Danmarks Ambassade i Haag søger en politisk og folkeretlig praktikant

Den Danske Ambassade i Haag

Praktikplads
Udlandet (øvrige)

Praktikant – Folkeret og Politik

 

Har du lyst til at arbejde med folkeret og politik i et internationalt miljø?  Drømmer du om at arbejde med mange af de spændende internationale organisationer og domstole, der er placeret i Haag? Så er denne praktikantstilling på ambassaden i Haag muligvis noget for dig.

 

Den danske ambassade i Haag tilbyder et studierelevant, spændende og udfordrende praktikantophold i perioden 1. februar 2020 til 31. juli 2020.

Du bliver som praktikant en del af en mindre ambassade og inddraget i ambassadens daglige virke. Du vil få en enestående mulighed for at beskæftige dig med de internationale domstole og tribunaler, som kun ambassaden i Haag kan tilbyde. Du kommer således til at prøve kræfter med en række spændende opgaver med hovedvægt på international straffe- og folkeret. Derudover vil meget af dit daglige virke også være centeret omkring kemivåbenorganisationen OPCW, mens enkelte opgaver vil have fokus på EU-forhold.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Kontakt med de internationale organisationer, der har hovedsæde i Haag. Særligt den Internationale Straffedomstol (ICC), Den Internationale Domstol (ICJ), Tribunalet for det tidligere Jugoslavien (ICTY) samt Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW);
  • Tilstedeværelse ved retssager, høringer samt deltagelse i møder i ICC, ICJ, ICTY og OPCW;
  • Udarbejdelse af indberetninger til især Udenrigsministeriet i København, rapportudkast samt research;
  • Løbende opdatering ift. de internationale organisationernes aktiviteter i øvrigt

 

Hvem er du? Vi søger en dygtig og selvstændig praktikant. Du skal kunne arbejde struktureret, bevare overblikket og have interesse for og kendskab til folkeret og politik. Du skal desuden have stærke dansk- og engelskkundskaber og et godt kendskab til Office-programmer. Vi er åbne over for din uddannelsesmæssige baggrund, men du skal kunne forklare os, hvorfor du er interessant for os. Vi ser helst, at du er indskrevet på overbygningsdelen af din uddannelse.

 

Interesseret? Send os en motiveret ansøgning på dansk (maks. én side), CV og kopi af relevante eksamensbeviser i en samlet PDF-fil til haaamb@um.dk senest den 22. september 2019 og skriv ”Praktikant (FP)” i emnefeltet.

Du modtager en bekræftelse, når ambassaden har modtaget din ansøgning. Der afholdes samtaler snarest muligt, og du kan forvente et endeligt svar på din ansøgning ca. en måned efter ansøgningsfristen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Læs mere om den danske ambassade i Haag på vores hjemmeside eller besøg os på:


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 22.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Praktikplads
Udlandet (øvrige)
Jura
Politik & Samfund



Den Danske Ambassade i Haag - hurtigt overblik


Placering
Koninginnegracht 30
2514 Den Haag
Logo: Den Danske Ambassade i Haag
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

5

ansatte med videregående uddannelse

6
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Den Danske Ambassade i Haag i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1366337/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT