Få opslag som dette inden alle andre

To ph.d.-stipendier i Human-Centered Computing: interaktive lydzoner (16-20030)

Aalborg Universitet (AAU)



Ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Institut for Datalogi er to ph.d.-stipendier ledige inden for det generelle forskningsprogram Computer Science. Stipendierne er ledige til besættelse pr. 1. september 2020, eller snarest derefter.

Stillingsbeskrivelse
Vi søger to ph.d.-studerende inden for Human-Centered Computing (HCC) til at arbejde med interaktionsdesign og brugerstudier i forbindelse med dynamiske lydzoner i hjemmet og på hospitaler. De to ph.d.-projekter er en del af Innovationsfondsprojektet “Interactive Sound Zones for Better Living" (ISOBEL), der har til formål udvikle en helt ny type lydsystem, hvor højttalere ikke bare afspiller en bestemt kanal, men i samspil er i stand til at skabe et antal lydzoner i et lokale eller område, hvor man kan styre den lyd, der afspilles, og maskere uønsket lyd, uden brug af for eksempel hovedtelefoner eller andet personligt udstyr.

Det ene ph.d.-projekt vil fokusere på interaktionsdesign til lydzoner bl.a. gennem brug af forskellige typer Natural User Interfaces som tangible interaction, augmented reality og fysiologiske sensorer. Projektet vil involvere iterativ design og implementering af brugerinterfacekomponenter til et antal interaktive lydzone prototypesystemer, integration af disse med projektets øvrige prototypekomponenter og justering af disse brugerinterfacekomponenter ud fra brugerevalueringer i laboratorie- og feltomgivelser.

Det andet ph.d.-projekt vil fokusere på brugerstudier af interaktive lydzoner i virkelige anvendelsesomgivelser og vil have til opgave at evaluere de interaktive prototyper, der udvikles i ISOBEL i private hjem og på hospitalsstuer. Projektet vil involvere design, udførelse og analyse af kvalitative og kvantitative empiriske studier med fokus på både user experience og måling af effekten af lydzoner (f.eks. ud fra fysiologiske data og patientjournaldata). Dette vil ske i samarbejde med projektets virksomhedspartnere og eksterne samarbejdspartnere.

Begge ph.d.-projekter vil foregå i tæt samarbejde med tre virksomhedspartnere (Bang & Olufsen, SoundFocus og Wavecare), forskere i signalbehandling og akustik og forskere i Human-Centered Computing gruppen på Aalborg Universitets Institut for Datalogi. Det er en forudsætning, at den ph.d.-studerende har kompetencer inden for HCI svarende til en Kandidatuddannelse i Interaktionsdesign eller lignende, samt en relevant teknisk Bacheloruddannelse. Da brugerstudierne vil foregå på dansk, er det desuden et krav, at den ph.d.-studerende kan tale, læse og forstå dansk. Den ph.d.-studerende forventes at varetage vejledning på bl.a. B.Sc. i Interaktionsdesign, IT, Software eller Datalogi.

ISOBEL projektet er finansieret af Innovationsfonden. For mere information om projektet, se: https://isobel.dk

Ansøgningen

Ansøgningen skal indeholde en kort motivation, angivelse af hvilket af de to ph.d.-projekter der har interesse, CV, og kopier af relevante eksamensbeviser. Dertil skal indsendes en projektbeskrivelse på max 2 sider (eksl. referencer), der opridser kandidatens tanker og ideer omkring et ph.d.-projekt inden for den beskrevne kontekst.

For mere information, kontakt Professor Jesper Kjeldskov, Institut for Datalogi, jesper@cs.aau.dk

Ph.d.-stipendier tildeles personer, der har bestået kandidateksamen.

Ph.d.-stipendier har normalt en varighed på 3 år, og det er en forudsætning for tildeling af stipendiet, at der samtidigt sker en indskrivning som ph.d.-studerende ved ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design med henblik på gennemførelse af en forskeruddannelse efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelser. Efter bekendtgørelsen skal forskeruddannelsesforløbet evalueres hvert halve år. Det er en forudsætning for den fortsatte stipendieudbetaling, at det hidtidige forløb godkendes ved evalueringen.

Ansøgerens kvalifikationer vil blive bedømt af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. På baggrund af bedømmelsesudvalgets indstilling vil dekanen for Det Tekniske Fakultet for IT og Design træffe beslutning om tildeling af stipendium.

Spørgsmål om stipendier og løn m.m. kan rettes til Vigdis Kit Skomager-Bohnfeldt, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, e-mail: vkns@adm.aau.dk, tlf. 9940 7408.

Mere information om ph.d.-skolen ved det Det Tekniske Fakultet for IT og Design findes via dette link: www.phd.tech.aau.dk

Den samlede ansøgning inkl. bilag kan kun sendes elektronisk ved at vælge nedenstående "søg online" funktion.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen og aflønning sker i henhold til aktuelt gældende Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten, bilag 5, protokollat om ph.d.-stipendiater og Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Stillingsnummer
16-20030

Ansøgningsfrist
01 Jul 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Ph.d. & forskning
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
Forskning & Udvikling
IT - Software
Internet & Multimedia
Få opslag som dette inden alle andre

Aalborg Universitet (AAU) - hurtigt overblik


Aalborg Universitet (AAU)
Aalborg Universitet (AAU)
AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse.

Placering
Fredrik Bajers Vej 5
9100 Aalborg
Logo: Aalborg Universitet (AAU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

110

ansatte med videregående uddannelse

105
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

50
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aau.dk


Aalborg Universitet (AAU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1511197/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT