Logopæd til vores hjerneskadeenhed!

Helsingør Kommune

Deltidsjob
Nordsjælland

Ansøgningsfrist 03. oktober 2019, kl. 23:59

Har du lyst til at være med til at udvikle vores tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade?

Hjerneskadeenheden i Helsingør Kommune søger en logopæd pr. 1. januar 2020.

Vi søger en logopæd til en 32 timers stilling i Helsingør Kommunes nyoprettede Hjerneskadeenhed.

Hjerneskadeenheden er kommunens specialistenhed på senhjerneskadeområdet og varetager genoptræning og rehabilitering efter erhvervet hjerneskade på basalt og avanceret niveau i ambulante forløb og døgnforløb. Vi har sammenhængende borgerforløb, hvor borgeren har én indgang og én kontaktperson igennem hele sit rehabiliteringsforløb, styret af én samlet plan udarbejdet sammen med borgeren. Koordinationen i de enkelte forløb foregår på tværs af de relevante afdelinger og fagområder i kommunen. Hjerneskadeenheden består af fysio- og ergoterapeuter, plejepersonale, logopæd, neuropsykolog, socialpædagogiske vejledere, jobkonsulenter samt visitatorer og rådgivere. Omkring 25 fagpersoner i alt.

Vores hovedfokus er at mindske følgerne af borgerens hjerneskade og sikre, at borgeren kan opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Vores arbejde sker altid med udgangspunkt i borger- og pårørendeinddragelse, og vi arbejder bl.a. med en tilpasset feedbackmetode, der er inspireret af FIT (feedback informed treatment).

Du vil få arbejdssted på Helsingør Rehabiliterings- & Træningscenter og refererer til centerleder Pia Hansen. Det meste af den logopædiske indsats foregår på centret, men kan i særlige tilfælde også foregå i borgerens hjem eller på borgerens arbejdsplads.

Vi søger en logopæd som:

  • Er uddannet fra enten Københavns Universitet, Syddansk Universitet eller DPU.
  • Har erfaring fra hjerneskadeområdet og med tværfagligt samarbejde
  • Kan tilrettelægge logopædiske interventioner
  • Behersker samtalestøttemetoden SCA og kan undervise og vejlede andre faggrupper
  • Har en stærk faglighed og som ikke er bange for at skulle være eneste logopædiske fagperson på centret
  • Kan bidrage til at udvikle Hjerneskadeenheden som kommunens specialistenhed på området

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads præget af et bredt kompetencefelt, masser af tværfaglighed og samarbejde på tværs og med stort fokus på borger- og pårørendeinddragelse
  • En ambitiøs medarbejdergruppe og gode kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på systematisk kvalitetsudvikling med udgangspunkt i forbedringsmodellen
  • Et spændende område i konstant udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 32 timer om ugen og er til besættelse pr. 1. januar 2020. Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdssted
Arbejdssted er Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, som ligger på Nørrevej 95, 3070 Snekkersten. Det er få minutters gang fra Snekkersten Station.

Ansøgning
Ansøgningen sendes via linket i stillingsopslaget og skal være Helsingør Kommune i hænde senest d. 3. sept. 2019 kl.23.59. Samtaler afholdes mandag d. 7. okt. 2019 mellem kl. 10-13.

Yderligere oplysninger
Hvis stillingen lyder som noget for dig, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Christina Bjerre, mobil 25 31 13 54 eller centerleder Pia Hansen, mobil 25 31 14 14.

Center for Sundhed og Omsorg består organisatorisk af Sekretariat for Sundhed og Omsorg, en visitationsenhed samt følgende decentrale enheder: 4 kommunale plejehjem, 3 selvejende plejehjem, en hjemmepleje med 6 hjemmeplejegrupper og os, Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Søg jobbet


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Deltidsjob
Nordsjælland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Politik & Samfund
Socialvæsen



Helsingør Kommune - hurtigt overblik


Placering
Stengade 59
3000 Helsingør
Logo: Helsingør Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.helsingorkommune.dk


Helsingør Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1382492/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT