Er du klar til 100 dages lønnet praktik i afdelingen for Planlægning og myndighed i Middelfart? – så kig her!

Vejdirektoratet

Praktikplads
Fyn

Er du klar til 100 dages lønnet praktik i afdelingen for Planlægning og myndighed i Middelfart? – så kig her!

Som ingeniørpraktikant i Vejdirektoratet arbejder du med opgaver, der skaber værdi i danskernes hverdag. Du vil blive en del af et erfarent og fagligt stærkt hold, og du vil få mulighed for at udvikle dig i flere faglige retninger.
Din arbejdsdag/dine arbejdsopgaver
Du får introduktion til uheldsudtræk i Vejman.dk samt i optegning af kollisionsdiagrammer, og skal tage del i opgaven om at optegne kollisionsdiagrammer.

Du besvarer diverse borgerhenvendelser omkring trafiksikkerhed i Syddanmark, eksempelvis oversigtsforhold og uheldsbelastede lokaliteter.

Du får introduktion til trafiksikkerhedsrevision og vil deltage i besigtigelser og diskussion af problemer/bemærkninger ved projekter, der skal trafiksikkerhedsrevideres.

Du kommer desuden med ud på vejmandstilsyn og et bygherretilsyn, og deltager i besigtigelse af ulykkessteder ifm. Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS).

Din profil

  • Du er ikke bange for at tage fat, og du kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne
  • Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • Du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
  • Du kan begå dig på dansk både i tale og skrift

Om os
I afdelingen for planlægning og myndighed i Middelfart vil du få 19 engagerede kolleger, der består af en god blanding af landinspektører, ingeniører, tekniske designere, fuldmægtige mm. Vi løser en bred vifte af opgaver indenfor fremkommelighed, trafiksikkerhed, myndighedsbehandling, datahåndtering og erhvervstransporter og afdelingen har derfor et solidt fundament til at sikre helhedsbetragtningerne i opgaveløsningen.

Afdelingen er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø og stor fællesskabsfølelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Din forventede opstart er den 1. februar 2020 eller snarest muligt derefter.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Dit ansættelsesområde er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og dit tjenestested er Vejdirektoratet, Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Bentzen på mera@vd.dk eller på telefon 7244 2311.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 10. november 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

I Vejdirektoratet er vi med til at skabe fremtidens infrastruktur i Danmark. Vi er et stort hold af fagligt engagerede medarbejdere, der arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer nemt og sikkert frem.

Vi tager hånd om dagligdagens trafikale udfordringer, planlægger og styrer nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter, mens vi har et vågent blik på morgendagens udvikling med fx selvkørende biler.

Ansøgningsfrist:
10-11-2019

Afdeling:
Planlægning og myndighed (Middelfart)

Stillingstype:
Ingeniørpraktikant

Arbejdstid:
37 timer/ugen

Arbejdssted:
Middelfart

Hjemmeside:
www.vejdirektoratet.dk

Kontaktpersoner:


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 10.11.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Praktikplads
Fyn
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arkitektur & Design
Konstruktion & Beregning
Transport & Logistik



Vejdirektoratet - hurtigt overblik


Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

Placering
Niels Juels Gade 13
1059 København K
Logo: Vejdirektoratet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.vejdirektoratet.dk


Vejdirektoratet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1395596/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT