Brænder du også for moms eller selskabsskat, og vil du gøre en forskel?

Skattestyrelsen

Deltidsjob
Storkøbenhavn

Brænder du for moms eller selskabsskat, og har du en god regnskabsforståelse? Har du lyst til at udvikle din faglighed gennem arbejde med komplicerede problemstillinger, der involverer de cirka 1.000 største koncerner i Danmark, og vil du arbejde med momskontrol og/eller skatte revision af regnskaber? Så er du måske den vi søger.

Sagsbehandling/kontrol af selskabers regnskaber og momsafregninger
I Store Selskaber arbejder vi med de største koncerner, som omfatter ca. 10.000 selskaber i Danmark. Du vil sammen med dine kollegaer indgå i den løbende opgaveløsning og sagsbehandling af disse selskaber.

Da flere af selskaberne opererer globalt, vil opgaveløsningen involvere internationale skatte- og momsforhold. Du får mulighed for at præge den videre udvikling af området, da vi hele tiden har fokus på at forbedre processen for både Skattestyrelsen og selskaberne.

Dine primære opgaver - en bred vifte af muligheder
Du kommer til at få en bred opgave portefølje med mange forskellige opgaver, som bl.a. kan være:

  • projektorienteret sagsbehandling/kontrol af selskabers regnskaber og momsafregninger. Projekterne varierer og sætter som oftest fokus på bestemte områder indenfor moms eller selskabsskat
  • behandling af henvendelser fra selskaberne og deres rådgivere samt vurdering i forhold til relevant lovgivning
  • udsøgning af selskaber til kontrol i tilfælde, hvor der vurderes at være høj risiko for fejl i selskabernes momsafregning eller selskabsskat.

Dine kompetencer - høj faglighed inden for dit fagområde
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse fx cand.merc.(aud.), cand.merc.(jur.), cand.jur., skatterevisor med et eller flere relevante masterfag eller lignende, eller er godt på vej. Du kan også have erhvervet de faglige kompetencer på anden vis, f.eks. med en teoretisk uddannelse inden for moms og/eller praktisk erfaring hermed. Det afgørende for os er, at du har den metodiske tilgang samt lysten til at Iære. Du bliver en del af et stærkt fagligt team, som kan give dig yderligere faglig ballast. Vi hjælper dig godt på vej med oplæring og relevant uddannelse. Derfor er du også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet. Er du først færdiguddannet til sommer, er du også velkommen til at søge, da ansættelsestidspunkt er fleksibelt eller du kan starte op på deltid.

Herudover forventer vi, at du:

  • er analytisk og fagligt velfunderet, så du kan vejlede selskaberne og deres rådgivere på bedst mulig vis
  • er interesseret i at arbejde i et miljø, der er kendetegnet ved høje forventninger til kvaliteten af dit arbejde, og hvor alle bidrager på lige fod indenfor deadlines
  • kan forklare komplicerede problemstillinger på en enkel måde, idet vi er i tæt dialog med selskaber og rådgivere, som ikke nødvendigvis har samme faglige baggrund som dig
  • arbejder selvstændigt - evt. med vejledning af en mentor.

Vigtigst er, at du har interesse for moms eller selskabsskat og ønsker at blive specialiseret indenfor dette felt.

Store Selskaber 06 - din nye arbejdsplads
Du bliver en del af enheden Store Selskaber 06, som består af 17 engagerede kollegaer. Vi sætter en ære i at være gode til at kombinere vores viden om forretning, revision, regnskab, moms- og skatteregler, og vi har stort fokus på kvaliteten i vores opgaveløsning. Vi har et godt samarbejde og en god dialog, såvel internt i enheden som i vores relation til selskaber og rådgivere.

Vi har lang erfaring med at arbejde inden for revision, selskabsskatteret og momsret, hvorfor du garanteres at kunne tilegne dig stor faglighed og ekspertise. Vi arbejder tæt sammen inden for de forskellige områder og har faglig sparring i alle sager, da vi arbejder med koncerner med komplicerede forhold.

I Store Selskaber har vi en god, åben og uformel omgangstone og et godt socialt samvær. Vi løfter i flok og passer på hinanden. Vi Iægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os fagligt såvel som menneskeligt, samtidig med, at vi løser vores opgaver. Opgaverne løses effektivt samtidig med, at høj kvalitet i opgaveløsningen og god trivsel opretholdes.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for din uddannelse i form af bachelor- og kandidatbevis eller tilsvarende via linket ”søg jobbet” senest mandag den 2. marts 2020. Vi forventer at afholde samtaler i uge 11. Du må gerne tilkendegive i din ansøgning, hvilket fagområde du brænder for.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Peter Tøttrup på telefon 7238 3136, Jette Donslund (moms) på telefon 7238 1222 eller Jane Strøier (selskabsskat) på telefon 7238 8397.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Skattestyrelsen, Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Skattestyrelsen har cirka 750 medarbejdere placeret på adressen.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 02.03.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Deltidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1467118/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT