Få opslag som dette inden alle andre

Datamanager til Det Danske Bloddonorstudie ved Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland

Region Midtjylland



Forskningsinteresseret Datamanager til Det Danske Bloddonorstudie. Et nationalt sundhedsvidenskabeligt studie med fokus på Big Data.

Er du interesseret i at arbejde i et professionelt og inspirerende forskningsmiljø? Har du erfaring med programmering og kan du lide at arbejde med store og komplekse samlinger af data? Så har vi jobbet til dig.

Du kommer til at arbejde som en del af Det Danske Bloddonorstudie – et stort nationalt forskningsprojekt – med base på afdelingen Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital, ved professor Christian Erikstrup. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med partnere tilknyttet den nationale supercomputer Computerome, hvor du får en vigtig rolle ift. studiets data organisering og flow, samt tid til egne forskningsprojekter.

Stillingen er tidsbegrænset til tre år med evt. mulighed for forlængelse. Tiltrædelse pr. 1. august 2020 eller efter nærmere aftale.

Arbejdspladsen tilbyder
Vi tilbyder et interessant, udfordrende, professionelt og inspirerende job i en international atmosfære med fokus på forskning, innovation og drift. Du bliver en del af et voksende videnskabeligt fællesskab med deltagere fra alle fem regioner samt udenlandske samarbejdspartnere. Vi har videnskabelige møder på afdelingen og nationale videokonferencer ugentligt samt større seminarer om såvel studiets drift som videnskab.

Det Danske Bloddonorstudie er et stort nationalt forskningsprojekt. Studiet bygger på en af verdens største biobanker med 130.000 deltagere og langt over en million blodprøver, der kombinerer laboratorieforskning, registerdata og indsamlede fænotypedata fra fx spørgeskemaer. Der forskes i bl.a. genetiske og plasma biomarkører for sygdom.

Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 160 ansatte og varetager produktionen af blodkomponenter, transfusionsmedicinske analyser og rådgivning, transplantationsimmunologiske analyser, udredning og rådgivning, testning for hiv og hepatitis, autoimmundiagnostik og udredning af immundefekter. Læs mere om afdelingen her.

Jobbet
Som datamanager skal du styre data flowet i Det Danske Bloddonorstudie. Du er i praksis den, der får tingene til at ske.

  • Du koordinerer og udfører datahåndteringsprocedurer, delvist i et dedikeret private cloud miljø
  • Du koordinerer processering og data flow mellem de fem regioner og Regionernes Bio- og Genombank
  • Du har ansvar for den komplekse samling af fænotype- og blodbanksdata fra fem regioner og for at gøre data klar til analyse
  • Du deltager i opsætningen af elektroniske spørgeskemaer, der anvendes til besvarelse af forskningsspørgsmål, både på tablets og smartphones
  • Du udvikler og vedligeholder vigtige standard operating procedures (SOP)
  • Du tager ansvar for at redefinere vores registrering af indsamlede prøver og samtykker
  • Du deltager i udvikling og optimering af arbejdsgange ift. indsamling af forskningsdata
  • Du får tid og mulighed til at udføre egne forskningsprojekter.

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for biologi, molekylærbiologi/-medicin, bioinformatik, biostatistik, datalogi eller lignende og at du har erfaring med at integrere og sammenstille store mængder komplekse data samt skabe et overblik.

Vi lægger vægt på følgende kompetencer

  • Du kan arbejde med programmeringssproget og analyseværktøjet R samt erfaring med Python vil være en fordel
  • Du har erfaring med at arbejde i et Linux-miljø
  • Du er struktureret, engageret, har en positiv tilgangsvinkel til arbejdet og er villig til at påtage dig nye opgaver og tackle nye udfordringer
  • Du har en høj kvalitetssans og blik for detaljer
  • Du er i stand til både at arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • Du har forståelse for og er fortrolig med High Performance Computing-miljøer
  • Du har evnen til effektivt at kommunikere med molekylærbiologer, læger, videnskabelige programmører og IT-folk
  • Du har stærke kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk – både i skriftlig og mundtlig form
  • Kendskab og forståelse for biologiske dataindsamlingsmetoder vil være en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningen bedes udformet på dansk og skal være modtaget senest den 7. juni 2020.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 24. Evt. spørgsmål til opslaget kan rettes til leder af forskningsgruppen, professor Christian Erikstrup på christian.erikstrup@skejby.rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Geografi
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
IT
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
Forskning & Udvikling
IT - Software
Naturvidenskab
Få opslag som dette inden alle andre

Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1510188/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT