Sundhedsplejerske - Genopslag

Tårnby Kommune

Deltidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Tårnby kommune søger en sundhedsplejerske til en fast stilling på 32 timer ugentligt med ansættelse fra den 1. december 2019 eller snarest derefter. Er du sygeplejerske og opfylder kravene til optag på specialuddannelsen til sundhedsplejerske, er du også velkommen til at søge stillingen.

Vi kan tilbyde dig et dynamisk arbejdsmiljø, fastlagt kollegial sparring, udviklingsmuligheder og en sundhedspleje med fokus på kerneområder og udvikling af eksisterende og nye indsatser.

Sundhedsplejen består af 10 sundhedsplejersker, 1 administrativ medarbejder og en ledende sundhedsplejerske. Vi er en god blanding af både yngre og mere erfarne sundhedsplejersker med mange faglige og personlige kompetencer. Du får gode muligheder for at medvirke til videreudviklingen af en fælles faglig kultur og udvikling af faglige indsatser. Vi har faglige eftermiddage, hvor der arbejdes med faglig udvikling, kvalitetsudvikling og hvor der er mulighed for faglig sparring i komplekse børnesager. Vi har 6 fagdage fordelt over året, hvor vi har mulighed for fordybelse og udvikling. Vores base er SundhedsCenter Tårnby med flotte fysiske rammer hvor vi har vores sundhedsplejerskekontor. Hvis tiden er til det, prioriterer vi at mødes dagligt til frokosttid. I SundhedsCenter Tårnby er der desuden ca. 50 andre sundhedsfaglige kolleger fra henholdsvis et sundheds- og et træningsteam.

I Sundhedsplejen tager vi udgangspunkt i, at familier og samfundet er i løbende forandring, hvilket skal afspejle sig i vores tilbud til børnene og deres forældre. Aktuelt er vi optaget af at implementere sundhedspædagogiske aktiviteter til 6. klasser om emnet Mental sundhed og kropsopfattelser, samt sundhedscirkus til 1. klasser. Vi benytter PUF-metoden i småbørnssundhedsplejen. I starten af 2020 forventes uddannelse i ADBB-metoden sammen med familiekonsulenter og socialrådgivere i Tårnby Kommune, for bl.a. at optimere det fælles faglige fundament på tværs af samarbejdspartnere. Du vil løbende blive tilbudt temadage og kurser, så vi fremstår fagligt robuste til de mange alsidige opgaver i sundhedsplejerske-arbejdet. Du vil få en grundig introduktion med tilknyttet mentorordning.

I sundhedsplejen vægter vi det tværfaglige og relationelle samarbejde højt. Vi har målrettet fokus på tidlig opsporing og forebyggelse med tanke for, hvordan vi sammen kan understøtte forældrene, så alle børn kan få så god en start på livet som muligt. For at løfte denne opgave har vi en tæt interaktion med Familie huset, med familiekonsulenter og psykologer samt familieafdelingen med socialrådgivere.

Vi forventer, at du:

  • Er selvstændig, initiativrig og faglig opdateret
  • Er ambitiøs omkring egen faglighed og tænker ud over egen faglig praksis
  • Indgår positivt og engageret i udviklingsprocesser.
  • Har gode samarbejdsevner, da vi arbejder teamorganiseret.
  • Bidrager til det sociale fællesskab og opgaveløsninger
  • Er god til personlig planlægning og prioritering af opgaver, herunder at strukturere og administrere egen arbejdsdag.

Om sundhedsplejens ydelsesprofil: Du kan læse mere om Sundhedsplejens tilbud på SundhedsCenter Tårnbys hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til ledende sundhedsplejerske Lisbeth Svanholt på telefon 3247 0075 / 3076 0206.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. oktober 2019.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Ansøgningsfrist:
21. oktober 2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 21.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Deltidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Politik & Samfund
Socialvæsen



Tårnby Kommune - hurtigt overblik


Logo: Tårnby Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.taarnby.dk


Tårnby Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1381909/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT