Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs Kreditkonsulent/-analytiker til Kredit Erhverv i Aabenraa

Sydbank A/S



Ambitiøs Kreditkonsulent/-analytiker til Kredit Erhverv i Aabenraa

Vi tilbyder
Kunne du tænke dig at have det kreditmæssige ansvar i erhvervsengagementer? Kan du yde kvalificeret sparring til bankens rådgivere og har du fokus på kvaliteten i opgaveløsningen? Så er du måske vores kommende kreditkonsulent eller –analytiker i Kredit, Erhverv.

Vi tilbyder et job, hvor du i høj grad har indflydelse på dine daglige opgaver og et stort selvstændigt ansvar. I jobbet vil du få en bred kontaktflade til kolleger i rådgivningsfunktioner og i de centrale stabsfunktioner placeret i bankens hovedsæde i Aabenraa.

Om jobbet
Din vigtigste opgave bliver analyse, behandling og bevilling af låneindstillinger fra de kundevendte områder indenfor erhvervssegmentet.

Derudover vil du som kreditkonsulent/-analytiker:

  • Få ansvar for at analysere og videreindstille lånesager til bevilling i direktion og bestyrelse
  • Deltage i kreditgennemgange med de kundevendte områder
  • Udarbejde materiale til Finanstilsynet og diverse ad hoc analyser
  • Medvirke til den kreditmæssige uddannelse af bankens erhvervsrådgivere

Om dig
Vigtigst er, at du har lysten til og forudsætninger for at arbejde med kreditbehandling af erhvervsengagementer. Du har god kreditmæssig forståelse, som er suppleret med en relevant videregående uddannelse, gerne på kandidatniveau eller en HD.

Du er en dygtig formidler – både skriftligt og mundtligt. Derudover går vi efter at få en teamplayer med på vores stærke hold, der har et godt humør men samtidig er løsnings- og handlingsorienteret. Du er robust og evner at udfordre og kan lide at blive udfordret.

Vi forestiller os, at du i dag har en lignende stilling, er ansat i en erhvervsafdeling i et større pengeinstitut, og nu har lyst til og mod på at tage det næste skridt i karrieren. Alternativt er du nyuddannet kandidat og motiveres af jobbet som kreditkonsulent. For at sikre dig de bedst mulige forudsætninger for at lykkedes i jobbet, tilbyder vi dig et struktureret lærings- og uddannelsesforløb.

Om os
Område Kredit omfatter afdelingerne Kredit Erhverv, Kredit Privat, Erhvervsafdelingen, Kreditsekretariatet samt Regnskabsanalyse og nedskrivninger, og er under ledelse af kreditdirektør, Stig Westergaard. Området beskæftiger ca. 75 medarbejdere og er placeret i bankens hovedsæde i Aabenraa, hvor vi er ca. 800 specialister samlet.

Du vil blive en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team på 16 engagerede specialister. Du får derfor rigtig gode sparringsmuligheder i et stærkt fællesskab. Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb.

Stærkt sammenhold og hjælpsomhed er vigtige grundpiller i hverdagen i Sydbank. Vi tror på, at det er en af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen.

Praktisk information
Send venligst din ansøgning med CV snarest muligt og senest den 8. juni 2020. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Jens Lund-Hansen på telefon 74372349 eller 23383530.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sydbank A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Sønderjylland
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Bank & Forsikring
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Sydbank A/S - hurtigt overblik


Sydbank A/S
Sydbank A/S
Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Vi har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling, elektroniske værktøjer.

Placering
Peberlyk 4, Postboks 169
6200 Aabenraa
Logo: Sydbank A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.sydbank.dk


Sydbank A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1506453/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT