Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til grundsalg i Center for Politik og Udvikling i Næstved Kommune

Næstved Kommune



Stillingsbetegnelse:
Jurist til grundsalg i Center for Politik og Udvikling i Næstved Kommune

Ansøgningsfrist:
13. august 2020

Afdeling:
Center for Politik og Udvikling

Jobkategori:
Økonomi & Jura

Næstved Kommune har vedtaget en række ambitiøse planer, som vi har travlt med at føre ud i livet. Derfor udvider vi med en jurist, der vil være med til at få det til at ske.

Mange bygger nye boliger, og virksomhederne udvider. Derfor er der rift om ledige arealer og stor interesse for at skabe udvikling. Vi søger derfor en jurist, der vil være med til at sikre, at vi sammen med kolleger, borgere og virksomheder lykkes med at skabe ny vækst og udvikling. Stillingen indgår i et team placeret tæt på den politiske og administrative ledelse i Næstved Kommune.

Du vil have kontaktflader til købere, sælgere og rådgivere samt resten af organisationen og Næstved Erhverv og have sparring fra tre dygtige kolleger på området. Du skal holde af en arbejdsdag, hvor arbejdet kan byde på udfordringer i forhold til forventningspres og hurtige skift i opgaveprioriteringer. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • udvikling af nye områder til bolig- og erhvervsformål i samarbejde med den øvrige organisation og eksterne rådgivere.
  • udarbejdelse af udbudsmateriale, salgsarbejde herunder forhandlinger med købere og sælgere, aftaleindgåelse og gennemførelse af salgs- eller købsproces.
  • udarbejdelse af sager til det politiske niveau.
  • opgaver med generel juridisk rådgivning til ledelse og den øvrige organisation samt sager som en del af kommunens borgerrådgivning.

Vi søger en løsningsorienteret jurist, der

  • gerne har erfaring med og/eller har stor interesse for at gennemføre køb og salg af bygninger, grunde og anden fast ejendom – fra start til slut.
  • har flair for at bidrage til udvikling i samarbejde med den øvrige organisation.
  • har kendskab til ejendomsret samt plan- og miljølovgivning samt er stærk i offentligretlige regler og forvaltningsret.
  • gerne har kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation.
  • er analytisk og bevarer overblikket uden at tabe detaljen.
  • er fleksibel og i stand til at arbejde selvstændigt og kan samtidig opbygge gode relationer til såvel kolleger i hele kommunen som til eksterne parter.
  • er åben, udadvendt, servicemindet og er en stærk skriftlig og mundtlig kommunikator.
  • gerne er nyuddannet.

Vi tilbyder

  • en dynamisk og spændende arbejdsplads, hvor du selv i høj grad tilrettelægger dit arbejde.
  • hjælpsomme og dygtige kollegaer og et godt kollegialt og fagligt fællesskab.
  • en familievenlig arbejdsplads med flekstid, centralt beliggende tæt på Næstved Station og med mulighed for hjemmearbejde.

Jura er en del af Center for Politik og Udvikling og består af både jurister og administrative sagsbehandlere, som løser mange forskellige juridiske opgaver, samt kommunens fundraiser – i alt otte medarbejdere. Udover ovenstående, omfatter opgaverne råd- og nævnsbetjening, samarbejde med advokater i retssager, behandling af visse forhold inden for sociallovgivningen, borgerrådgivning samt ad hoc rådgivning af hele organisationen Næstved Kommune m.v. Jura refererer til Centerchefen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. oktober 2020.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte Centerchef Birgitte Gussenhoven Eriksen på mobil 2331 6611, hvis du vil høre mere om stillingen. Du kan også kontakte jurist Karin Hyllested på telefon 5588 5044, såfremt du vil høre mere om opgaverne i grundsalg og Jura.

Ansøgningsfrist torsdag den 13. august 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 20. august 2020.
Evt. 2. runde samtaler afholdes mandag den 24. august 2020.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og relevant uddannelsesbevis.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Send ansøgning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Freelance
Geografi
Sydsjælland & Øer
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Salg
Få opslag som dette inden alle andre

Næstved Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Logo: Næstved Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.naestved.dk


Næstved Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1539148/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT