Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til enhed for koordinering af politiske initiativer og lovforslag

Skattestyrelsen


Brænder du for at lære mere om, hvordan politiske processer forløber i staten? Har du mod på at sætte dig ind i økonomiske problemstillinger, og har du interesse for at arbejde med fremtidig lovgivning? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til enheden for Høringskoordination i Skattestyrelsen.

Kvalitetssikring og koordinering i en kompleks organisation
Enheden for Høringskoordination i Skattestyrelsen kan bedst beskrives gennem enhedens overordnede ansvar for høringsprocesser. Vi koordinerer, vi følger op, og vi kvalitetssikrer Skattestyrelsens vurderinger af politiske initiativer og lovforslag. Vi sikrer, at vurderingerne er dækkende og konsoliderede, og vi bistår resten af Skattestyrelsen med at have et overblik over tidligere høringer og vurderingerne i den forbindelse, herunder afklaring af finansiering.

Gennem vores arbejde har vi en bred kontaktflade til mange organisatoriske enheder og fagligheder. Det gælder både internt i Skattestyrelsen, på tværs af Skatteforvaltningens øvrige styrelser og departementet, da vi er den centrale indgang for høringer i forbindelse med fx lovforslag og politiske initiativer. I forbindelse med corona-krisen har vi eksempelvis spillet en central rolle i vurderingen af de forslag, der har været overvejet på især skatteområdet.

Opgaver i krydsfeltet mellem politik, økonomi og jura
Vi fastlægger processer og støtteværktøjer til brug for høringsprocessen, og vi arbejder løbende på at forbedre processer og leverancer. Det betyder også, at du som vores nye studentermedhjælper i Høringskoordination kan sætte dit præg på fremtidige arbejdsgange.

Som studentermedhjælper i vores enhed får du en bred vifte af opgaver, der blandt andet omfatter:

  • løbende opfølgning på hvor forslag er i den politiske proces
  • kvartals- og årsrapporter for høringer i Skattestyrelsen
  • formidling af ovenstående til relevante parter i styrelsen i form af tekst, præsentationer, statistikker mv.
  • diverse ad hoc-opgaver som at hjælpe med at skrive høringssvar, beregning af omkostninger fx til finanslovsprocessen, bistå Høringskoordinations kvalitetstjek af omkostninger til Skattestyrelsens egne forslag til ny lovgivning mv.

Du vil selv få mulighed for at sætte et præg på din hverdag, og særligt sidstnævnte opgaver vil afhænge af dine faglige styrker og interesseområder.

Samarbejdsevner og vilje til at lære
Vi leder efter en studentermedhjælper med interesse for økonomi og politiske arbejdsgange. Vi forestiller os, at du er i gang med at læse statskundskab, økonomi, offentlig forvaltning eller lignende. Det er en fordel, at du har erfaring med Excel.

Som person forestiller vi os, at du:

  • er god til at formulere dig skriftligt og strukturere information i et præcist sprog
  • har et godt humør og gode samarbejdsevner
  • har overblik og kan arbejde selvstændigt i en omskiftelig og til tider hektisk hverdag
  • er videbegærlig og kan lide at sætte dig ind i nye problemstillinger

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV samt eksamensbeviser og/eller udskrift af karakterer på igangværende uddannelse via linket 'Søg stillingen' senest 15. juli 2020. Samtaler afholdes på Teams eller Skype, og der kan indgå en case. Datoen for tiltrædelse er senest 1. september 2020. Efter aftale kan tiltrædelse også være tidligere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Plougsgaard på 72 37 85 65.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Din fysiske arbejdsplads bliver indtil videre Ørestads Blvd. 114-118, 2300 København S.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du bygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Jura
Organisation & Forening
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1519066/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT