Få opslag som dette inden alle andre

Byggelegeplads søger pædagog til hobby-kreaværksted

Rødovre Kommune



Om jobbet
Byggelegepladsen Broparken søger en pædagog som skal være ansvarlig for vores kreative hobbyværksted og have interesse for udelivet med ”grønne fingre”. Dyrehold er også en del af jobbet.

Byggelegepladsen opstod ud fra et behov for et kreativt frirum, hvor byens børn kunne slippe fantasien løs og eksperimentere med kreativitet, hulebyggerier, opfindelser og pasning af dyr. Det er stadig vores opgave at understøtte dette frirum.

På Byggelegepladsen er vi seks engagerede medarbejdere til 110 skønne børn/unge i alderen 7 til 18 år.

Vi har åbent 10 til 18 på hverdage, 10 til 14 på lørdage og 10 til 12 på søn/helligdage. Derudover har vi aftenåbent til cirka kl. 20 en gang om ugen. Vi har også få arrangementer som vare til ca. kl. 22.00. Din arbejdstid bliver 32 timer om ugen og vil primært ligge frem til kl. 18 med weekendvagt ca. hver femte uge.

Din profil
Du er uddannet pædagog, kan både planlægge og arbejde selvstændigt samt samarbejde med kolleger, brugere og forældre. Det er vigtigt, med gode skriftlige formuleringsevner, da du skal beskrive arbejdsopgaver, dokumentere og lave ansøgninger, udtalelser, referater, projekter mv. Det er en selvfølgelighed at du kan bruge pc i arbejdet.

Vores byggelegeplads har mange praktiske og kreative opgaver, der kræver overblik og at dine hænder er godt skruet på. Du skal være engageret, tillidsskabende og tilstede i arbejdet med børnene/de unge og have en særlig fornemmelse for, hvad der udspiller sig i et pigeunivers.

Du er mødestabil, fysisk/psykisk robust og god til at skabe overblik i de mange muligheder byggelegepladsen giver. Du kan gribe børnenes/de unges ideer og gøre dem til virkelighed sammen med dem.
I vores kreative/ hobbyværksted arbejder vi blandt andet med smykker, læder, stof og genbrugsmaterialer samt det nye du kan bidrage med. Vi bruger forskellige kendte teknikker, men samtidig får børnene mulighed for at eksperimentere med de forskellige materialer.

Byggelegepladsen samarbejder med de lokale folkeskoler med understøttende undervisning/åbenskole i uderummet, hvilket du bliver en naturlig del af. Det kræver at du er kreativ tænkende, kan videreformidle din viden til en større gruppe, bruger genbrugsmaterialer og altid finder en løsning på de udfordringer du møder.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde et alsidigt job med mange muligheder, hvor du skal være med til at præge og udvikle vores fremtidige pædagogiske praksis. Der er fokus på fritidspædagogikken som er en samværsform, hvor børnene/de unge lærer at udvikle selvværd, tolerance og at tage ansvar for sig selv/andre i fælleskabet. Vi arbejder med udvikling af de sociale kompetencer via nærværende anerkendende relationer.
Byggeren er vores fælles sted og børnene/de unge, samt forældrene er vores medspillere. I hverdagen prioriterer vi faglighed og udvikling højt. Her er et fantastisk udeareal med mange muligheder, blandt andet bålplads, byggeplads med tilknyttet værksted, boldbur, legearealer og dyrehold. Inde har vi også mange forskellige faciliteter, eksempelvis billard, bordtennis og kreativt/hobbyværksted.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder Susanne B. Eilsø 36 37 81 51.

Vi ser gerne at du kommer på rundvisning torsdag d. 28. maj kl. 15.00 eller fredag d. 29. maj kl. 10.00 på Byggelegepladsen Broparken, Lisbjergvej 3 2610 Rødovre.

Tilmelding til rundvisningen på telefon nr. 36 37 81 51.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 2. juni 2020. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Om os
Rødovre Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Sags-Id
175.0000004702090

Antal stillinger
1

Jobtype
Fastansættelse

Arbejdstid
Deltid

Ansøgningsfrist
02-06-2020

Oprettet
07-05-2020

Arbejdssted: Byggelegepladsen Broparken

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Arkitektur & Design
Konstruktion & Beregning
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Rødovre Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Logo: Rødovre Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rk.dk


Rødovre Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1504119/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
Annoncering - opret jobopslag

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT