Formidlingsstærke studentermedhjælpere med interesse for proces- og projektarbejde i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen

Studiejob
Storkøbenhavn

Skattestyrelsen er i en stor og spændende forandringsproces, hvor der er sat mange initiativer i gang for at udvikle organisationen i en ny retning. I afdelingen Opkrævningsprojekter og -processer har vi ansvaret for en korrekt og effektiv opkrævning af borgere og virksomheders skatter og afgifter. Det er et område, hvor der netop er igangsat en række større udviklingsinitiativer og projekter, og hvor flere skal planlægges og iværksættes fremadrettet.

Vi har høje ambitioner for vores opgaveløsning, og derfor søger vi fagligt stærke studentermedhjælpere, som skal bidrage til afdelingens arbejde.

Opkrævningsprocesser og -projekter
Du vil blive en del af afdelingen Opkrævningsprocesser og -projekter, hvor du vil indgå i et team af engagerede medarbejdere, der arbejder med opkrævningsprocesser eller -projekter.

Opkrævningsprocesser og -projekter arbejder med den overordnede styring af opkrævningsområdet, hvilket bl.a. omfatter det overordnede ansvar for udvikling og forbedring af betalingsprocesserne, procesansvar for de igangsatte udviklingsinitiativer, ledelsesinformation til vores direktion og departement, bidrag til finanslov på opkrævningsområdet samt samarbejde med Skatteforvaltningens øvrige styrelser, Skatteministeriets departementet og eksterne interessenter.

Du vil som studentermedhjælper få et job i et spændende og fagligt miljø, hvor du får mulighed for at stifte bekendtskab med den centrale styring i en kompleks, politisk organisation, der er midt i en spændende og omfattende forandringsproces.

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper kommer du til at bidrage til løsningen af varierende og forskelligartede opgaver og henvendelser fra vores interessenter. Dine opgaver kan bl.a. omhandle:

  • udarbejdelse af tekst og illustrationer til ledelsesinformation
  • indhentelse af faglig viden til brug for beslutningsoplæg
  • udarbejdelse af beslutningsoplæg og notater til direktionen og departementet

Derudover vil du komme til at hjælpe med diverse ad-hoc opgaver og vil kunne få selvstændige opgaver med reference til en af kontorets øvrige medarbejdere. Generelt for opgaverne er, at der vil være en stor kontaktflade og løbende dialog med medarbejdere på tværs af Skatteforvaltningen.

Vi lægger vægt på at inddrage vores studenter i vores arbejde, og du vil løbende få mulighed for mere selvstændigt ansvar og nye udfordrende opgaver. Det er essentielt for os, at du udvikler dig i stillingen samtidig med, at du bidrager til kontorets kerneopgaver.

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for statskundskab, økonomi, jura, sociologi eller lignende.

Som person er du ambitiøs og nytænkende samt trives i et miljø, hvor sparring med dine kollegaer er i højsædet. Du formår at bringe din viden og erfaring fra studiet i spil i forhold til at analysere aktuelle betalings- og opkrævningsmæssige problemstillinger.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at formulere dig på skrift
  • er samarbejdsorienteret og selvstændigt kan opsøge viden hos kolleger
  • er struktureret, grundig og ansvarsbevidst
  • trives i et dynamisk miljø, hvor der er variation i opgaverne.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift via linket ”Søg stillingen” senest den 3. januar 2020. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Birthe Nygaard på 29 99 40 33 eller chefkonsulent Rolf Olsen på 72 38 93 60.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet under eksamensperioder.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er indtil videre Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Tiltrædelse snarest muligt.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1428085/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT