Få opslag som dette inden alle andre

Er du en af vores nye praktikanter i Sundheds- og Ældreministeriets departement?

Sundheds- og Ældreministeriet


Med mulighed for at blive ansat som studentermedhjælper 7 timer om ugen.

Brænder du for at gøre en forskel – og vil du være med til at skabe endnu bedre velfærd på sundheds- og ældreområdet? Vil du gerne afprøve dine evner fra studiet og prøve kræfter med arbejdet i et departement tæt på det politiske miljø?

Om os
I Sundheds- og Ældreministeriets departement arbejder vi med nogle af de største velfærdsområder i Danmark, som spiller en væsentlig rolle i langt de fleste danskeres liv. Vi er med til at sætte de strategiske rammer for både et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen, der fremmer danskernes sundhed og forebygger sygdomme samt for en ældrepleje med fokus på nærhed og omsorg.

Vi arbejder bl.a. for at styrke det borgernære sundhedsvæsen, bekæmpe ulighed, sikre en værdig ældrepleje, styrke psykiatrien, sikre adgang til ny medicin og lægedækning samt medglobal og international sundhedspolitik. Samtidig fylder håndtering af og opfølgning på COVID-19 meget på tværs af kontorerne i ministeriet.

I foråret 2021 søger vi et antal praktikanter fordelt på nedenstående kontorer i departementet:

  • Data, Infrastruktur og Cybersikkerhed
  • Koncernøkonomi
  • Sundhedsøkonomi og Analyse
  • Lægemidler
  • Internationale Forhold
  • Sundhedsjura
  • Forebyggelse og Psykiatri
  • Borgernær Sundhed og Omsorg for Ældre
  • Jura og Lovkvalitet
  • Sundhedsdata og Personlig Medicin
  • Sygehuspolitik
  • Udvikling, evaluering og læring
  • Beredskab og smittesomme sygdomme
  • Presse- og Kommunikation

Se en kort beskrivelse af kontorerne nedenfor.

Vi tilbyder
Et unikt indblik i det politiske maskinrum og et fagligt udviklende miljø. Du kan derfor forvente at blive udfordret, få ansvar og prøve dig selv af med forskellige typer af arbejdsopgaver. Du kommer til at indgå i det daglige arbejde, og får dermed et indgående kendskab til arbejdet i et departement. Du kan fx komme til at bidrage til lovforberedende arbejde, udarbejde policy-forslag, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, bidrag til samrådsmateriale, skrive notater og sagsfremstillinger til brug for fx politiske forhandlinger, bidrage til mødemateriale til sundheds- og ældreministerens møder med bl.a. ordførere og interessenter samt kommunikation med borgere, interesseorganisationer og andre myndigheder. Du får også mulighed for at komme med ud af huset, eksempelvis overvære debatter og samråd i Folketinget og deltage i eksterne møder.

Mulighederne er mange, og vi bestræber os på, at du får prøvet så meget som muligt. Vi vil selvfølgelig tage højde for din uddannelsesmæssige baggrund i forhold til arbejdsopgaverne, og der er også gode muligheder for, at du kan sætte dit eget præg.

Du får et indgående indblik i den sundheds- og ældrepolitiske dagsorden og de arbejdsgange, der ligger bag både politikudvikling og implementering af fx politiske aftaler, lovgivning mv.

Din uddannelse og erfaring
Du er kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig uddannelse fx jura, statskundskab, økonomi, forvaltning eller folkesundhedsvidenskab.

Herudover forventer vi, at du: - har interesse for sundheds- og ældreområdet og følger med i samfundsdebatten - har politisk forståelse og et højt fagligt niveau - er god til skriftlig og mundtlig kommunikation - har gode samarbejdsevner og et godt humør - arbejder selvstændigt og udviser initiativ.

Praktiske oplysninger
Praktikperioden løber primo februar 2021 til medio juni 2021.

Det er afgørende, at praktikforløbet er meritgivende og at du optjener ECTS-point under praktikperioden. Vi er fleksible i forhold til at opfylde kravene i din studieordning.

Arbejdsstedet er departementet i Sundheds- og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K. Det ugentlige timetal er som udgangspunkt 30-37 timer. Praktikken er ulønnet.

Som praktikant vil der være mulighed for at blive ansat som studentermedhjælper 7 timer om ugen sideløbende med praktikperioden. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede. Det vil efter aftale være muligt at fastholde studiejob efter praktikperiodens udløb.

Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om praktikantstillingerne ved at kontakte fuldmægtig Laura Brink på tlf. 2569 9413.

Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send din ansøgning inkl. eksamensbeviser, karakteroversigt og CV. Hvis du er interesseret i praktikophold i et specifikt kontor, må du meget gerne angive det i din ansøgning. Du er også velkommen til at sende en generel ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.

Beskrivelse af kontorerne

Data, Infrastruktur og Cybersikkerhed Kontoret koordinerer og udvikler ministeriets arbejde med brugen af data, digitale indsatser og nye teknologier i sundhedsvæsenet, ligesom det fører tilsyn med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier og arbejder med cyber- og informationssikkerhed i sundhedsvæsenet. Kontoret koordinerer dermed en række programmer og større investeringer i sundhedsvæsenets fysiske og digitale infrastruktur, som bidrager til omstilling og modernisering af vores sundhedsvæsen.

Koncernøkonomi Kontoret har ansvaret for koncernens økonomiske rammer, herunder overordnet udvikling af økonomistyringen, økonomisager samt beslutningsgrundlag, administration og udmøntning af tilskud, arbejdet med Rigsrevisionen samt udarbejdelse af finansloven mv. Kontoret varetager styring og tilsyn i relation institutioner på ministerområdet, samt mål- og resultatstyring for institutionerne. Endvidere administrerer kontoret tilskud på ministerområdet ift. udmøntning af midler til f.eks. kommuner, organisationer og foreninger inden for projekter, der løfter sundheds- og ældreområdet.

Sundhedsøkonomi og Analyse Kontoret koordinerer en række politiske forhandlingsprocesser på ministerområdet, fx forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi og finanslovsforhandlinger samt har ansvaret for udarbejdelse af større analyser, beslutningsgrundlag og udvalgsarbejder, der bidrager til bedre incitamentsstruktur, styring og ressourceanvendelse på sundheds- og ældreområdet.

Lægemidler Kontoret arbejder med rammerne for behandling med lægemidler, herunder prioritering af dyr sygehusmedicin, lægemiddelsikkerhed, medicinsk udstyr, kliniske forsøg, medicinsk cannabis og apotekersektoren. Opgaverne vil også vedrøre internationale opgaver – særligt i forhold til EU.

Internationale Forhold Kontoret håndterer internationale sager, forbereder multilaterale og bilaterale møder (eksempelvis i regi af EU, WHO, FN m.fl.) og varetager den generelle koordination af departementets internationale arbejde og rejser.

Sundhedsjura Kontoret beskæftiger sig bl.a. med områderne tilsyn med og autorisation af sundhedspersoner, patientklage og -erstatning, international sygesikring, tatovørvirksomhed og alternativ behandling.

Forebyggelse og Psykiatri I center for psykiatri og forebyggelse arbejder vi på psykiatriområdet bl.a. med mental sundhed, sammenhæng i indsatser for mennesker med psykiske lidelser, misbrugsbehandling og behandlingspsykiatri, mens vi på forebyggelsesområdet bl.a. arbejder med ulighed i sundhed, forebyggelse af alkohol, rygning, overvægt og sundhedspleje.

Center for Borgernær Sundhed og Omsorg for Ældre Centreret arbejder særligt med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og har blandt andet ansvar for ældreplejen, kronikerindsatsen, praktiserende læger og den øvrige praksissektor.

Jura og Lovkvalitet Kontoret udgør departementets kvalitetssikringsenhed i relation til lovgivning, aktindsigt, databeskyttelse og komplekse juridiske sager, og er derudover ansvarlige for bl.a. patienters grundlæggende rettigheder og medicinsk etik.

Sundhedsdata og Personlig Medicin Kontoret arbejder med at skabe gode rammer både juridisk og teknisk for brug af sundhedsdata til patientbehandling og forskning. Personlig medicin handler om brug af nye datatyper (fx genomdata) og datadrevne teknologier (fx maskinlæring og algoritmer) til at udvikle bedre diagnostik og mere målrettet behandling til den enkelte patient.

Center for Sygehuspolitik, Beredskab og smittesomme sygdomme Center for Sygehuspolitik, Beredskab og Smitsomme Sygdomme er en helt ny afdeling, der beskæftiger sig med den overordnede udvikling af sundhedsvæsenet og opfølgning på COVID-19. Opgaverne omfatter bl.a. politikudvikling inden for beredskab, smitsomme sygdomme og vacciner samt specialeplanlægning, lægedækning, kræftbehandling, hjerteområdet og sygehuslovgivning, fx ret til hurtig udredning og behandling.

Presse- og Kommunikation Kontoret er placeret centralt i ministeriet tæt på minister, departementschef og ministersekretariatet. Her ligger ansvaret for såvel presse og SoMe som intern og ekstern kommunikation, web og intranet. Kontoret løser ofte deres opgaver i tæt samarbejde med fagkontorerne i departementet og med andre presse- og kommunikationsafdelinger i koncernen.

Application deadline:
29 Sep 2020



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (29.09.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
IT
Jura
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Jura
Medicinal & Sundhed
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Sundheds- og Ældreministeriet - hurtigt overblik


Sundheds- og Ældreministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
I Sundheds- og Ældreministeriets departement er vi med til at skabe grundlaget for ministrenes og regeringens beslutninger på sundhedsområdet og på ældreområdet.

Placering
Holbergsgade 6
1057 København K
Logo: Sundheds- og Ældreministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sum.dk/


Sundheds- og Ældreministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Sidste nyt fra Sundheds- og Ældreministeriet




https://studerendeonline.dk/job/1561477/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT