Kommunikationsmedarbejder til projektstilling

Region Syddanmark

Studiejob
Fyn

Danish Diabetes Academy (DDA) søger kommunikationsmedarbejder til projektstilling i perioden 2019-2022

I DDA søger vi en uddannet journalist til at varetage DDA´s kommunikations- og formidlingsopgaver.

DDA er et landsdækkende initiativ for diabetesforskning og forskeruddannelse, der samler både yngre forskere og seniorforskere fra universiteter, hospitaler og life-science industrien i Danmark. Et særligt formål er at give unge forskertalenter optimale muligheder for at dygtiggøre sig og forfølge en karriere inden for feltet. Læs mere om DDA på https://www.danishdiabetesacademy.dk.

Som kommunikationsmedarbejder bliver du del af et sekretariat på otte personer, placeret på Odense Universitetshospital. Du kommer til at få en central rolle i at synliggøre DDA´s aktiviteter nationalt og internationalt inden for uddannelse og træning, netværk og rekruttering af forskere.

Opgaver som kommunikationsmedarbejder

  • Dine væsentligste opgaver vil være at formidle historier fra DDA´s uddannelsesaktiviteter, netværksarrangementer og rekruttering af forskere

Dette indebærer blandt andet, at du skal:

  • Sikre DDA høj synlighed og gennemslagskraft i danske og udenlandske medier, herunder at opbygge kendskabet til DDA via kontakt til danske og udenlandske journalister
  • Opbygge kontakt til DDA-finansierede forskere
  • Udarbejde kommunikationsmateriale, herunder nyhedsbreve, pressemeddelelser, nyhedshistorier til DDA’s hjemmeside og målrettet kommunikation (både skriftligt og via video) til annoncering af DDA’s aktiviteter
  • Udarbejde korte nyheder om den forskning, som DDA’s forskere udfører
  • Bidrage til, at DDA står stærkt på de sociale medier (LinkedIn, Facebook, Twitter og Instagram) i samarbejde med DDA’s studentermedhjælper

Faglige kvalifikationer som kommunikationsmedarbejder

Vi søger en stærk profil med følgende kompetencer:

  • Journalistisk uddannelse
  • Stærkt fagligt netværk blandt journalister på danske og i nogen grad udenlandske medier
  • Erfaring med at omsætte kommunikationsstrategier til handling og målrette dem til konkrete målgrupper
  • Erfaring med formidling af videnskabeligt fagligt stof til forskellige typer af medier

Derudover forventer vi, at du er:

  • Flydende i skriftlig dansk og engelsk (al vores eksterne kommunikation foregår på engelsk)
  • Struktureret og er i stand til at sortere opgaverne efter strategisk vigtighed
  • Proaktiv og er i stand til at arbejde selvstændigt, men også indgå i et teamsamarbejde med kollegaer i sekretariatet
  • Opsøgende og iderig med henblik på at fremme DDA´s profil blandt målgruppen af yngre diabetesforskere og skabe kontakt til disse

Ansættelsessted, løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes ved Odense Universitetshospital med reference til Managing Director for DDA.

Ansættelsesperiode: 1. november (eller efter aftale) 2019 - 31. december 2022.

Aflønningen sker på overenskomstmæssige kontraktvilkår i henhold til gældende regional overenskomst, med mulighed for forhandling på basis af individuelle kvalifikationer.

Ugentlig arbejdstid: 18,5 timer.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er 18. oktober 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag d. 28. oktober 2019.

For yderligere information kan du kontakte Managing Director Tore Christiansen, 2964-6764 eller tore.christiansen@rsyd.dk


Ansøgningsfrist d. 18.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Fyn
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Forskning & Udvikling
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1384399/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT