Få opslag som dette inden alle andre

HHX Undervisere til Niels Brocks nye gymnasium på Nørre Voldgade

Niels Brock



Er du en dygtig underviser, og er du optaget af at gøre eleverne bedst muligt parate til at indgå aktivt i fremtidens samfund? Så vil vi gerne se en ansøgning fra dig.

Om os
Vi startede i august 2018, hvor vi flyttede alle elever på studieretningen Markedsføring til bygningerne på Nørre Voldgade. Vores mål er fortsat at udvikle den populære marketingstudieretning og tilføje studieretninger, der inddrager IT, teknologi, design og matematik i en digital kontekst. Vi ønsker at give eleverne de bedste kompetencer til at kunne videreuddanne sig og arbejde i en verden fyldt med digitale løsninger og muligheder.

Fra næste år udbyder vi som det eneste gymnasium i Danmark IT A sammen med International Økonomi A eller Afsætning A. På den nye linje, vil vi arbejde meget projektbaseret, og har derfor behov for undervisere, der vil indgå i stærkt tværfagligt samarbejde.

Efter sommerferien bliver vi flere elever på gymnasiet, og samtidig rykker vi sammen med den 2-årige HHX. Det er vi naturligvis glade for, fordi det betyder, at vi får brug for flere nye lærere, der har mod på og erfaring med at arbejde med digitale læringsværktøjer og som ønsker at bidrage til at skabe en gymnasial profil, der kombinerer HHX med viden og forståelse for de teknologiske udviklingsmuligheder for virksomhederne.

Nørre Voldgade tilbyder tre studieretninger, som du kan læse mere om på https://nielsbrock.dk/handelsgymnasier/noerre-voldgade.

  • Digital Marketing
  • Digital Business
  • Ux Design

På gymnasiet er der 40 engagerede og dygtige lærere, der sammen med dig skal undervise vores ca. 550 elever. Vi ønsker, at vores elever får en fremtidssikret uddannelse, hvor de har mulighed for at arbejde aktivt med deres egen læring. Grundlæggende tror vi på, at alles kompetencer skal i spil, fordi vi bevæger os i et felt, hvor udviklingen går rigtig stærkt. Kan du bidrage til, at vi får skabt et gymnasium med højt til loftet? – så hører vi meget gerne fra dig.

Om stillingerne
Vi får brug for dygtige lærere i flere af uddannelsens fag, og i særlig grad i de merkantile fag. Af din ansøgning skal fremgå, hvilke fag du kan undervise i.

Vi ser helst, at du kan dække mindst to af disse fag. Der er tale tidsbegrænsede stillinger på fuld tid såvel som på deltid samt timelærerstillinger. Vi arbejder i teams og bygger dele af undervisningen op omkring projekter, hvorfor du skal være indstillet på at samarbejde tværfagligt.

Om dig
Vores elever er dygtige og har store forventninger til deres lærere. Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at udvikle både dine elever og dig selv, ligesom du er indstillet på at deltage aktivt i pædagogiske projekter og i udvikling af dine kompetencer.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er optaget af din faglighed og samtidig er dygtig til at skabe gode relationer til eleverne i arbejdet med af fremme deres læring bedst muligt.
  • Er indstillet på at tage del i en foranderlig hverdag, hvor processerne er afvekslende, da vi kommer til at afprøve forskellige læringsformer og metoder.
  • Som kollega er støttende, åben og social, ligesom du gerne deltager i den pædagogiske og faglige debat.
  • Deler dine erfaringer, materialer og undervisningsforløb og trives med, at der sættes klare mål, og at der følges op på dem.
  • Er indstillet på at træde ind i en verden, hvor der hele tiden sker store forandringer både som følge af den politiske dagsorden og den teknologiske udvikling og som følge af vores eget ønske om at udvikle vores elever, vores medarbejdere og vores organisation.

Krav til uddannelse
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med det nødvendige antal ECTS point inden for dit fagområde. Du kan læse mere om krav til ECTS point på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/undervisning-og-laeringsmiljoe/faglige-kompetencer. Vi ser gerne, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
Du får en spændende og dynamisk hverdag i et fagligt miljø med fokus på kvalitet, udvikling og samarbejde. Vores miljø er behageligt og uformelt, og vi sætter pris på at være omgivet af gode kolleger og en nærværende ledelse.

Ansættelsesvilkår
Ansættelserne er tidsbegrænsede og sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller Personalestyrelsens cirkulære om timelønnet undervisning. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos rektor Dorthe Heide på dhe@brock.dk.

Arbejdssted:

Niels Brock Handelsgymnasiet Nørre Voldgade

Nørre Voldgade 34
1358 København K.

Du kan læse mere om vores handelsgymnasier på https://nielsbrock.dk/handelsgymnasier.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 14. juni 2020, og vi holder ansættelsessamtaler løbende. Stillingerne ønskes besat den 1. august 2020.

Send din ansøgning, CV samt dine fulde eksamensbeviser for din bachelor- og kandidatuddannelse via nedenstående link.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om Niels Brock
Vi er én af Danmarks mest internationale og innovative uddannelsesinstitutioner med mere end 15.000 elever, kursister og studerende her i landet og omfattende uddannelsesaktivitet i udlandet. På Niels Brock, der daterer sig tilbage til 1881, insisterer vi på at tænke anderledes og på at gøre os umage for at uddanne stadig dygtigere elever, studerende og kursister.

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Niels Brock



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2020
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Humaniora
IT
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Marketing & Reklame
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Niels Brock - hurtigt overblik


Placering
Nørre Voldgade 34
1358 København K
Logo: Niels Brock
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.brock.dk


Niels Brock i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1500592/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT