Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs studentermedhjælper til sekretariat i Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen



Interesserer du dig for digitalisering og har du lyst til at lære mere om arbejdet i centraladministrationen? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Digitaliseringsstyrelsen.

Center for systemforvaltning
I Center for systemforvaltning arbejder vi bredt med de fællesoffentlige it-systemer som skal bidrage til at møde borgere og brugernes behov. Vores arbejde i centeret retter sig mod forvaltning, udvikling og sikker, stabil drift af de fællesoffentlige it-løsninger, som danskerne bruger til daglig og bl.a. tæller Digital Post, NemID, NemKonto og NemLog-in.

Nu leder vi efter en student til centerets tværgående sekretariat, som kan understøtte centerets ledelse og resten af vores kollegaer. I vores sekretariat arbejder vi på tværs af centeret med at understøtte forvaltning, udvikling og styring. Opgaverne spænder bredt, og ruster dig til aktivt at indgå i spændingsfeltet mellem borgere og det offentlige. I stillingen får du konkret og praktisk prøvet arbejdet i centraladministrationen af, og samtidig får du en forståelse for, hvordan private virksomheder samarbejder med det offentlige og hvordan det offentlige interagerer med borgerne.

Du bliver en del af et stærkt socialt og fagligt fælleskab bestående af otte medarbejdere, som sekretariatsbetjener de ca. 60 dygtige kolleger, der forvalter og understøtter de fællesoffentlige it-løsninger og bidrager til at sikre Danmarks top-placering blandt digitaliserede lande.

Din rolle i sekretariatet
Din rolle vil primært centrere sig om at varetage løbende sekretariatsopgaver, samt understøtte de mange forskellige processer og sager, som faciliteres gennem sekretariatet. Herudover vil du også skulle være klar på at hjælpe dine kollegaer med løbende og forefaldende administrative opgaver.

Dine primære opgaver vil eksempelvis blive at:

  • skrive orienteringssager, mødemateriale, referater og notater til ledelse og direktion
  • visualisere it-processer og vedligeholde planlægningsværktøjer i Excel
  • understøtte sekretariatsbetjeningen af bl.a. fællesoffentlige fora på det digitale område
  • strukturere og indhente survey-data fra centrale samarbejdspartnere
  • planlægge og koordinere kontor-interne møderækker og arrangementer

Herudover kan vi tilbyde dig:

  • indsigt i arbejdet i et sekretariat, bl.a. med beslutningsprocesser, som kræver involvering af mange forskellige interessenter
  • mulighed for selvstændigt ansvar og indflydelse på opgaver
  • indsigt i arbejdet i spændingsfeltet mellem it og forretning
  • forståelse for samarbejdet og interaktioner mellem private virksomheder, centraladministrationen og borgere
  • formidlingskompetencer, som du kan bruge i din videre karriere

Stillingen vil give relevant erfaring for dig, der fremadrettet gerne vil arbejde i et ledelsessekretariat og har lyst til at få indblik i, hvad det indebærer.

Vores nye studentermedhjælper
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx stud.scient.pol., stud.merc.it, stud.it eller lignende) og har minimum et år tilbage af din uddannelse.

Vi leder efter dig, som:

  • har mod på at blive udfordret og er nysgerrig på arbejdet i Digitaliseringsstyrelsen
  • har lyst til at varetage forskelligartede opgaver
  • er struktureret i din tilgang til opgaver og har mod på at få selvstændigt ansvar
  • har lyst til at arbejde med politiske dimensioner, der knytter sig til de fællesoffentlige it-løsninger
  • kan formidle på en letforståelig og klar måde, både mundtligt og skriftligt
  • er ansvarsbevidst og omhyggelig i dit arbejde, også når centerets processer og planer skal holdes ved lige

Om os
I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 290 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på kompetence- og karriereudvikling.

Du bliver en del af Center for systemforvaltning, hvor vi er ca. 60 engagerede medarbejdere, der arbejder med at drive og udvikle vores store fællesoffentlige digitale løsninger. Du bliver en del af et sekretariat på 8 dedikerede kollegaer, med tætte snitflader til ledelse, systemer og forvaltning.

Du kan læse mere om de forskellige løsninger på digst.dk/It-loesninger og om Center for systemforvaltning på digst.dk/om-os/organisation/center-for-systemforvaltning/.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen og tilrettelægges under hensyntagen til din undervisning og eksaminer.
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Vi forventer at ansættelsen vil være pr. 1. september 2020.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller Center for systemforvaltning, er du velkommen til at kontakte koordinerende fuldmægtig Karen Marie Højgaard Østerby på +45 41 78 60 45 eller kaost@digst.dk i uge 28 og igen fra uge 31.
I ugerne 29 og 30 kan du kontakte projektleder Anne Nørgaard Seica på +45 23 45 09 69 eller anjan@digst.dk.

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag.
Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 9. august 2020. Samtaler vil blive afholdt i uge 33 og 34.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Hverdagen er digitalVores medarbejdere går hver dag på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi skaber digitale relationer mellem borgere, virksomheder og det offentlige med klare resultater.

Digitalisering er et stærkt og afprøvet redskab, som kræver nytænkning, dialog og mod - samt et stærkt samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for, at denne store omstilling lykkes.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Digitaliseringsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (09.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
IT
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Internet & Multimedia
Organisation & Forening
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Digitaliseringsstyrelsen - hurtigt overblik


Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.

Placering
Landgreven 4
1017 København K
Logo: Digitaliseringsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.digst.dk/


Digitaliseringsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1533723/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT