Dygtig studentermedhjælper søges til økonomiopgaver i Klinisk IT, OUH Odense Universitetshospital

Region Syddanmark

Studiejob
Fyn
Sønderjylland

Er du studerende og kunne du tænke dig at få praktisk erfaring med økonomistyring, bogføring og økonomianalyser i en virksomhed med mange projekter? Så er jobbet som studentermedhjælper i Klinisk IT noget for dig.

Dine opgaver

Du vil i stillingen blive en del af Ledelsessekretariatet i Klinisk IT, der understøtter ledelsen i blandt andet økonomistyring af afdelingen og de mange IT-projekter. Tilsvarende understøtter Ledelsessekretariatet i bl.a. HR, på arbejdsmiljø- og kvalitetsområdet, samt øvrige administrative opgaver. Endelig sikrer Ledelsessekretariatet koordinationen på tværs af funktioner og med de øvrige afdelinger på OUH og i Region Syddanmark i øvrigt.

Du vil få ansvar og mulighed for at komme tæt ind på opgaver i relation til administration, økonomi og forbedringsmodellen på flere niveauer.

Du vil i samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere have følgende opgaver:

  • Udarbejde forbrugsanalyse og økonomiprognose på IT-projekter til drøftelse med projektledere
  • Udarbejde faktureringsgrundlag og fakturering af ressourcer
  • Indsamle og udarbejde kvalitetsmålinger for Klinisk IT
  • Bidrage til Ledelsessekretariatets øvrige analysearbejder og afklaringer af tværgående, strategiske problemstillinger og biddrage til beslutningsoplæg
  • Registrering af kontrakter

Dine præcise opgaver vil afhænge af din profil og de løbende opgaver i kontoret.

Du skal kunne arbejde på hverdage, men til gengæld tilbyder vi 10-15 timers ugentligt studierelevant arbejde. Der er stor frihed til at planlægge arbejdstiden efter dine forelæsninger og eksamensperioder.

Din profil

Vi forestiller os, at du læser en økonomfaglig uddannelse som HA, cand.merc., cand.polit., cand.oecon. eller lignende og er muligvis et par år inde i studiet.

Vi leder efter en ansvarsbevidst og fleksibel studentermedhjælper, som er stabil i rutineopgaver og går nysgerrigt og engageret ind i de opgaver, der skal løses, uanset type og deres karakter.

Det er vigtigt, at du er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på alle niveauer, og at du arbejder velstruktureret med sans for detaljer. Du kan arbejde både alene med egne opgaver eller sammen med dine kolleger.

Klinisk IT

Vi er en afdeling med næsten 170 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske IT projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt regionale og lokale forvaltningsopgaver.

Organisatorisk er vi fordelt på 4 funktionsområder (IT Drift og Support, Digitalisering og Forvaltning, EPJ Forvaltning og Udvikling). Til afdelingen er knyttet et ledelsessekretariat. Afdelingen ledes af en afdelingschef, som vores funktionsledere refererer. Afdelingschefen refererer til den administrerende sygehusdirektør. Stillingen r med ansættelse i Ledelsessekretariatet.

Du kan læse mere om afdelingen og vores 10 Personalepolitiske værdier på denne side.

Ansættelsesvilkår

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt eller senest med virkning pr. 1. juni 2020.

Stillingen er midlertidig til 31. august 2021 og med mulighed for forlængelse.

Vi anvender 3 måneders prøvetid i Region Syddanmark og ansættelserne sker efter overenskomst med enten HK eller AC.

Arbejdsstedet er på OUH Odense Universitetshospital.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til chefkonsulent Mette Møller på mette.moller2@rsyd.dk eller telefon 2964 86 36.

Ansøgningsfristen er mandag den 13. april 2020. Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’Søg stillingen’.

Vi forventer at afholde samtaler løbende og senest fredag den 17. april 2020.

Oprindeligt var ansøgningsfristen til denne stilling den 25/3 2020, hvilket pga. COVID 19 nu er blevet udskudt til den 13/4 2020.

Mission (dette er vi sat i verden for) Vi leverer professionel IT sammen med klinikken og til gavn for patienterne Vision (vores ledestjerne) Klinikerne er glade for og trygge ved de løsninger vi leverer


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 17.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Fyn
Sønderjylland
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Medicinal & Sundhed
Økonomi & Forvaltning



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1481771/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT