Energistyrelsen søger en jurastuderende med mod på juridiske udfordringer i den grønne omstilling

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn

Er du en selvstændig og struktureret jurastuderende med mod på at tage fat, både ift. juridisk komplekse sager og ift. almindeligt kontorarbejde? Har du interesse i at arbejde med den grønne omstilling i krydsfeltet mellem virksomheder, nationale love og bekendtgørelser samt statsstøtteregler? Så er det dig, vi søger!

Om jobbet
Center for Energieffektivisering søger en dygtig student, som ønsker at arbejde med den grønne omstilling og med opgaver, der har stor betydning for dansk erhvervsliv og samfundet. Vores center har ansvaret for at udvikle og implementere den danske energieffektiviseringspolitik. Vi er et center og en styrelse med en høj faglighed og en stærk holdånd. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og hvor danske erfaringer anvendes globalt. Du vil blive en del af et team, som har ansvaret for at drive flere indsatser, som skal fremme energieffektiviseringer i erhvervslivet, eksempelvis energisyn i store virksomheder. Vi arbejder derfor i et krydsfelt mellem EU-statsstøtteregler, Finansministeriets tilskudsregler, direktiver og nationale regelsæt.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at assistere teamets jurister, og du vil herigennem tilegne dig en bred faglig viden inden for et alsidigt felt af juridisk opgaveløsning og energieffektivisering. Du vil samtidig få indblik i offentlig sagsbehandling og centraladministrationens arbejde. Du vil også få et fællesskab med centerets to øvrige jurastuderende.

Du vil både få både drifts- og ad hoc-opgaver, herunder eksempelvis:

  • Assistere vores jurister i udforskning og løsning af juridiske krydsfelts–problematikker
  • Assistere vores jurister ved processer i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser, både inden for energisyn, aftaleordning for el-intensive virksomheder, aftaleordning om overskudsvarme eller bekendtgørelse om Energisparerådet, som vi er sekretariat for
  • Hjælpe til i sekretariatsbetjening af Energisparerådet
  • Hjælpe til i andre ad hoc-kontoropgaver

Vi lægger vægt på, at et studiejob hos os er en vigtig del at din udvikling og uddannelse som kommende jurist. Samtidig lægger vi vægt på et godt kollegaskab og en grundig oplæring.

Om dig
Vi forventer, at du er studerende på en juridisk uddannelse, og vi forestiller os, at du er færdig med første studieår og evt. er to eller tre år henne i studiet. Vi lægger vægt på, at du har et højt fagligt drive og ønsker at dygtiggøre dig inden for dit felt. Du skal have mod på at arbejde med både juriske opgaver og samtidig bidrage til andre opgaver i teamet. Det er en fordel, men intet krav, hvis du har kendskab EU-lovgivning, herunder især statsstøtteregler. Yderligere er det en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet med tilskudsordninger, regelarbejde eller regelfortolkning. Derudover lægger vi vægt på, at du har en moden, selvstændig og struktureret tilgang til tilrettelæggelsen af dit arbejde.

Vi er fleksible ved tilrettelæggelsen af dit arbejde, herunder eksempelvis i eksamensperioder. Du må samtidigt være indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er behov for det.

Om os
Energistyrelsen har opgaver vedrørende energiproduktion, -forsyning og -forbrug samt indsatsen for at reducere CO2-udledningen. Energistyrelsen har desuden ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Center for Energieffektivisering består af cirka 50 medarbejdere, både med teknisk-, juridisk- og generalistbaggrund. Centret løser forskellige opgaver relateret til energieffektvisering i erhverv, bygninger og produkter.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og har siden den 28. juni 2015 været en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Læs mere om os på www.ens.dk eller se vores video på https://ens.dk/om-os/karriere

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til eksamen og undervisning. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet Og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK).

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Müzeyyen Boztoprak (tlf.: 33 95 43 58) og juridisk fuldmægtig Rasmus Moth (tlf.: 33 92 68 31).

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, karakterudskrift og andre relevante bilag skal være indsendt senest mandag den 6. januar 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 2 og 3.


Ansøgningsfrist d. 06.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Jura
Økonomi & Forvaltning



Klima, Energi- og Forsyningsministeriet - hurtigt overblik


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Placering
Holmens Kanal 20
1060 København K
Logo: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://kefm.dk/


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1427016/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT