Praktikant til Kommunikation

Sex & Samfund

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du være med til at kæmpe for alle menneskers ret til selv at bestemme over egen krop og seksualitet? Er du god til at skrive eller lave video? Så er du måske vores nye praktikant til efterårssemesteret 2020.

Som praktikant i Sex & Samfunds afdeling for Engagement og Mobilisering skal du, som en del af kommunikationsteamet, være med til at producere og løfte indhold på vores sociale medie-platforme, udvikle kampagne- og kommunikationsformater og deltage i pressearbejdet.

Arbejdsopgaverne er meget forskelligartede og spænder blandt andet over at:

  • Producere video til vores kanaler. Du vil være involveret i hele processen fra idegenerering til udgivelse. Du vil blandt blandt andet blive involveret i produktion til vores Youtube-kanal VARY, kampagnevideoer og annoncer til sociale medier.
  • Skrive tekster til kampagner, nyhedsbreve, hjemmesider og pressearbejdet.
  • Assistere med diverse ad hoc kommunikationsopgaver.

Vi forventer, at du:

  • Læser på en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik, retorik eller lignende.
  • Har erfaring med skriftlig kommunikation og også gerne med at producere videoer.
  • Har erfaring med f.eks. videoredigering (gerne Premiere), webredigering (CMS), layout (InDesign/Photoshop), nyhedsbreve (Mailchimp) og sociale medier.
  • Er systematisk og struktureret, da du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket i et aktivt og kreativt miljø.

Vi tilbyder:
Et spændende, udfordrende og udviklende praktikforløb (ulønnet) i en dynamisk og anerkendt organisation, hvor du kan du være med til at arbejde for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. En verden der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter, ødelægger liv både i Danmark og internationalt Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med omkring ca. 50 dygtige kolleger på Amager.

Du vil blive del af et mindre kommunikationsteam på fem andre personer, der har hver deres spidskompetence inden for kommunikation, og som du vil kunne sparre med og få feedback fra. Vi håber, at du har masser af energi, er initiativrig og at du trives i et til tider hektisk arbejdsklima, hvor opgaver løses både i teams og alene. Du vil få masser af ansvar, støtte fra teamet og lov til at bruge og udvikle dine kompetencer. Vi har tit travlt, men har det også virkelig sjovt.

Vi ser gerne, at du kan være hos os i ca. fem måneder på 30-37 timer om ugen med opstart august eller tidligt september 2020 til og med januar 2021, men vi finder ud af, hvad der passer bedst.

Ansøgning:
Du kan ansøge om at komme i praktik ved at uploade din ansøgning og dit CV senest den 13. april 2020. Da du kun kan uploade ét dokument, vil vi bede om, at du samler din ansøgning og dit CV i én PDF (Brug evt. PDF merge).

Samtaler afholdes uge 16-17, evt. via SKYPE (under hensyntagen til den aktuelle COVID-19 situation).

Yderligere oplysninger kan fås hos koordinator for kommunikation Mikkel Dalum, md@sexogsamfund.dk

Sex & Samfund betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk tilhørsforhold eller religion til at søge den ledige stilling.

Du kan læse mere om vores arbejde her på siden.

Ansøg her

Fakta
Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning. Sex & Samfund arbejder nationalt såvel som internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religion, seksuel præference, politisk tilhørsforhold samt ægteskabelige og social status. Sex & Samfunds årsomsætning er på knapt 60 mio. kr.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (13.04.2020)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Politik & Samfund



Sex & Samfund - hurtigt overblik


Placering
Lergravsvej 59, 2. th.
2300 København S
Logo: Sex & Samfund
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://sexogsamfund.dk/


Sex & Samfund i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1487087/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT