Studentermedhjælper med kommunikationsevner og flair for at fortælle den gode historie søges til HR Ledelsesakademiet

Region Syddanmark

Studiejob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Har du næse for at finde den gode historie og efterfølgende formidle den på en interessant og relevant måde – både internt i Region Syddanmark og online på f.eks. LinkedIn. Så vil vi gerne høre fra dig.

Du bliver en del af HR Ledelsesakademiet, som leverer konsulentydelser indenfor ledelse, digital kompetenceudvikling og fremmødekurser i Region Syddanmark. Vores kunder er sygehuse og andre afdelinger i Region Syddanmark.

Du vil indgå i et samspil mellem mange forskellige fagligheder, som alle lægger vægt på god kvalitet i vores ydelser. Du vil få et spændende indblik i sundhedssektoren og en stor indflydelse på formidlingen af historier om HR Ledelsesakademiet, som skal fortælles på en faglig relevant og interessant måde, via fx. tekst, billeder og/eller mobilvideo.

Du vil blive hjulpet på vej til at opfange de gode historier, samt at få skabt et relevant netværk i Region Syddanmark.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af at:

  • Skrive tekster til bl.a. hjemmesiden, som overordnet beskriver vores ydelser
  • Skrive gode og sælgende kursusbeskrivelser
  • Skabe interessante og velskrevne artikler om de opgaver vi løser
  • Lave video ved hjælp af mobiltelefon til brug på fx. LinkedIn

Din profil
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse og brænder for at skrive fængslende tekster med et klart og professionelt budskab. Som person er du er ansvars- og kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt.

Det praktiske
Omfang: 12-15 timer om ugen.

Du vil få arbejdsplads i Regionshuset i Vejle i HR Ledelsesakademiet, som beskæftiger sig med kompetenceudvikling. Du vil få stillet PC og de nødvendige programmer til rådighed. Aflønning sker i henhold til gældende regler.

Tiltrædelse snarest.

Lyder det som noget for dig, og mener du, at vi har noget at tilbyde hinanden, så send straks din ansøgning.

Ansøgningsfrist

søndag d. 15. september 2019.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag d. 24. september 2019.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte koordinator for e-læringsteamet, Michael Torp, på 29 79 64 32 eller på Michael.Torp@rsyd.dk


Ansøgningsfrist d. 15.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Humaniora
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1362915/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT