Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Socialstyrelsens Vidensportal

Socialstyrelsen



Studentermedhjælper til Socialstyrelsens Vidensportal

Vi søger en dygtig og struktureret studentermedhjælper til Socialstyrelsens Vidensportal (www.vidensportal.dk). Du vil som studentermedhjælper få et bredt kendskab til målgrupper og indsatser, få styrket dine IT-kompetencer og formidlingsevner, og få erfaring fra en politisk styret organisation.

Vi tilbyder
Vidensportalen formidler viden om udsatte børn og unge, udsatte voksne og borgere med handicap målrettet fagpersoner i landets kommuner og studerende. Du vil blive en del af et Vidensportal-team, bestående af en projektleder og fire teammedarbejdere, der arbejder med at producere, opdatere og publicere indhold om udsatte børn og unge. Vidensportal-teamet er forankret i Team Sagsbehandling og faglig ledelse i Center for Børn, Unge og Familier. Dine opgaver vil spænde bredt og indbefatte arbejde af både administrativ, faglig og kommunikations-/webrelateret karakter, fx.:

  • Opdatering og vedligeholdelse af sektionen Børn & unge på hjemmesiden www.vidensportal.dk
  • Korrekturlæsning og redigeringsarbejde
  • Systematisk overvågning af nye forsknings- og evalueringsrapporter og formidling af resultater
  • Formidlingsopgaver som udarbejdelse af webtekster og nyhedsbreve
  • Udarbejdelse af materiale, der understøtter arbejdsprocesserne på Vidensportalen
  • Praktisk hjælp i forbindelse med møder, konferencer o.lign.
  • Diverse ad hoc opgaver.

Vi tilbyder et positivt og udviklende arbejdsmiljø med spændende og varierende opgaver, en uformel omgangstone, gode kolleger og høj grad af selvstændighed. Der er god fleksibilitet i forhold til arbejdstider, hvilket betyder, at der kan tages hensyn i eksamensperioder. Modsat kan der være perioder, hvor du vil blive bedt om at yde en ekstra indsats.

Din profil
Vi søger en studerende, der er i gang med en videregående uddannelse, gerne med kommunikationsrelaterede/journalistiske fag eller øvrige fag med relevans for området og opgaverne.

Vi forventer, at du:

  • kan skrive i et klart og forståeligt sprog med blik for målgruppen
  • trives med korrektur- og redigeringsopgaver
  • er fortrolig med at arbejde med IT på højt niveau, særligt Word, Excel og PowerPoint, og har interesse for at sætte dig ind i andre IT-løsninger, herunder webbaseret arbejde
  • arbejder godt i et fleksibelt miljø, hvor tempoet til tider er højt
  • kan holde fokus og arbejde struktureret
  • trives med at være i proces
  • kan arbejde selvstændigt - og bede om hjælp, når det er nødvendigt.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • har interesse for det sociale børne- og ungeområde
  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
  • kan identificere behov og bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger
  • kan udvikle og optimere effektive arbejdsgange
  • kan vidensdele samt samarbejde godt internt og eksternt
  • udviser engagement og motivation både fagligt og socialt
  • er omstillingsparat, ambitiøs og fleksibel
  • bidrager til egen læring og udvikling
  • kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.

Om Center for Børn, Unge og Familier
Center for Børn, Unge og Familier har fokus på den samlede myndighedsopgave. Centeret beskæftiger sig blandt andet med faglig ledelse og styring, den konkrete sagsbehandling samt tidlige og forebyggende indsatser i skoler, dagtilbud og familien. Centeret har til opgave at understøtte implementeringen af lovgivningen og kvalificere politiske beslutningsprocesser med afsæt i vores omfattende viden på feltet. Vi tilbyder kommunerne konkrete rådgivningsindsatser og gennemfører en lang række projekter med en ambition om at udvikle, understøtte og kvalificere kommunernes arbejde med udgangspunkt i praksis og forskningsbaseret viden samt at understøtte deres brug af veldokumenterede metoder og redskaber. Center for Børn, Unge og Familier består af fem teams:

  • Team Overgreb
  • Team Tilbudsvifte
  • Team Sagsbehandling og faglig ledelse
  • Team Børn i Risiko
  • Team Unge i Risiko

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om fast stilling med tiltrædelse den 15. august 2020 eller snarest muligt herefter.

Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter overenskomsten mellem HK-stat og Finansministeriet.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen og tilrettelægges fleksibelt efter aftale med din leder og med hensyntagen til eksaminer og lignende.

Stillingens ansættelsesområde er Social- og Indenrigsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Socialstyrelsen i Odense, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2020.

Vi afholder samtaler den 17. juni 2020. Grundet situationen med covid-19 kan det blive nødvendigt at afholde samtalerne virtuelt eller telefonisk. Kandidater, der indkaldes til samtale, vil modtage nærmere oplysninger herom.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte souschef Adam Paaby på adp@socialstyrelsen.dk eller på telefon 41 93 25 16.

Application deadline:
10 Jun 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Socialstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Socialstyrelsen - hurtigt overblik


Socialstyrelsen
Socialstyrelsen
Socialstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning og implementering på hele det sociale område.

Placering
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Logo: Socialstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://socialstyrelsen.dk/


Socialstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1510395/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT