Praktikplads hos Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Socialdemokraterne

Praktikplads
Storkøbenhavn
Udlandet (øvrige)

Brænder du for at få international erfaring i en af EU's institutioner og et uvurderligt kendskab til, hvordan EU fungerer i praksis? Har du mod på et hektisk og lærerigt semester i det politiske maskinrum hos Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet? Nu har du chancen for at blive en del af socialdemokraternes hold i EU, da vi søger praktikanter til ansættelse i Bruxelles i perioden 3. februar 2020 til den 24. juli 2020.

De tre socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet – Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind – søger hver især en praktikant for forårssemesteret, og du har mulighed for at blive tilknyttet et af medlemmerne.

Vi lægger vægt på, at du får en interessant og lærerig tid hos os og garanterer udfordrende opgaver, der både giver indsigt i Europa-Parlamentets arbejdsgange og arbejdet for en politiker. Du får samtidig mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen og arbejde med områder, du har særlig interesse for. Du får selvstændigt ansvar for enkelte arbejdsområder, mens der ligeledes vil være opgaver, der går på tværs af delegationens tre kontorer.

Vi tilbyder et unikt indblik i Europa-Parlamentets arbejde, hvor du også får mulighed for at rejse med til Strasbourg og opleve en plenarforsamling fra forreste række.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver er alsidige og vil i høj grad afhænge af dine interesser og kompetencer. Du vil blandt andet skulle:

  • Udarbejde notater om og analyser af lovforslag og andre politiske sager.
  • Følge lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentets udvalg.
  • Udarbejde skriftligt materiale som eksempelvis debatindlæg, taler og pressemeddelelser samt svar på henvendelser fra borgere og interesseorganisationer.
  • Holde oplæg for uddannelsesinstitutioner og andre besøgsgrupper.

Din profil
Vi forventer i udgangspunktet, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig eller journalistisk/kommunikativ uddannelse. Du kan være alt fra jurist til journalist - men vi er også åbne over for ansøgere med andre baggrunde. Det er vigtigt for os, at du har et grundlæggende EU-kendskab, og at du har indsigt i Socialdemokratiets grundholdninger og værdier. Det er ikke et krav, at du har været aktiv for Socialdemokratiet, eller at du er medlem af partiet. Vi lægger vægt på, at du er en skarp formidler, mundtligt såvel som skriftligt, og at du har en skarp analytisk sans. Gode engelskkundskaber er et krav.

Vilkår
Det er en forudsætning, at praktikopholdet kan indgå som en del af din uddannelse. Vi yder et månedligt bidrag til dækning af ekstraudgifter i forbindelse med dit ophold i Bruxelles. Herudover betaler vi flybilletter ved rejsen til og fra Bruxelles og en tur til Danmark undervejs i dit ophold. Udgifterne til en tur til Strasbourg dækkes ligeledes. Endelig er vi også behjælpelige med at finde bolig. Det er endvidere muligt at søge legater og stipendier.

Ansøgning vedlagt CV, karakterer og eventuelle udtalelser og andre relevante dokumenter fremsendes pr. e-mail til sekretariatsleder Mikkel Mejling Andersen mikkelmejling.andersen@europarl.europa.eu mærket "Praktikant" senest 2. oktober 2019 kl. 12.00. Samtaler forventes at finde sted i København den 11. oktober. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mikkel Mejling Andersen på e-mail eller via telefon +32 228 38 491 / +45 41 16 89 76.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 02.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Udlandet (øvrige)
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Jura
Kommunikation & Media
Organisation & Forening
Politik & Samfund



Socialdemokratiet - hurtigt overblik


Placering
Christiansborg
1240 København K
Logo: Socialdemokratiet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Socialdemokratiet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1381430/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT