Arkil søger ingeniørpraktikant til vores anlægsafdeling i Aalborg og Nordjylland

Arkil A/S

Praktikplads
Nordjylland

Arkil søger ingeniørpraktikant til vores anlægsafdeling i Aalborg og Nordjylland.

Skal du i praktik i efteråret 2020 i forbindelse med din uddannelse til bygningsingeniør, eller -konstruktør, byggeleder eller anlægsingeniør?

Sigter du efter en fremtid inden for det udførende, og evner du godt købmandskab? Hos Arkil får du et bredt indblik i entreprenørbranchen, du bruger teori i praksis og du tilegner dig viden og erfaring, som du ikke får på studiet.

KOM MED PÅ HOLDET
Du bliver ansat i vores anlægsafdeling i Aalborg, hvor du får en god introduktion til afdelingen og de igangværende projekter. I løbet af din 20 ugers praktikperiode og i takt med din udvikling, bliver du tilknyttet forskellige projekter og din hverdag veksler imellem at sidde ude i marken på projekterne og på kontoret.

I Arkil samarbejder vi på tværs af faglighed og geografi. Du vil derfor også opleve at følge anlægsprojekter i hele Nordjylland ligesom du vil få mulighed for at følge dine interesser indenfor f.eks. Asfalt, Bro & Beton, Fundering eller Vejservise.

Se her hvordan vi samarbejder i Arkil

Hos os indgår du som en del af holdet. Du får udfordrende opgaver og plads til at træffe selvstændige beslutninger.

INDBLIK I ENTREPRENØRBRANCHEN
Anlægsafdelingen i Aalborg og Nordjylland udfører hvert år mange byggemodningsprojekter.

Læs mere om byggemodning i Aalborg.

Derudover er kloakerings- og forsyningsledninger, kloakrenovering, samt vejanlæg og udgravning til regnvandsbassiner blandt vores kernekompetencer.

I samarbejde med forsyningsselskaber hjælper vi med at klimatilpasse og fremtidssikre kommunernes kloaksystemer.

Vi løser vejsaneringsopgaver på både mindre veje samt cykelstier og vi udfører brolægningsarbejde. Desuden er jordflytning og afvandingsprojekter en del af vores hverdag.

Udover traditionelle anlægsopgaver udfører vi i stigende omfang også naturbeskyttelse og naturgenopretningsopgaver for offentlige bygherrer.

Mangeårigt samarbejde med lokale og regionale kunder og bygherrer har udviklet afdelingsstrukturen, så den er skræddersyet til at levere anlæg, kabel- og forsyningsledninger også til den lokale og kommunale efterspørgsel.

Du stifter bl.a. bekendtskab med følgende opgaver:

  • Opgradering af kloak- og fjernvarmeledninger
  • Regnvandssikring
  • Forstærkning af fundamenter
  • Tilsyn med brolægningsopgaver

Se udvidelse af Tranholmvej i Aalborg her

NETVÆRK I ET STÆRKT TEAM
Du bliver en del af et stærkt og velfungerende team, der arbejder professionelt med opgaven. Vores fagligt dygtige kollegaer med lang erfaring og unikke faglige kompetencer inden for branchen vil sørge for, at du tilegner dig nye kompetencer.

Du bliver tilknyttet en mentor, som du sparrer med undervejs og som du løbende holder samtaler med, hvor I har fokus på din udvikling i praktikken.

Du bliver en del af netværksgruppen "Ung i Arkil" og deltager i møder og arrangementer i løbet af din praktikperiode. Her får du mulighed for at opbygge et personligt netværk blandt unge ingeniører og konstruktører i hele Danmark og på tværs af de forskellige fagområder i Arkil koncernen.

DIT BIDRAG TIL ET STÆRKT TEAM
Vi forventer, at du læser til bygningsingeniør eller -konstruktør, byggeleder eller anlægsingeniør. Du har bestået dine eksamener med gode resultater. Du arbejder analytisk med fokus på kvalitet, projektledelse, optimering og kommunikation.

Med en bred kontaktflade i virksomheden er det desuden vigtigt, at du kan kommunikere på alle niveauer, og at du er flydende i dansk i skrift og tale.

Du har gå-på-mod, og du:

  • Har eventuelt kørekort til bil, men det er ikke et krav.
  • Har gerne en praktisk baggrund – eksempelvis en håndværksuddannelse.
  • Tager gerne gummistøvler og arbejdstøjet på.
  • Sikrer at følge opgaver helt til dørs

I løbet af din praktik hos Arkil deltager du på uddannelsesmesser, skriver indlæg til sociale medier og arrangerer besøg for studerende, hvor du fortæller om dine oplevelser og erfaringer i praktikken.

Mød tidligere ingeniørpraktikanter her

NYSGERRIG EFTER AT HØRE MERE
Vil du vide mere, er du også velkommen til at kontakt til afdelingschef René Hald på tlf. 2968 5999.

KICKSTART DIN KARRIERE
Send os straks din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer ved at klikke på ansøgningsknappen.

Vi opfordrer alle, uanset køn og etnicitet, til at søge stillingen. Annoncen slettes, når praktikpladsen er besat.

Vil du udvikle samfundet blandt fagligt dygtige og innovative kollegaer - så kom med på holdet.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Praktikplads
Nordjylland
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Kemi, Biotek & Materialer
Klima, Miljø & Energi
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Naturvidenskab
Projektledelse
Rådgivning & Support
Teknik



Arkil A/S - hurtigt overblik


Arkil A/S
Arkil A/S
Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med omsætning på cirka 3 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, BaneDanmark og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.

Placering
Søndergård Alle 4
6500 Vojens
Logo: Arkil A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.arkil.dk/job-og-karriere/ingenioerstuderende

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.arkil.dk


Arkil A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1484983/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT