Få opslag som dette inden alle andre

Demensfaglig rådgiver og underviser med fokus på styrkelse af pårørendeindsatsen

Aarhus Kommune



Ansøgningsfrist: 20. august 2020

DemensHjørnet søger en demensfaglig rådgiver og underviser 30 timer pr. uge

Vil du være med til at være drivkraften i at skabe de bedst mulige betingelser for pårørende til mennesker med demens gennem vejledning, rådgivning og praksisorienteret undervisning?

Så kan du nu blive vores nye demensfaglige rådgiver og underviser, der netop skal have særligt fokus på styrkelse af pårørendeindsatsen.

Vores ambition er at tilbud til pårørende til enhver tid sker med udgangspunkt i de pårørendes ønsker og behov samt gældende viden og erfaringer på området. Der er evidens for, at pårørende til mennesker med demens har bedre livskvalitet, når de har viden om sygdommen og viden om handlemuligheder i forløbet med demens. Og det er netop kernen i vores pårørendeindsats og i denne stilling.

Til pårørendeindsatsen er knyttet psykolog, socialrådgiver og demensfaglige rådgivere.

Om stillingen:
Stillingen er forankret i DemensHjørnets rådgivningsenhed. Her kan alle borgere i kommunen enten ringe eller komme direkte ind fra gaden alle hverdage i tidsrummet kl. 9-16 og få råd og vejledning om forskellige forhold, der knytter sig til demens.
I rådgivningen faciliterer du samtaler med borgere ud fra en undersøgende, anerkendende og sundhedsfremmende tilgang. I samtalerne formår du at tage tilpas styring, at være i kontrol i situationen, have overblik og analysere mens du lytter. Du kan hjælpe borgeren til at få overblik over Aarhus Kommunes tilbud om hjælp og støtte. Du giver altid borgerne en god oplevelse og er i stand til at skabe en god og tryg stemning.

I stillingen har du sammen med en kollega ansvar for udvikling og drift af vores modulopdelte praksisuddannelser og pårørendegrupper. Heri ligger et ansvar for både planlægning, koordinering og facilitering samt udvikling af tilbuddene. Pårørendeuddannelser og pårørendegrupper kan finde sted i både dag- og aftentimer, hvilket betyder, at du er fleksibel ift. arbejdstider.

Sammen med dine kolleger har du ansvaret for at omgivelserne i rådgivningsenheden fremstår venlige og imødekommende.

Din profil:
Du er uddannet sygeplejerske eller ergoterapeut eller har anden mellemlang sundhedsfaglig uddannelse, og du

  • har erfaring fra arbejde med mennesker med demens i alle faser og erfaring med at samarbejde med pårørende
  • er i stand til at arbejde ud fra en rehabiliterende og sundhedsfremmende tankegang
  • trives i rollen som konsulent og underviser
  • er tydelig og anerkendende i din kommunikation og tilgang til andre mennesker
  • er god til at skabe refleksion og struktur for dig selv og for andre
  • kan være i relationen og rumme, at pårørende ikke nødvendigvis kan reflektere og lære, når de er i ”overlevelse”
  • har et godt overblik, kan improvisere og således parat til at gribe det opdukkende
  • evner at være objektiv og indfølende på samme tid
  • kan være både løsningsorienteret og give råd som umiddelbart kan omsættes, rådgive med henblik på at den pårørende kan ændre sig, og hjælpe den pårørende med at se sine styrker
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i samarbejde med et team af dygtige fagpersoner, hvor relationel koordinering er central for opgaveløsningen
  • er fleksibel ift. arbejdstider og evner at arbejde selvtilrettelæggende.


Derfor skal du vælge os:
DemensHjørnet er Aarhus Kommunes kraftcenter i demensindsatsen. Vi er en organisation, der bygger på den nyeste viden indenfor demensområdet. Vi arbejder lærende og er i stand til at trække på hinanden og give af os selv. Vi stiller os undersøgende, lyttende og samarbejdende omkring at skabe den løsning, der gør det gode hverdagsliv muligt for borgerne.

I Aarhus kommune MSO, er vi sammen om et bedre liv. Det kræver, at alle arbejder ud fra de samme værdier. Disse værdier bygger på troværdighed, respekt og engagement. Hos os arbejder vi konkret med disse værdier ved en vision om at øge livskvaliteten for borgere igennem tilvejebringelse, anvendelse og formidling af demensfaglig viden.

Om afdelingen:
En stor styrke ved DemensHjørnet er organiseringen, der betyder, at det tværfaglige samarbejde, den helhedsorienterede tilgang, synergieffekten og kontinuiteten er med til at sikre gode borgerforløb. Du bliver en del af et hus med ca. 20 ansatte, der arbejder i forskellige funktioner og tilknyttes et team, der tværfagligt samarbejder omkring at skabe den løsning, der gør det gode hverdagsliv muligt for borgerne.
Den demensfaglige rådgiver refererer til afdelingslederen ved DemensHjørnet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2020.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 30.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder, Tina Normann Andersen på telefon 87131911 eller mail tan@aarhus.dk.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2020.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25. august 2020.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Kære potentielle ansøger til en stilling i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Vi er meget glade for, at du har udvist interesse i en stilling hos os. Tak for det.
I denne tid, hvor Danmark er påvirket af COVID19 har vi imidlertid nogle generelle bemærkninger, som du skal være bekendt med, inden du sender os din ansøgning.

  • For at hindre smittespredning blandt de ældre og sårbare borgere, som modtager ydelser af Sundhed og Omsorg forventer vi af vores medarbejdere, at de overholder sundhedsstyrelsens 5 RÅD, der lyder:

· Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
· Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
· Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
· Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
· HOLD fysisk afstand

Forventningen om, at man som medarbejder overholder sundhedsstyrelsens anbefalinger gælder både i og uden for arbejdstiden – COVID19 kan være en alvorlig sygdom, særligt for ældre og syge medborgere, og derfor gør vi i Sundhed og Omsorg alt, hvad vi kan, for at begrænse smitterisikoen.

Vi håber, at du er indforstået med ovenstående og fortsat er interesseret i et meningsfyldt arbejde i Sundhed og Omsorg.
I så fald ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/
Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen https://aarhus.emply.net/GetFile.aspx?id=45820c5e-4eb5-4ff3-b79e-6a04e6c769b4

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement Send ansøgning

Sidst redigeret d. 24. juni 2020

Jobdetaljer

Jobnummer
5604

Ansøgningsfrist
20-08-2020 23:59

Arbejdstid
Deltid

Ansættelse
Fast

Kontaktperson
Tina Normann Andersen

Stillingsbetegnelse
Afdelingsleder

Telefon
87131911

Afdeling
Afdelingsleder eksterne enheder

Adresse
Graham Bells Vej 2

Postnummer
8200

By
Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Kommune - hurtigt overblik


Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Placering
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aarhus.dk/


Aarhus Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1541556/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT