Konradi – liv i og mellem husene søger en praktikant til foråret 2020

Konradi - liv i og mellem husene

Praktikplads
Storkøbenhavn

Har du lyst til at arbejde med opgaver og projekter med fokus på udvikling af boligområder samt fællesskaber, demokrati og sociale forhold i den almene boligsektor? Og har du erfaring med kommunikations-, analyse- og/eller administrative opgaver, så er du måske den praktikant, Konradi – liv i og mellem husene har brug for.

Om Konradi – liv i og mellem husene

Konradi – liv i og mellem husene er en lille specialistvirksomhed, der beskæftiger sig med sociale, demokratiske og organisatoriske aspekter af den almene boligsektor. Vi arbejder ud fra en politologisk og sociologisk vinkel, og en høj grad af inddragelse af opgavernes berørte parter er en central del af vores metoder. Visionen er at bidrage til at fremme demokrati, fællesskaber og bæredygtighed, så den almene boligsektor fremstår som en handlekraftig deltager i det danske velfærdssamfund.I Konradi – liv i og mellem husene ved vi, når der er brug for andre. De rigtige folk sættes sammen i et tværgående samarbejde for at være skarpe på hver enkelt opgaves særlige forhold, og nu er der brug for DIG!

Om dig

Du studerer fx på en samfundsvidenskabelig uddannelse som statskundskab, sociologi, antropologi og har kompetencer og/eller interesse indenfor kommunikation, brugerinddragelse samt sociale forhold, gerne særligt i forhold til den almene boligsektor. Du har minimum gennemført 2 års studier, har gode kommunikations- og skrivekompetencer, arbejder analytisk, kan løse almindelige administrative opgaver og har en god arbejdskapacitet. Vi lægger samtidig vægt på personligt engagement, høj faglighed og evnen til både at arbejde selvstændigt og som en del af et hold.

Om stillingen

Du vil blive involveret i mange forskellige arbejdsopgaver. Devil fx omhandle kommunikation, research, analyse, idéudvikling, planlægning og administrative opgaver. Erfaring med Excel og PowerPoint er en fordel. Vi kan tilbyde en afvekslende og spændende praktikantstilling med kontakt til mange forskellige og dygtige samarbejdspartnere. Samtidig er jobbet præget af en stor grad af personligt ansvar og indflydelse på egne opgaver. Derfor får du også mulighed for i høj grad selv at planlægge din arbejdstid og opgaver.Vi holder til i et hyggeligt kontorfællesskab i Indre By med en uformel omgangstone og højt til loftet.

Det praktiske

Praktikperioden kan løbe fra start februar til slut juni 2020. Den konkrete periode og timeantallet fastsætter vi i fællesskab, så vi tilpasser det eventuelle eksamensfrister, og studiejob du måtte have. Praktikken er ulønnet, og det er en betingelse, at du kan få merit for forløbet på din uddannelse.

Ansøgning

Send senest fredag den 4. oktober 2019 en kort motiveret ansøgning med CV og eksamensresultater samt øvrige relevante dokumenter til praktikant@konradi.nu. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektmedarbejder Lauritz Tim Daa Funder på 25 14 31 12. Du kan også læse mere om os på www.konradi.nu.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 04.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Politik & Samfund



Konradi - liv i og mellem husene - hurtigt overblik


Logo: Konradi - liv i og mellem husene
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Konradi - liv i og mellem husene i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1377741/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT