Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Center for Børn, Unge og Familier

Socialstyrelsen



Studentermedhjælper til Center for Børn, Unge og Familier

Vi søger en dygtig studentermedhjælper til Team Sagsbehandling og faglig ledelse i Center for Børn, Unge og Familier. Du vil som studentermedhjælper få indblik i udsatte børn- og ungeområdet, få opbygget dine metodiske og kommunikative kompetencer og opnå erfaring fra en politisk styret organisation.

Vi tilbyder
Din arbejdsplads bliver Center for Børn, Unge og Familier i Socialstyrelsen. Du vil primært være tilknyttet Team Sagsbehandling og faglig ledelse, men kan få opgaver i relation til centerets andre opgaver på området for udsatte børn og unge. Vi er i alt 14 medarbejdere i Team Sagsbehandling og faglig ledelse. Vi har fokus på at udvikle og understøtte den kommunale myndighedssagsbehandling på børn- og ungeområdet sammen med landets kommuner. Teamet varetager en række konkrete rådgivnings- og udviklingsopgaver. Derudover arbejder teamet med udvikling af en fælles faglig ramme og retning for den kommunale sagsbehandling. Vi har som led heri også fokus på arbejdet med at styrke kommunernes faglige udvikling på området. Dine opgaver indebærer eksempelvis:

  • Referat- og notatskrivning
  • Videns- og dataindsamling samt kortere analyser
  • Bidrag i forhold til interne og eksterne høringer, politiske bestillinger mv.
  • Praktisk hjælp og opgaver i forbindelse med konferencer, temadage, møder, workshops mv.
  • Transskribering
  • Opdatering af hjemmeside
  • Kommunikationsopgaver som fx nye tekster til hjemmeside og udkast til nyhedsmails.

Vi tilbyder et positivt og udviklende arbejdsmiljø med spændende og varierende opgaver, en uformel omgangstone, gode kolleger og høj grad af selvstændighed. Der er god fleksibilitet i forhold til arbejdstider, hvilket betyder, at der kan tages hensyn i eksamensperioder. Modsat kan der være perioder, hvor du vil blive bedt om at yde en ekstra indsats.

Din profil
Vi søger en studerende, der er i gang med en videregående uddannelse inden for fx det samfundsvidenskabelige område. Du er enten i gang med sidste år af bacheloren eller første del af kandidaten.

Vi forventer at du:

  • Har flair for planlægning og arbejder organiseret og systematisk
  • Kan indhente, strukturere og formidle viden på selvstændig vis
  • Formulerer dig klart og tydeligt på skrift med blik for målgruppen
  • Har flair for at arbejde med IT-systemer og/eller interesse for at lære nye IT-systemer, herunder webbaseret arbejde, SurveyXact, Excel med flere.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Har interesse for det sociale børn- og ungeområde
  • Kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
  • Kan identificere behov og bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger
  • Kan udvikle og optimere effektive arbejdsgange
  • Kan vidensdele samt samarbejde godt internt og eksternt
  • Udviser engagement og motivation både fagligt og socialt
  • Er omstillingsparat, ambitiøs og fleksibel
  • Bidrager til egen læring og udvikling
  • Kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.

Om Center for Børn, Unge og Familier
Center for Børn, Unge og Familier har fokus på den samlede myndighedsopgave. Centeret beskæftiger sig blandt andet med faglig ledelse og styring, den konkrete sagsbehandling samt tidlige og forebyggende indsatser i skoler, dagtilbud og familien.

Centeret har til opgave at understøtte implementeringen af lovgivningen og kvalificere politiske beslutningsprocesser med afsæt i vores omfattende viden på feltet. Vi tilbyder kommunerne konkrete rådgivningsindsatser og gennemfører en lang række projekter med en ambition om at udvikle, understøtte og kvalificere kommunernes arbejde med udgangspunkt i praksis og forskningsbaseret viden samt at understøtte deres brug af veldokumenterede metoder og redskaber.

Center for Børn, Unge og Familier består af fem teams:

  • Team Overgreb
  • Team Tilbudsvifte
  • Team Sagsbehandling og faglig ledelse
  • Team Børn i Risiko
  • Team Unge i Risiko

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om fast stilling med tiltrædelse den 15. august 2020 eller snarest muligt herefter.

Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter overenskomsten mellem HK-stat og Finansministeriet.

Stillingens ansættelsesområde er Social- og Indenrigsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Socialstyrelsen i Odense, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen og tilrettelægges fleksibelt efter aftale med din leder og med hensyntagen til eksaminer og lignende.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2020.

Vi afholder samtaler den 18. juni 2020. Grundet situationen med covid-19 kan det blive nødvendigt at afholde samtalerne virtuelt eller telefonisk. Kandidater, der indkaldes til samtale, vil modtage nærmere oplysninger herom.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte souschef Adam Paaby på adp@socialstyrelsen.dk eller på telefon 41 93 25 16.

Application deadline:
10 Jun 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Socialstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Socialstyrelsen - hurtigt overblik


Socialstyrelsen
Socialstyrelsen
Socialstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning og implementering på hele det sociale område.

Placering
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Logo: Socialstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://socialstyrelsen.dk/


Socialstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1509718/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT