Børns Vilkår søger student til Faglig Stab med fokus på politisk analyse

Børns Vilkår

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Børns Vilkår søger en dygtig studentermedhjælper til at understøtte vores politiske arbejde. Du bliver ansat i Faglig Stab, hvor det politiske arbejde i Børns Vilkår er forankret. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Projekt & Analyse, der arbejder med analyser, evalueringer, projekter og partnerskaber indenfor det børnefaglige område.

Børns Vilkårs politiske arbejde bygger på de fortællinger vi får fra børn og unge på fx BørneTelefonen eller fra vores bisidderordning. Vi har behov for en student, der har ’næse’ og interesse for at kombinere analyse og politik. Det kan fx være ved at udarbejde analysenotater til brug for det politiske arbejde med udgangspunkt i data fra BørneTelefonen eller afdække eksisterende viden samt behovet for nye indsatsområder for Børns Vilkår.

Hvad kommer du til at lave?

  • Analyseopgaver: Indsamle og behandle viden – herunder planlægge og gennemføre surveys, bearbejde data, fx fra BørneTelefonen, interviews, workshops mv.
  • Formidlingsopgaver: Formidle analyseresultater i tabeller, diagrammer, rapporter, notater og præsentationer blandt andet til policy, presse og fundraising.

Desuden kommer du til at understøtte stabens øvrige arbejde med bl.a. Desk Research og generel informationssøgning.

Hvad forventer vi af dig

  • Skarp analytisk og metodisk sans inden for både kvantitativ og kvalitativ metode
  • Erfaring med at arbejde i Excel og resten af office-pakken samt gerne kendskab til SPSS eller lignende
  • Selvstændighed og høj grad af systematik og grundighed
  • Engagement, initiativ og lyst til arbejde med børneområdet
  • God til at samarbejde på tværs af fagområder og afdelinger
  • Gode formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • Har det fint med forandringer og her-og-nu-ændringer i hverdagen
  • Er studerende på en videregående uddannelse med nogle år til specialet, fx sociologi, socialvidenskab, forvaltning, statskundskab

Børns Vilkår tilbyder:

  • Tæt samarbejde med kollegaer i Faglig Stab og Projekt & Analyse i en uhøjtidelig atmosfære og med gode muligheder for indflydelse på og ansvar for egne arbejdsopgaver
  • Et spændende og udviklende fagligt miljø, hvor kompetenceudvikling og læring har høj prioritet
  • Et studiejob, hvor du kan bruge dine faglige og personlige kompetencer til at sikre udvikling og trivsel for børn i Danmark.
  • Mulighed for fordybelse i det børnefaglige område

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og kan tilpasses dine studier.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås Teamleder Ingrid Hartelius Dall tlf. 26816512 (til den 6. juli 2019) eller Politisk konsulent Morten Brock, tlf. 51245381 (fra den 22. juli 2019).

Ansøgningsfrist: 26.07.2019

Placering: Valby Trekronergade 26


Ansøgningsfrist d. 26.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Organisation & Forening
Politik & Samfund



Børns Vilkår - hurtigt overblik


Placering
Trekronergade 126 A
2500 Valby
Logo: Børns Vilkår
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

30

ansatte med videregående uddannelse

5
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

5
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bornsvilkar.dk


Børns Vilkår i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1343939/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT