Få opslag som dette inden alle andre

To pædagoger til Dagtilbud Hasseris

Aalborg Kommune



Stillingskategori:
Børn og unge

Arbejdstid:
Deltid over 21 timer

Afdeling:
Dagtilbud Hasseris

Ansøgningsfrist:
29. maj 2020

Dagtilbud Hasseris, Børnehaven Sandgården søger to pædagoger til faste stillinger på henholdsvis 33 og 30 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. august 2020 eller snarest derefter.

Brænder du for at arbejde med børn i børnehavealderen? Har du lyst til at være med til at starte en ny institution op? Og kan du se potentialer i at tilrettelægge inspirerende læringsmiljøer af høj kvalitet? Så er du måske vores nye pædagog.

Børnehaven Sandgården er en institution som er i gang med at blive etableret. Vi starter op i midlertidige lokaler på Nørholmsvej 13, 9000 Aalborg med opstart den 1. august 2020, indtil det endelige byggeri er færdig etableret i foråret 2021. Børnehaven kommer til at have et tæt samspil med vuggestuen Sandtuen, som vi kommer til at dele bygning med. Børnehaven bliver normeret til 96 børn fordelt på 5 stuer. Pædagogikken i børnehaven bliver funderet i ICDP, ligesom der vil være et stort fokus på at etablere forskellige inspirerende læringsmiljøer for børnene inden for alle læreplanstemaer. Da etableringen af institutionen på begår, er det vigtigt, at du har masser af gåpåmod og ideer til, hvordan de gode løsninger kan udformes og igangsættes.

I din ansøgning forventer vi, at du beskriver, hvilke læringsmiljøer du har særlige kompetencer i at tilrettelægge og understøtte. Det kunne f.eks. være indenfor kategorierne natur/udeliv, musik/teater, science/IT i børnehøjde, sprog eller lignende.
I ansøgningen bedes du ligeledes redegøre for, hvilke refleksioner du gør dig om at være med til at starte en helt ny institution op.

Vi søger en pædagog som:

  • Er velfunderet i den pædagogiske praksis.
  • Er omsorgsfuld og hjertevarm.
  • Brænder for at arbejde med relationer både til børn, forældre og kollegaer.
  • Har et solidt kendskab til ICDP. Hvis du har ICDP modul 1 vil det være en fordel.
  • Brænder for at skabe inspirerende læringsmiljøer for og med børnene.
  • Har gåpåmod og som ikke lader sig slå ud af modgang i en opstartsfase.
  • Ser det som en naturlighed at arbejde inkluderende, anerkendende og inddragende.
  • Er indstillet på at arbejde i en institution med vokseværk.
  • Er iderig og kan omsætte både andres og egne initiativer til meningsfyldt pædagogisk praksis.
  • Er reflekterende og formår at omsætte egen refleksion til handling.

Vi forventer:

  • At du er uddannet pædagog.
  • Du har godt humør og møder verden med et smil på læben.
  • Du har overblik, er fleksibel og stabil.
  • Du er selvstændig og kan tage ansvar.
  • Du er åben overfor nye udfordringer og er omstillingsparat.
  • Du er energisk og kan sætte aktiviteter i gang, som tilgodeser børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring.
  • Du har et positivt livssyn, og du formår at omsætte det til inkluderende pædagogik.
  • Du ser forældre samarbejdet som værende inspirerende og understøttende for din praksis, og at du formår at inddrage forældrene i børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring.
  • At du er indstillet på at arbejde målrettet og systematisk med at udvikle børnehavens profil og din egen faglige praksis.
  • At du ser ”fejl” og succeser som potentiale for læring, og at du tør dele din læring med det øvrige personale, så vi kan arbejde med organisatorisk læring til udvikling af børnehavens pædagogik.

Visionen er, at vi kan tilbyde

  • En personalegruppe, hvor trivsel vil være højt prioriteret og hvor vi arbejder med ka`li`hed.
  • Kollegaer, der arbejder anerkendende, inkluderende og ressource orienteret.
  • Et job med ansvar og udfordringer.
  • En institution, hvor forældrene har stor indflydelse på deres børns hverdag.
  • En institution, som ser stor værdi i et anerkende forældresamarbejde.
  • En personalegruppe i konstant udvikling, og hvor der er plads til dine ideer og input.
  • Et dagtilbud, hvor vi erfaringsudveksler på tværs af institutioner, og hvor alle bidrager til den gode opgaveløsning.
  • En børnehave som arbejder med reflekterende praksis og hvor ”fejl” og succeser ses som potentiale for organisatorisk læring.

Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Der indhentes straffe- og børneattest forud for endelig ansættelse.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (29.05.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Aalborg Kommune - hurtigt overblik


Placering
Boulevarden 13
9000 Aalborg
Logo: Aalborg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.aalborg.dk/


Aalborg Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1508404/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT