Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant med fokus på OSCE

The Royal Danish Embassy



Opgaver

Har du lyst til at være med til at fremme demokratiske principper og respekt for menneskerettigheder i lande som Rusland og Tyrkiet? Har du lyst til at få indgående kendskab til Ukrainekonflikten? Har du lyst til at finde ud af, hvorfor våbenkontrol og andre militære tillidsskabende tiltag er vigtige for europæisk sikkerhed? Så er en praktikantstilling ved Danmarks Ambassade i Wien med fokus på OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) helt sikkert noget for dig. Din hovedopgave vil være at understøtte ambassaden i at fremme danske prioriteter i OSCE, og du vil stifte bekendtskab med de forskellige discipliner af multilateralt samarbejde og få en bred indsigt i OSCE’s arbejdsområder og danske diplomaters arbejde.

OSCE har 57 medlemslande, der dækker et område fra Vancouver til Vladivostok og samarbejder om sikkerhed, menneskerettigheder og demokrati, ytrings- og mediefrihed, mindretal, økonomi og miljø. Samarbejdet tager afsæt i Helsingforsslutakten fra 1975. OSCE har 17 feltmissioner spredt over OSCE-regionen og spiller en hovedrolle i forsøget på at opnå en bæredygtig politisk løsning på konflikten i Ukraine – såvel med observatører på jorden som diplomater ved forhandlingsbordet. Herudover er OSCE en central aktør i håndteringen af de frosne konflikter i Moldova, Georgien og Nagorno-Karabakh.

OSCE er et veludbygget samarbejde med en høj mødeintensivitet og faste mødekadencer. Danmark søger særligt at fremme danske interesser via EU-samarbejdet ved OSCE, hvor medlemslandene koordinerer deres synspunkter.

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes mødedeltagelse- og rapportering, bidrag til indberetninger og informationssøgning. Som praktikant vil du få ansvaret for egne sagsområder med reference til vejlederen. Praktikanten forventes at opbygge et netværk med praktikanter fra andre medlemslande.

Ambassaden dækker ligeledes FN-organisationer (f.eks. IAEA og UNODC) og visse andre internationale organisationer (f.eks. CTBTO) i Wien. Der kan opstå situationer, hvor praktikanten også forventes at understøtte ambassaden i arbejdet med disse organisationer.

Forventninger

Du er i gang med en videregående uddannelse med fokus på internationale forhold, sandsynligvis på kandidatdelen. Du formulerer dig både mundtligt og skriftligt klart og præcist på dansk og engelsk. Du er god til at opbygge netværk.

Der stilles til alle praktikanter krav om en betydelig arbejdsindsats i visse spids-belastningsperioder. Udover de afdelingsspecifikke opgaver forventes praktikanterne blandt andet at tage del i afvikling af en række fælles opgaver, deriblandt ambassadens arrangementer i Østrig.

Vilkår

Praktikanterne støttes undervejs i at udarbejde en større rapport til brug for godkendelse af praktikophold, hvis dette er et krav fra uddannelsesinstitutionen. Hver praktikant får tildelt en personlig praktikvejleder.

Der er tale om ulønnet praktik. Praktikanter kan dog modtage et tilskud på 400,- euro pr. måned. Du kan som praktikant vælge mellem to muligheder:

1) At få udbetalt tilskuddet på 400,- euro til praktikopholdet som et fast beløb. Hvis du vælger denne løsning, kan du ikke modtage SU, hvis dit praktikophold er en del af din uddannelse.
2) At få refunderet konkrete dokumenterede udgifter ved praktikopholdet (husleje, rejse til og fra praktikstedet ved begyndelse og afslutning på opholdet, udgifter til vaccinationer og forsikringer, visum og lokal transport mv.) Du vil maksimalt kunne få refusion af udgifter, der svarer til 400,- euro pr. måned. Med denne model fraskriver du dig ikke muligheden for SU, forudsat at praktikopholdet er en del af din uddannelse.

Praktikperiode

Fra den 23. august 2021 til den 28. januar 202´2.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er søndag den 28. februar 2021. Vi forventer at gennemføre samtaler umiddelbart efter.

Ansøgning sendes til

Den samlede ansøgning bør overholde følgende kriterier:

• Ansøgningen skrives på dansk (max. 1 A4-side).
• Vedlæg CV og karakterudskrift fra uddannelsessted(er).
• Du kan evt. vedlægge anbefalinger og andre relevante bilag.
• Ansøgningen og bilag fremsendes i én samlet PDF-fil.
• Udfyld emailens emnelinje således: ”Praktikansøgning - OSCE - Efterår 2021 - Dit navn.”
• Send ansøgningen til vores sikre email-adresse vieambsik@um.dk. (Vi anbefaler, at du sender din ansøgning som sikker mail til Ambassaden i Wien fra e-Boks. Se hvordan du gør dette i vores vejledning her.)

For yderligere information

Souschef: Fenja Yamaguchi-Fasting, e-mail: fenyam@um.dk.

Botschaft & Ständige Vertretung Dänemarks, Wien
Führichgasse 6
A-1010 Wien
Tel: +43 1 512 79 04
Fax: +43 1 512 23 86
E-mail: vieamb@um.dk
http://oestrig.um.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos The Royal Danish Embassy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (28.02.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Eksport
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

The Royal Danish Embassy - hurtigt overblik


The Royal Danish Embassy
The Royal Danish Embassy
Ambassaderne fremmer danske politiske og økonomiske interesser ved at analysere og vurdere opholdslandenes indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Placering
Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2
1448 København
Logo: The Royal Danish Embassy
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

6

ansatte med videregående uddannelse

5
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://um.dk


The Royal Danish Embassy i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1455573//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT