Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter til den danske ambassade i Riyadh

Royal Danish Embassy



Den danske ambassade i Riyadh tilbyder praktikophold

Ambassaden søger to gange årligt to studerende til praktikstillinger i henholdsvis den politiske afdeling og handelsafdelingen. Praktikperioden er fra henholdsvis den 1. februar til 31. juli og den 1. august til 31. januar.

Ansøgningsfristen for det næste praktikanthold (perioden 1. august 2020 – 31. januar 2021) er den 22. februar 2020.

Ambassaden tilbyder et afvekslende arbejdsmiljø med store personlige og faglige udfordringer. Praktikanterne inddrages i ambassadens daglige funktioner og forskellige arbejdsopgaver. Opholdet giver mulighed for selvstændigt arbejde samt at følge den politiske og økonomiske udvikling i regionen på nært hold.

Det er samtidig en enestående mulighed for at opleve livet i et af Mellemøstens politisk, vigtige lande, som også i økonomisk og handelsmæssig henseende byder på store muligheder. Kontrasten mellem det traditionelle og det moderne opleves på nært hold i Saudi-Arabien, hvor man desuden får mulighed for at få et indblik i de sociokulturelle mønstre, der gør sig gældende i et muslimsk samfund.

Derudover eksisterer der inden for ambassadekvarteret – Diplomatic Quarter - et rigtig godt socialt netværk mellem særligt de nordiske ambassader.

Udover Saudi-Arabien dækker ambassaden Bahrain, Kuwait, Oman og Yemen.

Som praktikant vil du blive beskæftiget i en af nedenstående afdelinger:
Den politiske og administrative afdeling – Praktikanten vil beskæftige sig med opgaver inden for det politiske, økonomiske, sektorpolitiske og kulturelle område. Deltagelse i møder, nyhedsovervågning og udarbejdelse af indberetninger er en vigtig del af arbejdsopgaverne. Desuden vil praktikanten også stifte bekendtskab med nogle af de administrative opgaver, som en mellemstor dansk ambassade varetager.

Handelsafdelingen – Praktikanten vil sammen med det øvrige handelsteam beskæftige sig med økonomisk diplomati og eksportfremme generelt, især i form af formidling mellem danske og saudiarabiske virksomheder. Personlig kontakt til virksomheder både i regionen og Danmark vil være en del at arbejdet. Praktikanten vil desuden være med til at udarbejde månedlige rapporter og skabe større sektorfaglig indsigt som et kerneprodukt i Business Club Denmark. Udover handelsrelaterede arbejdsopgaver vil praktikanten også varetage visse opgaver inden for det politisk-økonomiske analysearbejde, som ambassaden varetager. Disse opgaver kan eksempelvis være mødedeltagelse, nyhedsovervågning og udarbejdelse af indberetninger.

Som praktikant vil du i begge afdelinger også arbejde fokuseret med sociale medier - både for at skabe indhold samt administrere og promovere kommercielle aktiviteter for danske virksomheder. Erfaring eller interesse for at skabe relevant indhold (video, billeder og tekst) er en fordel.

Vilkår:
Praktikanten kan være enten dansk eller udenlandsk statsborger.

For danske statsborgere gælder, at man skal være tilmeldt et studium på en højere læreanstalt i Danmark eller i udlandet.

Udenlandske statsborgere kan tilbydes praktikophold ved en dansk repræsentation, såfremt de har boet i Danmark igennem en længere årrække samt på ansøgningstidspunktet har bopæl i Danmark og i øvrigt opfylder forudsætningerne. Det er endvidere en forudsætning, at praktikanten forbliver tilmeldt et studium på den højere danske eller udenlandske læreanstalt under praktikopholdet, og at han eller hun ikke allerede er i besiddelse af en akademisk uddannelse på kandidatniveau.

En studerende kan kun tildeles ét praktikophold i udenrigstjenesten.

Ambassadens fælles arbejdssprog er engelsk og dansk. Kendskab til arabisk kan være en fordel, men det er ikke et krav.

Som praktikant skal du være indstillet på selv at finansiere opholdet. Ambassaden stiller dog en møbleret delebolig med to separate soveværelser, stue, køkken og badeværelse til rådighed på ambassadecompounden. Ansøger skal være indstillet på, at denne bolig måske skal deles med en person af det andet køn. Ambassaden yder et mindre kontanttilskud (1.500 kr. pr. måned) til opholdsudgifter iht. reglerne om dokumentation for afholdte udgifter. Praktikanten skal inden opholdet sørge for at tegne en rejse- og ulykkesforsikring, som dækker sygdom og dødsfald.

Praktikanten ansøger online om et ”multiple entry” visum, som indebærer en obligatorisk udrejse af Saudi-Arabien inden for de første 90 dages ophold i landet. Praktikanten forestår selv udgifterne forbundet med visumansøgningen.

Ansøgninger:
Vi søger to praktikanter med start den 1. august 2020. Praktikperioden er på 6 måneder.

Ansøgningsfristen er den 22. februar 2020.

Ansøgninger vedlagt CV, eksamensbeviser og evt. referencer skal sendes direkte til ambassaden på e-mail: ruhambjob@um.dk.

Ansøgningen til handelsafdelingen bør være på engelsk. Ansøgningen til den politiske afdeling bør være på dansk. Det skal tydeligt fremgå af ansøgningen, hvorvidt du søger praktikantstillingen i den politiske afdeling eller handelsafdelingen – eller begge.

Spørgsmål vedr. stillingen eller ansøgningsprocessen rettes til ruhambjob@um.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Royal Danish Embassy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Eksport
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Royal Danish Embassy - hurtigt overblik


Royal Danish Embassy
Royal Danish Embassy
Ambassaderne fremmer danske politiske og økonomiske interesser ved at analysere og vurdere opholdslandenes indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Placering
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Logo: Royal Danish Embassy
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

8

ansatte med videregående uddannelse

1
færdiguddannet kandidat ansat sidste år

4
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://um.dk/da/om-os/kontakt/find-os-i-verden/


Royal Danish Embassy i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1366459/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
Annoncering - opret jobopslag

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT