Studentermedhjælp til Digital Kulturarv, Det Kgl. Bibliotek, København

Statsbiblioteket

Studiejob
Storkøbenhavn

Ansøgningsfrist: 26-09-2019

&nbsp

Studentermedhjælp til Digital Kulturarv på Det Kgl. Bibliotek, København
Det Kgl. Bibliotek søger en studentermedhjælp til afdelingen Digital Kulturarv. Stillingen er ledig til besættelse 15. oktober eller snarest derefter. Arbejdstiden vil være ca. 12 timer om ugen.

Digital Kulturarv
Digital Kulturarv indsamler, forvalter og bevarer den digitale danske kulturarv. Afdelingen er ansvarlig for indsamlingen af bl.a. e-bøger, computerspil, digitale arkivalier og radio- og tv-udsendelser. Afdelingen driver også Netarkivet, hvor alle danske hjemmesider bevares for eftertiden.

Arbejdsopgaver
Vi søger en studentermedhjælp, der kan varetage opgaver inden for to af afdelingens områder:

    • Registrering og indsamling af danske computerspil: Som studentermedhjælp skal du deltage i identifikation, indsamling og registrering af danske computerspil, konsolspil, apps mv. Du kan også deltage i bibliotekets netværksaktiviteter i forhold til den danske spilbranche
    • Digital Forensic: Her skal du hjælpe i afdelingens forensic-funktion, der bl.a. foretager sikker dataoverførsel og disk imaging af både pligtafleveret og doneret digitalt materiale. Det kan være digitale privatarkiver eller computerspil og andet software, der skal overføres til Det Kgl. Biblioteks bevaringsplatforme.
    Kvalifikationer
    For at komme i betragtning til stillingen skal du være aktivt studerende ved en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Du kan med fordel være studerende på IT-universitetet, medievidenskab eller informationsvidenskab og på enten 2. eller 3. år af din uddannelse.

    Alle arbejdsopgaverne kræver, at du kan arbejde selvstændigt, er omhyggelig og har sans for at omgås digitalt materiale. Det kan være en fordel, hvis du har kendskab til forskellige filformater og filsystemer og/eller kendskab til den danske computerspilbranche.

    Registreringsarbejdet kræver, at du er omhyggelig i en inddateringssituation og at du har gode danskkundskaber.

    Løn og ansættelsesvilkår
    Ansættelse og aflønning sker som studentermedhjælp i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.)

    Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

    Ansøgning
    Send din ansøgning og CV elektronisk via dette link på vores hjemmeside her via knappen ”Søg stillingen” senest 26. september 2019. Vi forventer at afholde samtaler snarest derefter.

    Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jakob Moesgaard, jamo@kb.dk, 91 32 47 24

    Du kan læse mere om Det Kgl. Bibliotek på http://www.kb.dk

    Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

    Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 900 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for 650 mio. kr.


    Login for at se hele opslaget

    Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

    Log ind med sociale medier


    Log ind med din karriereprofil

    @


    Glemt kode Ny bruger

    Ansøgningsfrist d. 26.09.2019

    Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

    Studiejob
    Storkøbenhavn
    Humaniora
    IT
    Teknik & Teknologi
    Internet & Multimedia
    Kunst & Kultur



    Statsbiblioteket - hurtigt overblik


    Logo: Statsbiblioteket
    Efterspørgsel efter nye talenter

    Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


    Statsbiblioteket i Google

    Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



    https://studerendeonline.dk/job/1382739/
    Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
    HPT