Spændende intern uddannelsesstilling i lungemedicinsk sygepleje.

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Fyn
Sønderjylland

Spændende intern uddannelsesstilling i lungemedicinsk sygepleje.

Sygeplejerske søges til en spændende og udfordrende stilling i sygeplejen til patienter med akut og

kronisk lungesygdom.

På lungemedicinsk sengeafsnit ønsker vi at ansætte nye dygtige sygeplejersker, som ønsker at udvikle sig fagligt, få nye kompetencer og indgå i vores uddannelsesforløb. Vores uddannelsesforløb vil bringe dig hele vejen rundt om sygeplejen til vores lungesyge patienter, hvor både forebyggende, intensiv/akut, pallierende/kronisk og instrumentel sygepleje er på spil hver dag i vores sygepleje.

  • Er det dig, der ønsker en 2-årig intern uddannelse i lungemedicinsk sygepleje som afsluttes med en intern opgave i afdelingen?
  • Er du fristet af undervisning, refleksion, caselæring og ny viden inden for lungemedicin?
  • Er du klar til at udvikle dine kompetencer inden for mange områder af sygeplejen og særligt i sygepleje til lungemedicinske patienter?

Vi tilbyder en uddannelsesstilling, hvor der er planlagt følgende program:

  • Undervisning i specialets sygdomme, behandling og sygepleje
    • Teoretisk undervisning
    • Caselæring
    • Fælles refleksion med andre nyansatte
    • Oplæring i afdelingens forskellige former for iltbehandlinger og drænbehandling
  • Du vil få følgedag(e) i ambulatoriet og forskningsenheden, så du kan danne dig et overblik over patientforløbene i Lungemedicinsk Afdeling J.
  • Du får en primær mentor og en eller flere med-mentorer, der har overblik over dit oplæringsforløb. Mentorerne vil sammen med afdelingens kliniske specialister vejlede dig gennem din uddannelsesstilling.
  • I de første 10 uger af din ansættelse er du ekstra og kun i dagvagt. Herefter planlægger vi det videre forløb ud fra status og dine kompetencer. Du vil blive oplært i weekendvagt og på sigt aften- og nattevagt, og vi tilstræber 2-holdsskift for de, der ønsker dette.
  • Du vil få individuelle hyppige statussamtaler med din primær mentor om trivsel og udvikling, og ved udvalgte samtaler vil afdelingssygeplejersken også deltage.
  • Du afslutter dit 2-årige uddannelsesforløb med udarbejdelse af en opgave ud fra en selvvalgt problemstilling. Du tilknyttes en vejleder på denne opgave.

For os er det vigtigt, at du bliver faglig dygtig og selv er interesseret i at udvikle dig og få nye spændende kompetencer. Samtidigt er det vigtigt for os, at du føler dig velkommen på afdelingen og bliver tryg blandt dine nye kollegaer. I vores kollegagruppe lægger vi vægt på, at vi har det godt sammen. Humor, grin og latter er en del af vores hverdag – samtidigt med, at vi er bevidste om vores professionelle interaktion, når vi arbejder med patienter og pårørende.

Vores mål med denne uddannelsesstilling er, at du som ny kollega bliver kompetent, oplever faglig udvikling og aldrig har følelsen af at stå alene!

Lidt om Lungemedicinsk Afdeling J:

Lungemedicinsk Afdeling J er et regionalt og lokalt center for højt specialiseret behandling af forskellige kategorier af lungemedicinske sygdomme, foruden intern medicinske patienter.

Samlet består afdelingen af et sengeafsnit, et daghospital, et ambulatorium, en telemedicinsk enhed og en forskningsenhed.

I sengeafsnit J1 er der patienter med eksempelvis:

  • Kronisk obstruktiv lungelidelse og astma
  • Interstitielle lungesygdomme
  • Lungetransplanterede
  • Infektioner i lungerne - empyem, abcesser, svære pneumonier og tuberkulose
  • Cancer i lungerne - udredning, komplikationer og palliation
  • Pneumothorax og drænbehandling
  • Lungeødem
  • Kronisk iltmangel og/eller kuldioxidophobning
  • Komplekse konkurrende sygdomme

Funktionsbeskrivelse - se HER

Du er meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Pia Ringkvist på tlf.: 2349 6378, e-mail: pia.h@rsyd.dk med henblik på at høre nærmere eller aftale besøg og eventuelt aftale en samtale for at afklare, om en ansøgning til Lungemedicinsk Afdeling J vil være noget for dig.

Der er tale om en fast stilling med ansættelsesbrøk på 37 timer pr. uge eller efter aftale. Tiltrædelse pr. 1. marts 2020 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Region Syddanmark. Er du ikke ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.

Henvendelser om eventuelle lønspørgsmål bedes rettet til tillidsrepræsentant Betina Iroisch Kristensen på tlf.: 2940 9968.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er søndag, den 26. januar 2020. Det forventes, at ansættelsessamtaler afholdes tirsdag, den 28. januar 2020.


Ansøg senest i dag (26.01.2020)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1446823/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT