Studentermedhjælpere (stud.jur.) søges til afdelingen for Økonomisk Kriminalitet

Næstved, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Studiejob
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland

Næstved, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger et antal studentermedhjælpere til afdelingen for Økonomisk Kriminalitet. Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Om jobbet
Dit primære arbejde vil bestå i behandling af sager om økonomisk kriminalitet, herunder visitation af indkomne sager, indhentning af erklæringer til straffesager, udfærdigelse af skrivelser til retten for edition samt diverse administrative opgaver, herunder bilagering af straffesager, diverse kontorarbejde mv. Som studentermedhjælper i Økonomisk Kriminalitet vil du opnå stor indsigt i det politimæssige efterforskningsarbejde og den indledende straffesagsbehandling.

Du får mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdet som jurist i politiet og anklagemyndigheden samt får indblik i politiets arbejde med øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.

Om dig

  • Du er stud.jur. og har bestået anden årsprøve.
  • Du har interesse i eller erfaring med strafferet og straffeproces samt økonomisk kriminalitet.
  • Du har gode IT-mæssige kompetencer.
  • Du har lyst til at samarbejde i tværfaglige teams med afdelingens øvrige medarbejdere, men er også klar til at arbejde selvstændigt.
  • Du er god til at arbejde struktureret, kan tænke kreativt og evner at sætte dig hurtigt ind i nye områder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid udgør gennemsnitligt 15 timer, og du bliver ansat som timelønnet. Arbejdstiden aftaler vi sammen og vi er fleksible i forhold til fx mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder. Du bliver ansat i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale mellem HK/Stat og Finansministeriet.

Dit arbejdssted bliver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, Parkvej 50, 4700 Næstved.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Carsten Høj Hansen på tlf. 61 89 68 09 eller på mail CHH002@politi.dk
Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk

Når du søger en stilling hos politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Ansøgning, CV og karakterudskrift skal uploades til denne stilling.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 30. september 2019.

 

Om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødby Havn. Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere.
Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 800 medarbejdere, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel akademisk, som administrativ og juridisk baggrund m.m.

 


Ansøgningsfrist d. 30.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland
Jura
Administration
Jura



Næstved, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi - hurtigt overblik


Placering
Parkvej 50
4700 Næstved
Logo: Næstved, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.politi.dk/Sydsjaelland/


Næstved, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1382080/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT