Sygeplejerske til vikariat på Retspsykiatrisk Rehabiliteringsafsnit P5, Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Region Syddanmark

Deltidsjob
Vikariat
Fyn
Sønderjylland

Retspsykiatriske Rehabiliteringsafsnit P5 søger en eller to sygeplejersker til et vikariat i perioden 1. november 2019 – 30. april 2020 på 37 eller 32 timer pr. uge i blandede vagter. Vi vil gerne have dig til at indgå i 12 timers vagtlængde med weekendvagt hver 3. weekend, alternativ 8 timers vagtlængde med weekendvagt hver 2. weekend.

Psykiatrisk Afdeling Middelfart har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer, og varetager den samlede retspsykiatri i Region Syddanmark med en døgnkapacitet på 70 pladser fordelt på fem retspsykiatriske afsnit med akut modtagelse og et retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit. Hvert afsnit har plads til 14 patienter. Der er desuden en velfungerende retspsykiatrisk distriktsfunktion. Derudover varetager Psykiatrisk Afdeling Middelfart den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet med et befolkningsgrundlag på ca. 80.000 indbyggere.

Afsnit P5 er et åbent rehabiliteringsafsnit for patienter med retslige foranstaltninger og i længerevarende forløb. Afsnittet er derudover indrettet som et integreret åben/lukket funktion, der giver mulighed for etablering af lukket funktion ved behov. Afsnittet har enestuer til alle patienter, der er indrettet som en lille lejlighed med stue, soverum og toilet/bad. Der er fælles opholdsarealer både ude og inde.

Personalet på afsnit P5 er tværfagligt sammensat.

Vi forventer, at du har følgende faglige kvalifikationer

  • Psykiatrisk erfaring, gerne fra retspsykiatrien
  • Erfaring med kvalitetsarbejde, konflikthåndtering, miljøterapi og KRAM
  • Gerne erfaring med psykodynamisk behandlingsform, relationsbehandling og/eller systemisk tilgang
  • Gerne specialuddannelse
  • Formår at skabe relationer til svært psykisk syge og arbejde med disses problemer over tid
  • Er fortrolig med at have ansvar og tage beslutninger
  • Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og reagere i akutte situationer, både i forhold til patienter og pårørende men også i forhold til dine kolleger.

Vi forventer, at du har følgende personlige kvalifikationer

  • Er problemløsende og god til at samarbejde
  • Er loyal og ansvarsbevidst i din omgang med andre mennesker
  • Er villig til at udvikle din faglighed i samspil med nye kollegaer

Vi kan tilbyde dig

  • Et fagligt udviklende miljø, præget at nysgerrighed og innovation
  • Supervision
  • Reflekterende miljø
  • Intern undervisning
  • Et krævende, men spændende speciale

Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af din anciennitet. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

Hvis du vil vide mere om P5, så kontakt afdelingssygeplejerske Hans Peder Østergaard på 9944 8331 eller mail Hans.Peder.Oestergaard@rsyd.dk.

Send din ansøgning indeholdende: Hvad du står for som sygeplejerske, hvilke kompetencer du kan byde ind med og dine ønsker til vagtlængde samt hvilket vikariat du er interesseret i.

Vedlæg CV og anden relevant dokumentation.

Vi skal have din ansøgning senest fredag den 20. september 2019. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. september 2019.


Ansøgningsfrist d. 20.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Deltidsjob
Vikariat
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1378471/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT