Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til højt specialiseret gastromedicinsk sengeafsnit søges.

Region Hovedstaden



Drømmer du om at arbejde på en afdeling, hvor der er mulighed for at fordybe sig i både akut og instrumentel sygepleje, skift af sår, koordinering med især hjemmesygeplejersker samt at blive højt specialiseret inden for både lever- og korttarmspatienter? Alt dette med højt humør og et fællesskab man kun finder på få afdelinger.
-Hvis ja, så læs endelig videre!

Vi kan tilbyde:

  • Weekendvagt hver 3. weekend
  • Personligt tilpasset oplæringsprogram alt efter din erfaring
  • Mentorordning under oplæring
  • At blive en del af en fagligt meget stærk og engageret personalegruppe

Vores patienter
Klinik for Mave-, Tarm- og Leversygdomme er en afdeling hvor patienterne indlægges med permanent- eller midlertidigt tarm- eller leversvigt.

Vi har voksne patienter i alle aldersgrupper og varetager al oplæring og koordinering af henholdsvis patienter eller hjemmesygeplejersker, så patienterne kan udskrives til hjemmet med parenteral ernæring.

Da der ofte er et oplæringsforløb af tarmpatienterne, skal du være indstillet på længerevarende patientforløb. Her er der rig mulighed for at udvikle en nær relation til patienterne, hvorfor man også oplever en helt unik stemning i afdelingen, og humor er en del af vores hverdag - både blandt personalet, men også patient og personale imellem.

Afdelingen har landsfunktion i akut leversvigt, komplicerede panodil forgiftninger, udredning til levertransplantation og sepsis relateret til broviackateter. Derfor modtager vi akutte patienter hele døgnet rundt.

Leverpatienterne udgør en mindre gruppe i afdelingssammensætningen, og grundet vores landsfunktion, er forløbene her kortere og mere intense. Vi modtager leversvigtspatienter til specialbehandling så som plasmaferese og udredning til levertransplantation.

Om os
Vi har et meget velfungerende tværfagligt samarbejde mellem alle faggrupper og vi arbejder med en flad ledelsesstruktur. Dette betyder, for os, at alle har en ligeværdig indflydelse på beslutningerne i den bedst mulige behandling for patienten. Vi har et suverænt samarbejde med vores lægegruppe. Det kommer til udtryk ved vores daglige konferencer i afdelingen, hvor patienternes behandlings- og plejeforløb diskuteres af alle faggrupper.

Vores fælles morgenmadsordning er dagens samlingspunkt, hvor vi har mulighed for at sikre os og koordinere at alle er lige langt i dagens opgaver.

For at dyrke fællesskabet holder vi både julefrokost, sommerfest og har et årligt internat i Tisvilde, hvor der både er fokus på at udvikle personalet fagligt og socialt.

Det praktiske
Vi kan tilbyde dig en stilling på 32 timer om ugen med weekendvagt hver 3. weekend.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt efter aftale.

Hvis vores opslag har vakt din interesse, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Jakob Abildtrup på tlf. 35451497 eller afdelingssygeplejerske Astrid Schneider Nielsen på tlf. 35451030.

Ansøgningen sendes via link og ansøgningsfristen er den 8. juni 2020 kl. 12.00.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Vestjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1499319/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT