Få opslag som dette inden alle andre

Akademisk medarbejder til enheden for Sundhedsfremme på Steno Diabetes Center Copenhagen

Region Hovedstaden



Har du lyst til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse indenfor rammerne af et stort tværfagligt partnerskab? Er du god til at koordinere projekter og have mange bolde i luften? Har du gode kommunikative evner og erfaring med anvendelsen af kvalitative forskningsmetoder? Så er du måske vores nye kollega.

Initiativet og stillingen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en akademisk medarbejder til en tidsbegrænset stilling i enheden for Sundhedsfremme, Diabetes Forebyggelsesforskning. Stillingen slåes op indenfor rammerne af Det Sektorfrie Forebyggelseslaboratorium, som er et nationalt initiativ med udspring i Danske Regioners visioner på forebyggelsesområdet. Initiativets omdrejningspunkt er at opbygge tværsektorielle partnerskaber med deltagelse af offentlige institutioner i regioner og kommuner, civilsamfundsorganisationer, akademiske institutioner og erhvervslivet. Formålet med Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium er at understøtte at der sker en udvikling, afprøvning, evaluering og dokumentation af nye, innovative tværsektorielle løsninger på forebyggelsesområdet.

Opgaverne
Vi har brug for en medarbejder, som skal indgå i det Sektorfri Forebyggelseslaboratoriums projektsekretariatet, som i det daglige er ansvarlige for laboratoriets fremdrift. Opgaverne består fx i at organisere og gennemføre møder, workshops og konferencer for partnerskabets deltagere og projektinitiativer, at facilitere og støtte op om udviklingen af innovative, tværgående indsatser på forebyggelsesområdet, samt at bidrage med kvalitative kompetencer til udvikling af designs til en videnskabelige evaluering af indsatserne. Der kan i mindre omfang forekomme bidrag til forskning eller rapportskrivning men langt hovedparten af opgaverne består af sekretariatsbetjening. Opgaverne gennemføres i det daglige i tæt samarbejde med projektlederen for Forebyggelseslaboratoriet, som er ansat v. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF). CKFF er overordnet ansvarlig for koordinering og drift af Forebyggelseslaboratoriet. Du vil på SDCC indgå i et tværfagligt team med bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme, og en opgave er at bygge bro mellem SDCC’s viden og kompetencer og de indsatser, der igangsættes i regi af Forebyggelseslaboratoriet.

Din profil

  • Du har en kandidatgrad i en relevant social-, sundheds-, humanistisk eller samfundsvidenskabelig disciplin
  • Du er god til at kommunikere og interagere med forskelligartede aktører, både mundtligt og skriftligt
  • Du har kompetencer og erfaringer med projektledelse, koordinationsopgaver, at afholde workshops og temadage og at understøtte udvikling af partnerskaber
  • Du er struktureret, engageret og ambitiøs i dit arbejde, har øje for detaljen og kan bevare overblikket
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med andre, gerne med erfaring fra tværfaglige projekter eller partnerskaber.
  • Du trives i en hverdag med mange bolde i luften, og hvor dit arbejde foregår på tværs af to organisationer
  • Du har kompetencer og erfaringer med at anvende kvalitative forskningsmetoder
  • Du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift.

Vi tilbyder

  • Et tværfagligt og interdisciplinært arbejdsmiljø præget af passion, engagement, ambition, tillid og respekt
  • Medindflydelse på egne arbejdsopgaver og i tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Stor kontaktflade til forskningsmiljøer i Danmark
  • Stor kontaktflade til danske regioner, kommuner, civilsamfundsorganisationer, praksismiljøer og lokalsamfund.Steno Diabetes Center Copenhagen
    SDCC er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Twitter og LinkedIn.
  • Løn og ansættelsesvilkår
    Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende regionale overenskomst. Ansættelsen er tidsbegrænset med udløb d. 31.12.2021, dog evt. med mulighed for forlængelse. Stillingen er placeret i Diabetes Forebyggelsesforskning med reference til teamleder Charlotte Demant Klinker. Arbejdsstedet er Steno Diabetes Center Copenhagen i Gentofte men du skal forvente at have hele arbejdsdage på CKFF på Frederiksberg Hospital. SDCC flytter til ny bygning og adresse ved Herlev Hospital foråret 2021.

    Ansøgning
    Du bedes sende en motiveret ansøgning på dansk, som beskriver din motivation for at søge stillingen (max. 1 side), CV, dokumentation for kvalifikationer og uddannelser. Ansøgningsfristen er fredag d. 29. maj 2020.Vi gennemfører jobsamtaler i slutningen af juni og forventer tiltrædelse per 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

    Kontakt
    Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Charlotte Demant Klinker på tlf.: 27290680.

    Diabetes Forebyggelsesforskning
    I gruppen Diabetes Forebyggelsesforskning udvikler vi ny viden, metoder og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse af diabetes og andre kroniske sygdomme i udsatte boligområder, skoler, familier og andre arenaer. Vi arbejder systematisk med udvikling, implementering og evaluering af komplekse interventioner i tæt og ligeværdigt samarbejde med professionelle aktører og borgere. Forskningsgruppen arbejder desuden tværfagligt og interdisciplinært i forsøget på at skabe integrerede, innovative og bæredygtige løsninger på tidens sundhedsudfordringer.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.05.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Ph.d. & forskning
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1502979/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
Annoncering - opret jobopslag

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT