Få opslag som dette inden alle andre

Velskrivende student

Metroselskabet



Kunne du tænke dig at fortælle om Metroen og Hovedstadens Letbane og skrive om nogle af Danmarks største byggeprojekter? Skriver du let og fængende og har erfaring med at producere tekst- og evt. videomateriale til sociale medier? Så er du måske vores kommende studentermedhjælp.

Få erfaring med kommunikationsarbejdet med på nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter
Du bliver en del af enheden Kommunikation og Markedsføring, der består af 12 medarbejdere og to studenter, og som har ansvar for den interne og eksterne kommunikation i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Her får du mulighed for at prøve dine kommunikationskræfter af i praksis, hvor du bliver en del af det team, som blandt andet har ansvaret for kommunikationen på vores digitale platforme.

Du får masser af praktisk erfaring
Som kommunikationsstudent er du en fast del af vores team, og det betyder, at vi kommer til at bruge dine kompetencer til fulde. Vi har netop udvidet metrosystemet med linjerne M3 Cityringen og M4 Nordhavn, og vi forventer at åbne M4 forlængelsen til Sydhavn i 2024 og Hovedstadens Letbane i 2025. Du får derfor mulighed for at være med i en spændende og travl periode, hvor dit primære ansvarsområde vil være at producere tekster og indhold, herunder gerne videomateriale, til de sociale medier om metroen i drift samt metro- og letbanebyggeriet. Du vil herudover være med til at besvare henvendelser fra brugere på metroens sociale mediekanaler. Det kan være milepæle på projektet, fremdrifts- og fascinationshistorier eller kunde- og medarbejderfortællinger, som alle er med til at opdatere vores engagerede og nysgerrige følgere. Det er derfor vigtigt, at du har en skarp forståelse for kommunikation, skriver let og forståeligt og meget gerne kan byde ind med gode idéer til historier. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med mindre videoproduktione, men det er ikke et krav

Derfor kommer du til at:

  • Producere tekst- og billedmateriale til Facebook, Instagram og LinkedIn.
  • Besvare spørgsmål fra følgere på facebooksiden ”Metroen” og ”Hovedstadens Letbane”, som ofte har teknisk dybde og derfor kræver researcharbejde i andre afdelinger af huset.
  • Øvrige kommunikationsopgaver, eksempelvis skrive tekster og indhold til intern kommunikation, hjemmeside m.m.
  • Idéudvikle indhold til de sociale medier og evt. filme og redigere videomateriale – oftest korte, visuelle videoer med konkret og brugervenlig formidling – som kan bruges på fx Facebook og Instagram.

Alt det, du er rigtig god til
Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, fx journalistik, film- og medievidenskab, retorik, dansk eller kommunikation. Du har en god pen og skriver let, fejlfrit og sikkert. Du går struktureret og målrettet til arbejdet. Du vil få et bredt samarbejde i organisationen, og det er derfor vigtigt, at du både er udadvendt og lyttende. Du har herudover meget gerne sans for konkret visuel kommunikation gennem video og billeder. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til videoproduktion og har arbejdet med redigeringsprogrammer som Premiere Pro CC og Photoshop CC.

Vil du med på holdet?
Vi tilbyder dig et unikt studenterjob på, hvor du får din kommunikative værktøjskasse fyldt op, prøvet dine kræfter af i praksis og bliver en fast del af en fagligt stærk og engageret enhed i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Sammen med os kommer du med på rejsen i en tid, hvor vi giver hovedstadsområdet et historisk løft af den offentlige transport med nye metro- og letbanelinjer. Vi kan tilbyde dig ca. 15 timer om ugen og fleksibilitet i forhold til dit studie.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Kommunikation og Markedsføring Lise Hein på tlf. 7242 4602. Ansøgningsfrist 7. juni 2020, men ansøgninger læses løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist:
07-06-2020 Arbejdssted:
Ørestad Yderligere oplysninger fås hos:
Lise Hein
Telefon: +45 3311 1700
Hjemmeside:
http://www.m.dk Metroselskabet og Hovedstadens I/S
Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden.

Vi har en vision om, at alle skal kunne gå sikkert hjem fra arbejde, hver dag.

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Region Hovedstaden.

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Metroselskabet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (07.06.2020)
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Produktion, Logistik & Transport
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Marketing & Reklame
Få opslag som dette inden alle andre

Metroselskabet - hurtigt overblik


Placering
Metrovej 5
2300 København S
Logo: Metroselskabet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Metroselskabet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1510878/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT