Dygtig student med interesse for økonomi og børne- og undervisningspolitik

Børne- og Undervisningsministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Center for Budget, Koncernstyring og Tilsyn i Børne- og Undervisningsministeriets departement søger en ny student til at indgå i det løbende arbejde med udarbejdelsen af finansloven og arbejdet med økonomi på det kommunale område.

Stillingen giver mulighed for at få et bredt indblik i udviklingen af politiske initiativer på børne- og undervisningsområdet, indsigt i udgiftspolitik og udvikle generelle embedsmandskompetencer. Det indebærer dels chancen for at få nært kendskab og bidrage til arbejdet med finansloven og de centrale processer, der knytter sig hertil, og dels det statslige samarbejde med kommunerne, herunder principper for beregning af omkostningerne forbundet med politiske udspil og lovforslag – et kendskab, som er relevant uanset hvilket politikområde, man beskæftiger sig med.

Om Center for Budget, Koncernstyring og Tilsyn
Center for Budget, Koncernstyring og Tilsyn har ansvaret for en række centrale processer vedrørende blandt andet finanslov, kommuneøkonomi og koncernstyring. Centeret består af 2 kontorchefer, 15 fuldtidsansatte og 1 student.

Om arbejdsopgaverne
Som student i Børne- og Undervisningsministeriets Center for Budget, Koncernstyring og Tilsyn vil du primært blive tilknyttet centerets opgaver vedrørende finanslov og kommuneøkonomi. Det indebærer blandt andet udarbejdelse af beslutnings- og beregningsgrundlag for politiske forslag, at bistå med folketingssvar inden for ministeriets ansvarsområder og at opdatere bevillinger samt arbejde med politiske initiativer på området som følger af de årlige finanslovsforhandlinger og øvrige politiske aftaler i løbet af året.

Stillingen som student indebærer en bred vifte af opgaver, som bl.a. omfatter:

  • Udarbejdelse af analyser samt bidrag til beslutningsoplæg og notater vedrørende økonomiske prioriteringer på Børne- og Undervisningsministeriets områder
  • Kvalitetssikring af ministeriets finanslovsbidrag
  • Databehandling i Excel samt arbejde i de statslige budgetsystemer

Om dig
Vi forventer, at du går på en samfundsvidenskabelig videregående uddannelse, fx stud.scient.pol., stud.scient.adm. stud.polit., stud.oecon. eller lignende.

Vi forventer desuden, at du har gode skriftlige såvel som mundtlige formidlingsevner, og at du har lyst til at arbejde med data og beregninger i Excel og lære statens budgetsystem at kende. I stillingen vil du indtræde i et travlt arbejdsmiljø, og det er derfor vigtigt, at du selv er engageret, kan tage selvstændigt ansvar for at følge opgaver til dørs og er grundig i din opgaveløsning. Til gengæld kan vi tilbyde mange spændende opgaver, hvis du har de rette kompetencer og lysten til at lære. Du vil udfordres fagligt, sætter pris på at have gode kolleger og bidrager selv aktivt til et godt arbejdsklima.

Det er en fordel, hvis du har et indgående kendskab til Excel eller har lysten til at lære det godt at kende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

 Den ugentlige arbejdstid vil være 15 timer om ugen. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale. Variation i arbejdstiden i forbindelse med eksamensperioder kan aftales. Dit arbejdssted vil være Børne- og Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

Stillingen ønskes besat fra d. 1. december 2019.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Morten Theis Pedersen (morten.theis.pedersen@uvm.dk eller 2324 3018) eller student Jakob Hanghøj (jakob.hanghoj@uvm.dk eller 3392 5299).

Du kan også læse mere om ministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.

Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest d. 22. oktober. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Vi forventer at holde samtaler i slutningen af uge 43 og starten af uge 44. Der kan indgå test som led i ansættelsesforløbet.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Ansøgningsfrist d. 22.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Data & analyse
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning



Børne- og Undervisningsministeriet - hurtigt overblik


Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
I Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet – alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.

Placering
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Logo: Børne- og Undervisningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.uvm.dk


Børne- og Undervisningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1393454/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT