Studentermedhjælper til FabLab

Teknologisk Institut

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Teknologisk Institut i Taastrup søger en studentermedhjælper med flair for design og innovation til vores FabLab.

Rådgivning og støtte til opfindere
Som studentermedhjælper i FabLab bliver du en del af vores opfinderådgivning, hvor du hjælper forskellige typer af mennesker – både den almindelige bruger, som aldrig har været i et FabLab, til den mere erfarne produktudvikler.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:

  • Hjælpe opfindere og brugere af FabLab med at udvikle prototyper samt deres ideer.
  • Drift af maskiner i FabLab samt indkøb af materialer.
  • Hjælpe innovationsteamet med diverse opgaver samt assistere ved afholdelse af workshops.

Du får et job i et innovativt og kreativt miljø, hvor du er med på opfinderens rejse, fra den gode idé og til den kommer på markedet. Derudover får du stor mulighed for at sætte dit eget præg på vores FabLab og på dine arbejdsopgaver.

Stillingen er på 15-20 timer om ugen, fordelt på minimum 2 hele dage. Vi tager selvfølgelig hensyn til dit studieskema og eksamensperioder.

Udadvendt og nysgerrig designstuderende
Du er i gang med en bacheloruddannelse, formentlig indenfor det innovationsfaglige område, f.eks. Design og Innovation, Designledelse eller lignende. Da arbejdet i FabLab ofte er meget selvstændigt, er det vigtigt, at du selv tager initiativ og spiller en aktiv rolle i videreudviklingen af FabLab. Vigtigst er det dog, at du formår at formidle din tekniske viden om værkstedets maskiner, så det er forståeligt for vores gæster.

Du har et grundlæggende kendskab til CAD (f.eks. Fusion 360), Adobe illustrator samt 3D-print, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til CNC-bearbejdning og laserskæring.

Ide og Vækst
FabLab er en vigtig del af Opfinderrådgivningen, der hjælper iderige borgere og opfindere med at kommercialisere deres gode ideer for derigennem at bidrage til vækstskabelsen i Danmark. Opfinderrådgivningen er en integreret del af Teknologisk Instituts innovationscenter Idé & Vækst, der tæller ca. 20 kreative og innovative kolleger, som alle arbejder med at udvikle menneskers innovationsevne og brænder for at hjælpe borgere og virksomheder med at omsætte gode ideer til vækst og værdi.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rune Rex på tlf. 7220 1153.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest 15. januar.


Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Arkitektur, Kunst & Design
Arkitektur & Design



Teknologisk Institut - hurtigt overblik


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Logo: Teknologisk Institut
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.teknologisk.dk


Teknologisk Institut i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1423618/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT