STIPENDIAT, ÅRHUS - studiejob

Kromann Reumert

Studiejob
Østjylland (Aarhus)

Vil du sætte gang i din karriere allerede på studiet? Drømmer du om muligheden for at arbejde sammen med dygtige kolleger, der dagligt sætter standarden i advokatbranchen, og som kan være med til at sætte fokus på din udvikling? Så er du måske vores nye stipendiat.

INDBLIK OG UDFORDRINGER
Som stipendiat i Kromann Reumert bliver du udfordret og opnår viden og erfaring, der er direkte anvendelig i forhold til din fremtidige karriere. Ligeledes får du et indgående indblik i forskellige juridiske discipliner og fremtidige arbejdsområder i praksis.

Dine opgaver bliver alsidige og kan blandt bestå i at:
• tage del i det daglige sagsarbejde
• udarbejde udkast til notater, oplæg og nyhedsbreve
• forberede retssager, eksempelvis ved at udarbejde udkast til processkrifter og vidnespørgsmål
• finde domme, lovforarbejder mv.
• overvåge lovgivning, eksempelvis hvilke domme, der bliver afsagt nationalt og i EU
• hjælpe til med øvrige praktiske opgaver.

Du bliver typisk tilknyttet én afdeling, og du har mulighed for at tilkendegive hvilke specialer, der har din interesse. Da vi ofte har internationalt orienterede sager, er arbejdssproget til tider engelsk.

Jobbet er på ca. 15 timer om ugen, og vi tilpasser selvfølgelig arbejdstiden til dit studie og dine eksaminer. Har du tanker eller planer om udlandsophold, kan det oftest lade sig gøre.

INITIATIVRIG HOLDSPILLER
Du er stud.jur. og i gang med at opbygge en stærk faglig ballast med gode resultater, blandt andet i de formueretlige fag.

Du kan lide at blive udfordret og trives med ansvar og forventninger. Du kan arbejde selvstændigt, men har også blik for teamet og er en positiv og imødekommende bidragsyder til det gode samarbejde. Du vil mere end de fleste og tager initiativ.

VI TAGER DIN KARRIERE ALVORLIGT
Vi tilbyder dig et ambitiøst og målrettet stipendiatforløb, hvor du, sammen med andre stipendiater i København, får rammerne til at udvikle dig fagligt og personligt. Derudover får du et tæt netværk af dygtige kolleger på tværs af hele Kromann Reumert.

Vi sikrer, at du får:
• en tutor, som hjælper dig med at komme godt fra start
• en advokat, der løbende giver dig feedback på dine opgaver og bidrager til din udvikling
• interne kurser og forløb i vores medarbejderudviklingsprogram EXPECT – herunder engelskundervisning og faglige temadage med de andre stipendiater
• en social arbejdsplads med mange aktiviteter.

Såfremt vi senere tilbyder dig ansættelse som fuldmægtig, får du mulighed for adgang til et specialekontor samt specialesparring med en advokat, der har speciale inden for et relevant område. Vi tilbyder også en målrettet workshop i kildesøgning, der hjælper dig godt i gang med specialet samt adgang til studiebøger. Sidst men ikke mindst får du mulighed for at søge Kromann Reumerts specialelegat på op til 40.000 kr.

AT ARBEJDE HOS KROMANN REUMERT
I Kromann Reumert sætter vi standarden. Vi har derfor høje forventninger til dig, ligesom du kan have høje forventninger til os. Gennem vores medarbejderudviklingsprogram, EXPECT, giver vi dig mulighed for løbende at udvikle dig både fagligt og personligt. Mange af vores stipendiater fortsætter hos os som fuldmægtige, og senest ved udløb af din ansættelse som stipendiat drøftes muligheden for det fremtidige samarbejde.

Vi arbejder tæt sammen, og du får derfor rig lejlighed til at lære af mere erfarne jurister og advokater. Vi går op i at levere høj kvalitet og har samtidig fokus på at have det sjovt sammen i hverdagen.

En forudsætning for at arbejde hos Kromann Reumert er, at du kan fremvise en ren straffeattest inden opstart.
Læs mere om vores stipendiatforløb.

ANSØGNING OG KONTAKT
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til HR-seniorrådgiver Manuela på 24 86 00 93. Vi holder løbende samtaler og har brug for dig den 1. februar 2020. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, CV og karakterudskrift.


Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Østjylland (Aarhus)
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Jura



Kromann Reumert - hurtigt overblik


Kromann Reumert
Kromann Reumert
Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London.

Placering
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
Logo: Kromann Reumert
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

500

ansatte med videregående uddannelse

Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kromann-reumert.com


Kromann Reumert i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1369146/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT