Socialpædiatrisk team, H. C. Andersen Børne- og Ungehospital, søger sygeplejerske til fast stilling

Region Syddanmark

Deltidsjob
Fyn
Sønderjylland

Socialpædiatrisk team med tilknytning til HM4 søger pr 1. januar 2020 en sygeplejerske til fast stilling. Den gennemsnitlige arbejdstid er 32 timer ugentligt (eller efter aftale), fortrinsvis dagvagter og med arbejde hver 3. weekend.

Som sygeplejerske i det socialpædiatriske team vil din primære funktion være at hjælpe og støtte børn og unge med funktionelle lidelser, spiseforstyrrelser, trivselsproblemer, samt problemstillinger, der har betydning for barnet/den unges mulighed for at leve et normalt børne-/ungeliv. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere og tager altid afsæt i barnet/den unge og dennes familie. De fleste patientforløb er tilrettelagt som dagforløb. Hvis barnet/den unge har behov for døgnindlæggelse, foregår dette i HM4`s sengeafsnit.

HM4 indeholder en akut børnemodtagelse samt et sengeafsnit. Sengeafsnittet har plads til 19 børn. Børnene indlægges fortrinsvis med infektioner, nyresygdomme, immundefekter og diabetes.

HM4 er et afsnit, hvor vi vægter det tætte samarbejde med familien højt med afsæt i god og respektfuld kommunikation.

Vi ønsker en sygeplejerske, som:

  • har lyst til at arbejde med barnet/den unge og deres familier omkring socialpædiatriske problemstillinger
  • har mod og erfaring til at indgå i et tæt samarbejde med børn, unge og forældre, hvor samtale og kommunikation vægtes højt
  • trives i et tværfagligt miljø
  • ønsker at medvirke til den faglige udvikling i afsnittet
  • er livsglad, åben og fleksibel og vil medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • eventuelt har en supplerende efteruddannelse indenfor familiesamtaler.

Vi tilbyder:

  • Et unikt, alsidigt og spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Planlagt introduktion med afsæt i dine behov
  • Et afsnit med arbejdsglæde og højt til loftet
  • Erfarne og engagerede kolleger med høj faglighed
  • Ugentlig sparring med Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling (BUP-O)
  • Supervision ved børnehospitalets psykologer
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor vi tilstræber arbejde hver 3. weekend.

Hør mere

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mia Røge Østergaard på tlf. 6541 2074 eller på mail: mia.roege.oestergaard@rsyd.dk. Du kan læse mere om os på www.ouh.dk.

Din ansøgning

Send din ansøgning elektronisk via HR Manager. Ansøgningsfristen er

den 24 november 2019
. Samtaler forventes afholdt den 26./27. november 2019.

Løn og ansættelsesforhold

Du tilbydes løn efter gældende overenskomst. Region Syddanmark anvender tre måneders prøvetid ved førstegangsansættelse. Der gøres opmærksom på, at OUH er en røgfri arbejdsplads. Se mere under retningslinjerne på OUH's hjemmeside www.ouh.dk. Ved ansættelse udbeder vi os børneattest, som fås ved Rigspolitiet efter tilladelse fra dig.


Ansøg inden 3 dage (24.11.2019)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Deltidsjob
Fyn
Sønderjylland
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1404323/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT