Få opslag som dette inden alle andre

Advokatfuldmægtige til start september 2020 - Moalem Weitemeyer Bendtsen

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab



Advokatfuldmægtige til start september 2020
Vi søger advokatfuldmægtige til start september 2020!

Hos Moalem Weitemeyer Bendtsen beskæftiger vi os hovedsageligt med M&A, men vores partnere har alle hver deres kompetence inden for den kommercielle ret. Vi er ikke delt op i afdelinger, men går derimod meget op i at være en samlet enhed, hvor vi arbejder på tværs af teams. Du får således som advokat mulighed for at være en del af et stærkt fællesskab med en enestående kultur.

Vores historie
Vi har i 10 år været placeret blandt de bedste og mest aktive M&A-advokatfirmaer i Danmark. Vi nyder anerkendelse blandt de jurastuderende på de fire universiteter, hvor vi bidrager med legater, undervisere, juridiske lærebøger og artikler.

Vi er et advokatfirma med en meget tydelig kultur. Vi er drevet af stærke værdier. Vores kultur og vores værdier præger vores arbejde i alle henseender. Vi er kompromisløst fokuseret på at give vores kunder den bedste oplevelse hver gang. At have kompromisløst kundefokus er krævende. Ikke desto mindre synes vi, at det er rigtigt.

Vi har aldrig været det største advokatkontor. Det er heller ikke vores ambition. Faktisk har vi en nedskrevet ”grow slow”-strategi. Vi mener, at der er stor værdi i, at alle kender hinanden, og at alle med tiden arbejder sammen i ad hoc teams. Vores nære og teambaserede samarbejdsform er også udtrykt i, at vi har en meget lav partner:jurist-ratio. Alle jurister arbejder tæt sammen med vores partnere fra første arbejdsdag. På den måde skaber vi en hverdag, hvor det at lære og lære fra sig er en integreret del af kulturen.

Vores advokatfuldmægtige og advokater tilbydes betydeligt og selvstændigt ansvar tidligt i karrieren. Kundemøder er ikke forbeholdt partnerne. Vores jurister placeres hele tiden i internationale og kommercielle miljøer blandt andet i form af udstationeringer hos udenlandske advokatfirmaer og hos vores kunder.

Vores kollektive tilgang til vores virksomhed afspejles også i vores lønninger. Vi opererer slet ikke med individuelle aflønningsformer. Når man først er en del af holdet, så er alle på samme anciennitetsniveau lige meget værd. En sådan ”lock-step”-aflønningsform stiller store krav til kvaliteten af og samhørigheden hos vores medarbejdere og partnere. Vi er alle ansvarlige for at skabe og udvikle følelsen af at være en del af et fælleskab med en tydelig kultur og stærke værdier. Vi oplever, at vores kultur, værdier og aflønningsmodel understøtter ambitiøse og teamorienterede medarbejdere og partnere, som er drevet af lysten til at skabe store resultater sammen med vores kunder. Derfor synes vi, at ”lock-step”-modellen er rigtig for os.

Vores kultur og værdier frembringer mange dygtige kollegaer. Vi synes det er positivt, at tidligere kollegaer er blevet inspireret til at starte egne advokatfirmaer eller deltage som stiftere af start-ups, mens andre besidder vigtige stillinger i både det offentlige og i det private, også hos vores konkurrenter.

Vi bruger ressourcer på at skabe en omsorgsfuld og interesseret kultur med et bredt samfundsmæssigt udsyn. Vi deltager i pro bono-projekter inden for blandt andet de fundamentale frihedsrettigheder, og vi støtter aktivt foreninger og mennesker i nød. Vi synes, at vi har både et individuelt og et kollektivt ansvar for at bevare og udvikle vores helt enestående danske samfund.

Hvis du synes, at vores fortælling er interessant, så send din ansøgning til job@mwblaw.dk vedhæftet CV og karakterudskrifter. Du er også velkommen til at ringe til Tobias Bonde Frost på 70701505 for at høre nærmere.

.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Jura
Arbejdsområde
Jura
Få opslag som dette inden alle andre

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab - hurtigt overblik


Placering
Amaliegade 3-5
1256 København K
Logo: Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1481420/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT