Studentermedhjælper til Nykredit International

Nykredit

Studiejob
Storkøbenhavn

Beskrivelse
Studentermedhjælper til Nykredit International
Kunne du tænke dig at arbejde i en international afdeling? Og vil du beskæftige dig med finansiering af boliger i udlandet? Så er stillingen som studentermedhjælper i Nykredit International måske noget for dig!
Dine opgaver i Nykredit International
Vi søger en student til vores enhed, der beskæftiger sig med realkreditlån til privatkunder i Spanien og Frankrig. Du vil som student indgå som en aktiv del af afdelingen og spille en vigtig rolle i den daglige drift af Internationals forretning.

Din primære opgave vil være at udarbejde lånetilbud til nye kunder, der køber bolig i udlandet. Herudover skal du opdatere statistisk materiale, gennemgå og arkivere pantebreve og vurderingsrapporter og rette kundedata i diverse systemer. Du vil også skulle hjælpe med andre typer af opgaver - såvel administrative som analytiske og/eller kommunikative - inden for områder som fx databearbejdning, økonomi eller processer.

Effektiv og ansvarsbevidst
Vi tilbyder et job, der kræver engagement, struktur og selvstændighed. Du skal være lærenem, effektiv og ansvarsbevidst i din tilgang til opgaver, men også god til at tænke nyt. Du er meget systematisk, så du kan få meget fra hånden i pressede perioder – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Fleksibilitet er også vigtigt, da arbejdsmængden kan variere.

Du går på en videregående uddannelse og har gode sproglige kompetencer
Du er en positiv person, der kan lide at tage ansvar og se muligheder. Gode samarbejdsevner er nødvendige, da du vil få en bred kontaktflade både internt i afdelingen, til vores udenlandske kontorer og til eksterne samarbejdspartnere.

Du læser på en videregående uddannelse og har minimum to år tilbage på dit studie. Vores dokumenter er på dansk, spansk, fransk og engelsk, hvorfor gode sprogkompetencer er en fordel. Vi forventer, at du har et godt kendskab til samt erfaring med at bruge Microsoft Office-pakken, og har du ellers kendskab til Nykredits produktionssystemer, er det en fordel.

Arbejdstiden udgør omkring 15 timer ugentligt, og vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder og lignende.

Din nye arbejdsplads
Nykredit International har 27 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i København, Marbella, Cannes og på Mallorca. I København har vi i alt fire studentermedhjælpere, der samarbejder og hjælper hinanden. Vi er en professionel og engageret afdeling med en uformel atmosfære. Vi arbejder med korte beslutningsveje og gode muligheder for at påvirke arbejdsopgaverne.

Er du interesseret?
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt Senior Account Manager Line Trebbien, 44 55 38 57 eller afdelingsdirektør Gitte Søager Helth, 44 55 14 84.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 24. juli 2019

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.


Ansøg inden 3 dage (24.07.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Humaniora
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning



Nykredit - hurtigt overblik


Nykredit
Nykredit
I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Placering
Kalvebod Brygge 1-3
1780 København
Logo: Nykredit
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.nykredit.dk


Nykredit i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1345469/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT