Studentermedhjælper til grafisk design

ParkZone A/S

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Brænder du for grafisk design? Er du en stærk konceptudvikler, og har du flair for visuel formidling og æstetik? Så er det måske dig, vi søger.

Der er fuld fart på marketingafdelingen, og vi mangler en idérig og kreativ studentermedhjælper, som skal være en bærende del af vores igangværende brand-udvikling.

Som studentermedhjælper til grafisk design bliver du en del af en dynamisk marketingafdeling. Du vil være med til at løfte vores visuelle brandidentitet, og skabe unikt og inspirerende grafisk materiale til vores digitale platforme og medier. Her vil du arbejde kreativt og teknisk med at løse grafiske opgaver – alt lige fra reklamer og bannere til logoer og interfaceelementer.

Dine arbejdsopgaver

Dine opgaver vil favne bredt, og vil blandt andet bestå af:

  • Idéudvikling, opsætning og eksekvering af grafisk materiale til online kanaler, herunder websites, nyhedsbreve, app, kampagner og sociale medier og bannerproduktion
  • Bidrage til udviklingen og opsætningen af en ny designmanual, brandbook og visuel brandidentitet generelt
  • Udvikle grafiske illustrationer, infografik, interface-elementer m.v. til forskellige digitale platforme og medier
  • Udvikle layouts og designs til rapporter og præsentationer
  • Assistere i designet af brugerflader
  • Billedredigering
  • Udarbejde layout til printmateriale såsom bannere, brochurer m.v.

Din profil

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse f.eks. fra DMJX eller KEA. Din uddannelsesretning er ikke altafgørende, men det er vigtigt, at du kan arbejde kreativt og teknisk med at løse grafiske opgaver, og at du har gåpåmod, er løsningsorienteret og kan lide at udfordre dig selv. Vi ser gerne, at du på forhånd har praktisk erfaring med at udarbejde grafisk design.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har flair for IT og mestrer Adobe-pakken
  • Kan tegne, animere og udarbejde grafiske illustrationer
  • Har øje for æstetik og detaljer, og at du er kompromisløs, når det gælder god kvalitet
  • Er initiativrig og byder ind med egne idéer og løsninger
  • Er kreativt tænkende og dygtig til at sammensætte farver og former
  • Kan skabe balance mellem tekst og billeder, og du har forståelse for at arbejde med content til forskellige målgrupper

Det er et plus hvis du har erfaring med at filme og redigere videoer, men det er ikke et must.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende studiejob på 15 timer om ugen
  • Fleksible arbejdstider og en alsidig arbejdsdag med stor frihedsgrad til selv at præge jobbet
  • Et job i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé til handling
  • Et ungt, professionelt arbejdsmiljø præget af en uformel omgangstone

Vores hovedkontor er beliggende i Rødovre tæt på S-tog. Vi er netop flyttet ind i nye lækre lokaler, og det vil være her, at din dagligdag udfolder sig. Som ansat hos ParkZone kan du nyde godt af fri parkering på ParkZones parkeringsarealer samt frugtordning og fredagsbar.

Om os

ParkZone A/S er et dansk autoriseret vagtselskab med speciale i parkeringsadministration og skræddersyede parkeringsløsninger. Med en administration af mere end 1.000 parkeringsområder over hele Danmark, er ParkZone en af de største aktører i branchen. ParkZone modtog i 2009, 2017 og 2018 Børsens Gazellepris.

Sådan søger du

Lyder ovenstående som noget for dig, så send en motiveret ansøgning, dit CV og din portefølje senest d. 2. september 2019.

Vi afholder løbende samtaler, og vi ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Sidder du inde med spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingansvarlig Christiane Rubow på tlf. 20 73 89 46 eller cr@parkzone.dk.

Send ansøgning

Stillingsbetegnelse:
Studentermedhjælper til grafisk design

Ansøgningsfrist:
2. september 2019

Lokation:
Rødovre

Kontaktperson:
Christiane Rubow

Telefon:
+45 20 73 89 46


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 02.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



ParkZone A/S - hurtigt overblik


Placering
Valhøjs Allé 174-176
2610 Rødovre
Logo: ParkZone A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://parkzone.dk/


ParkZone A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1366084/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT