Vi søger medarbejdere til udgående aktioner, kontrolarbejde og sagsbehandling hos Skattestyrelsen i Høje-Taastrup

Skattestyrelsen

Fuldtidsjob
Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du en baggrund inden for skat, moms, regnskab eller revision, og kunne du tænke dig varierende arbejdsopgaver, hvor du både kommer med på udgående aktioner, foretager kontrolarbejde og varetager sagsbehandling? Så skal du måske være vores nye kollega i afdelingen Større Erhvervsvirksomheder i Skattestyrelsen.

Større Erhvervsvirksomheder er en landsdækkende afdeling, der bl.a. arbejder på at begrænse skattegabet på virksomhedsområdet, herunder sort økonomi. Arbejdet udføres ved hjælp af analyser, udvikling af metoder og forskellige former for kontrol.

Udgående aktioner, kontrolarbejde og sagsbehandling
Vi søger nye kolleger til vores enhed i Høje-Taastrup. Får du jobbet, bliver du tilknyttet projekt Fælles Myndighedsindsats.

Projekt Fælles Myndighedsindsats har til formål at sikre fair konkurrence gennem en indsats mod sort arbejde og sort økonomi i danske virksomheder inden for detail-, restaurations-, pizzeriabranchen med flere.

Kontrol af borgere og virksomheder foregår bl.a. i samarbejde med andre myndigheder.

Kontrolopgaverne løses som udgangspunkt ved udgående besøg i virksomhederne, også uden for normal arbejdstid. Det efterfølgende kontrolarbejde indeholder bl.a. pålæg og opfølgning af logbøger samt egentlig regnskabsmæssig gennemgang, der ofte medfører reguleringer af moms, A-skat og skat.

Din baggrund og kompetencer

  • Har eller er i gang med en uddannelse inden for skat, moms, regnskab eller revision eller tilsvarende.

Du kan også have opnået tilsvarende relevant faglighed, kvalifikationer eller kompetencer gennem dit erhvervsarbejde.

  • Er robust, fleksibel og har gennemslagskraft til brug for deltagelsen i udgående kontrolaktioner.
  • Kan bevare overblikket når der er pres på, og yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.
  • Har gode kommunikationsevner og udtrykker sig klart i både skrift og tale, såvel i relationen med virksomhederne som internt i organisationen.
  • Er åben om egne udfordringer og villig til at lære nyt.
  • Drager nytte af såvel egne som kollegers kompetencer, herunder bede om input/hjælp fra en kollega/leder ved behov.

Vi tilbyder
En spændende og afvekslende arbejdsdag, hvor fleksibilitet er en mulighed, så både arbejds- og familieliv kan hænge sammen. Vi laver planer for et halvt år ad gangen, så du ved, hvornår du kan forvente at arbejde på andre tider af døgnet, herunder også eventuelt weekendarbejde. Der kan dog opstå akutte opgaver indimellem.

Vi sørger for, at du bliver introduceret til vores systemer og arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine kompetencer og behov. Vi sikrer, at der bliver lavet en plan for eventuel kompetenceudvikling, og der bliver også mulighed for efter- eller videreuddannelse.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og humoristisk. Dine kommende kolleger er dygtige, engagerede og har en bred faglig viden. De er klar til at tage imod nye kolleger og dele deres viden med dig.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest 2. februar 2020. Der indkaldes til samtaler løbende. Tiltrædelse pr. 1. april 2020 eller snarest muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte funktionsleder Peter Svane på telefon 72 37 59 41 eller projektkoordinator Betina Strecker på telefon 72 38 24 97.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 02.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Fuldtidsjob
Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1451632/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT