Studentermedhjælper kommunikation - Steno Diabetes Center Sjælland -

Region Sjælland

Studiejob
Vestsjælland

Studentermedhjælper til web, formidling og visuel kommunikation
Vil du gerne prøve kræfter med forskellige dele af kommunikationsfaget? Synes du, det er sjovt at arbejde med digital kommunikation og sætte dig ind i nye systemer og programmer? Og har du lyst til at arbejde et sted med passionerede folk, der ønsker at gøre en forskel for mennesker med diabetes?

Steno Diabetes Center Sjælland laver udviklingsprojekter for at forbedre diabetesbehandlingen i hele Region Sjælland. Vi søger en dygtig og selvstændig studerende, som kan hjælpe med at understøtte formidlingen af dette arbejde på vores forskellige kanaler. Du vil arbejde tæt sammen med vores kommunikationsansvarlige og hjælpe til med kommunikationsopgaver for hele afdelingen.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Opdatering og videreudvikling af vores hjemmeside i Wordpress
  • Udarbejdelse og opsætning af vores nyhedsbrev
  • Bidrage til at skrive nyheder på fx SoMe og hjemmeside
  • Lettere grafisk arbejde og billedbehandling
  • Øvrige forefaldende kommunikationsopgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse, med mindst to år tilbage af studiet
  • har lidt erfaring med at arbejde i CMS-system (gerne Wordpress)
  • kan lave lettere billedbehandling og måske har erfaring med visuel kommunikation (og har du også lidt erfaring med Adobe, vil det være helt fantastisk)
  • er lærenem og hurtig til at få overblik over nye systemer
  • kan lide at have ansvar, arbejder selvstændigt og trives med at opsøge opgaverne selv
  • er god til både mundtlig og skriftlig kommunikation og behersker et fejlfrit dansk.

Vi tilbyder:

  • en afdeling fuld af ildsjæle med masser af energi, skøre påfund og arbejdsomhed (og som lægger vægt på, at der skal være plads til humor og sjov på arbejdspladsen)
  • indblik i hvordan man arbejder med web og kommunikation i sundhedsvæsnet
  • omfattende indsigt i et af de mest benyttede CMS’er, Wordpress
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra

Ansættelsesvilkår og ansættelsessted
Arbejdstiden er gennemsnitligt på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Vores enhed har kontorer på Holbæk Sygehus, Akacievej 7, 1. sal, 4300 Holbæk.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Line Visby Nielsen på tlf 93 57 68 04.

Søg jobbet
Send en kortfattet ansøgning med CV og karakterudskrift via vores online rekrutteringssystem:

Der er frist for ansøgning mandag den 20. april. Samtalerne vil blive gennemført enten i Holbæk eller online.

Om Steno Diabetes Center Sjælland
SDCS er et decentralt center, som understøtter og udvikler behandlingen af diabetes ude på de enkelte sygehuse og i almen praksis i hele Region Sjælland.

Vi er en del af alle de sygehusafdelinger i Region Sjælland, der arbejder med diabetes, og vi samarbejder med dem om at udbrede viden og nye behandlings- og forebyggelsestiltag. SDCS fungerer også som samarbejdspartner for almen praksis og kommuner.

Ansøgningsfrist: 20. April 2020

Holbæk Sygehus


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 20.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Vestsjælland
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
IT
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
IT - Software
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media



Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1487742/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT