til overenskomst for administration og it med videre i Københavns Kommune. Den gennemsnitlige arbejdstid er på 8-15 timer ugentligt, og med tiltrædelse snarest.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Bylivsrådgiver Jens Barslund på 2966 8490 eller projektkonsulent Bettina Carlsen på 3069 2460.

via nedenstående link senest søndag 2. juni 2019.
Vi forventer at afholde samtaler med udvalgte kandidater i uge 23/24.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.

Jobagent
Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.

Kontakt oss
Jens Barslund

B44U@kk.dk

Om Københavns Kommune
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 02.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Administration
Jura



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1327170/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT