Studentermedhjælper søges til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i Odense

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Studiejob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Vil du prøve kræfter med et område, der har stor politisk bevågenhed? Styrelsen for International Rekruttering og Integration søger en student til at arbejde med EU-sager på vores kontor i Odense.

Om stillingen
Vi tilbyder et studierelevant job, hvor du udover erfaring med kontorarbejde vil få lejlighed til at stifte bekendtskab med juraen i praksis.

Du skal arbejde med sagsbehandling af primært EU-opholdssager, herunder betjening af personlige henvendelser. Du kommer til at indgå i et fællesskab med andre medarbejdere, som primært behandler sager om opholdsbeviser til EU-borgere og sammen udgør et team i henholdsvis Aabenraa og Odense.

Om dig
Vi forestiller os, at du læser en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. stud.jur. eller anden relevant uddannelse. Vi ser gerne, at du som minimum har bestået 1. år og har mere end ét år tilbage af dit studie. Du skal være indstillet på at arbejdstimerne som udgangspunkt ligger onsdag og torsdag.

Endvidere forestiller vi os, at du:

  • er kvalitetsbevidst og har en åben og fleksibel indstilling til dine arbejdsfunktioner
  • er serviceminded og udadvendt
  • er god til at kommunikere på engelsk
  • har lyst til at prøve kræfter med juraen i praksis

Din nye hverdag
Styrelsen for International Rekruttering og Integration er en ung arbejdsplads med en seriøs tilgang til vores studentermedhjælpere. Vi beskæftiger os med et interessant arbejdsområde med stor politisk bevågenhed, og du får kendskab til samspillet mellem offentlig administration og den politiske virkelighed.

Du bliver en del af et positivt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer. Vi har en uformel omgangstone med plads til grin samtidig med, at vi har høje forventninger til os selv og hinanden.

Du ansættes i Udlændinge-, og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-overenskomsten og HK-overenskomsten med en ugentlig arbejdstid på 15 timer om ugen. Du får ansættelsessted i Odense.

Det er en forudsætning for stillingen, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt, og at du kan dokumentere dette.

Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt teamkoordinator Line Schmidt Kolding på telefonnummer 72 14 25 47 eller på e-mail lsko@siri.dk.

Du kan læse om Styrelsen for International Rekruttering og Integration på www.uim.dk.

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning mv. senest fredag den 26. juli 2019, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler mandag og onsdag i uge 31

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?

Ministeriet har omkring 1200 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet, herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Ansøgningsfrist:

26-07-2019

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdssted:
Dannebrogsgade 3, 1. sal, 5000 Odense

Hjemmeside:
www.uim.dk

Læs hvad medarbejderne synes om at arbejde hos os

Følg os på LinkedIn:

Kontaktpersoner:

Louise Torrendrup
Souschef

E-mail

Line Kolding
Fuldmægtig

E-mail

E-mail

E-mail


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 26.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Jura
Politik & Samfund
Socialvæsen



Udlændinge- og Integrationsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Logo: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

50

ansatte med videregående uddannelse

100
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

50
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Udlændinge- og Integrationsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1349170/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT