Få opslag som dette inden alle andre

Graduate i PwC - Du kan gøre en forskel

PwC - Revision | Rådgivning | Skat



Graduate i PwC - Du kan gøre en forskel

Line of Service
Assurance

Industry/Sector
Not Applicable

Specialism
Risk

Management Level
Associate

Job Description & Summary

Kickstart din karriere hos PwC

Du har nu mulighed for at blive en del af PwC’s graduate-program

Ønsker du et spændende etårigt forløb med masser af faglig og personlig udvikling, og vil du være med til at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger? Er du klar til at blive en del af en af verdens største revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomheder? Så bliv graduate i PwC, hvor du vil være med til at rådgive førende private virksomheder og offentlige institutioner.

I august 2021 byder vi vores nye hold af graduates velkommen. Sammen med mange andre graduates bliver du en vigtig del af vores spændende etårige forløb, hvor du kan forvente masser af faglig og personlig udvikling. PwC’s graduate-program er et veltilrettelagt forløb, som har til formål at udvikle dig fra at være en passioneret og nysgerrig student, til en professionel konsulent. Du lærer de fundamentale konsulentfærdigheder, får et stærkt netværk af dygtige og ambitiøse kolleger og bliver klædt på til hurtigt at få en masse ansvar.

Som graduate ansættes du i Risk Assurance i ét af vores tre spor. Efter et halvt år kan du vælge at rotere mellem de tre startspor eller prøve kræfter med revisionsarbejdet på Danmarks største virksomheder i Top Tier:

  • Digital Trust (start)
  • CFO Service (start)
  • Trust & Transparency (start)
  • Revision i Top Tier (rotation)

Hos PwC er det vigtigt at forstå, hvad kolleger fra de andre spor arbejder med. Derfor har alle graduates en unik mulighed for at rotere mellem de tre startspor. Ligeledes er det muligt at rotere til en revisionsafdeling kaldet “Top Tier” og følge revisionen hos nogle af Danmarks største virksomheder. Ved afslutningen af graduate programmet, efter dit første år ved PwC, kan du vælge, hvor du bedst ser dig selv. Det er ikke et krav at rotere, men en unik mulighed for dig som graduate.

Som graduate kan du se frem til en lang karriere i PwC, vi tilbyder nemlig fastansættelse fra første dag. Du vil få sparring og coaching under hele dit forløb ad både en Career Coach og en Graduate Coach, som begge har til formål at støtte din personlige og faglige udvikling. Vi investerer i din udvikling og læring og sørger for, at du får den bedste start på din karriere.

Du kan gøre en forskel hos PwC

Hos PwC får du en travl og meget alsidig hverdag. Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed, der hele tiden udvikler sig og som har høj faglig stolthed. Samarbejde er vigtigt for os, og derfor er du aldrig alene, når du løser en opgave. Du kommer hurtigt til at løse udfordrende projekter og opgaver for vores kunder, og du kommer til at skabe værdi for vores kunder fra første dag. Sammen opnår vi de bedste resultater.

Vælg mellem tre graduate-spor

Digital Trust

I Digital Trust arbejder vi med en bred vifte af it-relaterede ydelser alle med fokus på at håndtere risici samt skabe tillid. Vores medarbejdere i Digital Trust har forskelligartede fagområder og baggrunde, men brænder alle for at hjælpe vores kunder.

Vi hjælper nogle af landets største outsourcing-virksomheder og databehandlere med at levere tillid i deres ydelser gennem afgivelse af it-erklæringer på samme måde som revisors påtegning af en virksomheds årsrapport. Vi understøtter vores revisionsforretning med gennemgang af it-miljøer og ved brug af dataanalyse, hvor vi anvender nogle af branchens bedste værktøjer. Derudover rådgiver vi virksomheder om kontroller i it-miljøer og systemer.

  • Revision af generelle it-kontroller
  • Afgivelse af revisionserklæringer, herunder behandling af personoplysninger
  • Validering at it-kontrolmiljø
  • Funktionsadskillelse i økonomisystemer
  • GDPR compliance
  • Data Assurance

Om dig:

Du vil gerne accelerere din karriere indenfor it og sikkerhed. Som graduate i Digital Trust får du mulighed for at rådgive kunder om finansielle og operationelle risici enten i form af erklæringer eller uafhængige vurderinger af kunders it-miljø. Du har netop afsluttet, eller er ved at afslutte, en kandidatuddannelse, fx Cand.merc.(it.), Cand.merc.aud eller en tilsvarende teknisk uddannelse på kandidatniveau.

CFO Service

​I CFO Service har vi en målsætning om at være CFO’ens vigtigste sparringspartner. Vi rådgiver vores kunder og leverer projekter og interim konsulentydelser både enkeltvis og i teams. Vi har en operationel tilgang, hvor vi hjælper vores kunder med at sikre, at de rigtige kompetencer, processer og styringsværktøjer er tilgængelige og anvendes i økonomifunktionen.

I CFO Service arbejder vi sammen med vores kunder om at drifte, udvikle og modernisere økonomifunktionen, så den kan levere et optimalt beslutningsgrundlag for vores kunders beslutningstagere.

  • Driftsopgaver inden for regnskab
  • Financial og Business Controlling
  • Projektledelse og organisation (PMO)
  • Design og optimering af processer
  • Optimering af interne kontrolmiljøer
  • Due diligence processer

Om dig:

Du vil gerne accelerere din karriere som konsulent inden for virksomhedsøkonomi og regnskab. Som graduate i CFO Service får du mulighed for at lære håndværket fra bunden, så du kan løse komplekse problemstillinger og være en relevant og troværdig rådgiver til CFO’en. Du trives i et omskifteligt arbejdsmiljø, og har netop afsluttet, eller er ved at afslutte, en kandidatuddannelse, fx Cand.merc.aud, Cand.merc i retning af regnskab eller økonomistyring, Cand.polit, Cand.oecon eller lignende økonomisk uddannelse på kandidatniveau.

Trust & Transparency

Trust & Transparency er et ungt team med mange forskellige baggrunde. Vores fagligheder og kompetencer kommer frem, når vi i samspil med vores kunder skaber tillid og gennemsigtighed i en kompleks verden. Vi skaber tillid, når vi kvalitetssikrer offentlige bygge- og anlægsprojekters økonomi. Vi skaber tillid, når vi assisterer advokater i besvigelsessager. Vi skaber tillid, når vi opdaterer forretningsgange. Og vi skaber tillid, når vi hjælper med den grønne omstilling.

I Trust & Transparency er vi organiseret omkring fire forskellige kernekompetencer. Fælles for alle fire kompetencerne er, at vi i samarbejde med vores kunder ser muligheder på tværs og trækker på hinandens kompetencer for derigennem at skabe holistiske og tillidsskabende løsninger. De fire kompetencer er:

  • Capital Projects & Infrastructure (store bygge- og anlægsprojekter)
  • Forensic services (besvigelsesundersøgelser)
  • Interne kontroller
  • Sustainability and Governance (bæredygtig omstilling)

Om dig:

Du vil gerne accelerere din karriere inden for risikostyring og økonomiske analyser. Som graduate i Trust & Transparency får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige problemstillinger og arbejdsområder som fx risikostyring, 3. parts erklæringer og økonomiske analyser, inden du finder det område, du ønsker at specialisere dig i. Du har netop afsluttet, eller er ved at afslutte, en kandidatuddannelse, fx cand.merc (IB, IBP, cand.merc.(fir) can.merc.(aud), cand.polit., cand.scient.pol eller lignende.

Revision ved Top Tier

Undervejs i graduate-forløbet har du mulighed for at få indsigt i livet som revisor i Top Tier i perioden fra januar til maj. Såfremt dette lyder som noget for dig, må du gerne nævne det allerede i din ansøgning.

I Top Tier, PwC’s markedsledende revisionsafdeling for C25 og Top200 virksomheder i Danmark, har vores engagerede medarbejdere og partnere stor ekspertise inden for revision og regnskab. Vi tilfører i fællesskab årsrapporterne den troværdighed, som vores påtegninger og erklæringer indebærer. Vores fokus på digitale løsninger optimerer revisionsprocessen og sikrer, at vi skaber værdi for vores kunder med øget gennemsigtighed og tilgængelighed samt forenklede kundeløsninger. Hvis du roterer, vil du komme til at arbejde med revision af regnskaber og rådgivning inden for regnskabs- og skattemæssige problemstillinger, herunder særligt:

  • Revision og erklæringer
  • Rådgivning indenfor regnskab
  • Omstruktureringer
  • Køb og salg af virksomheder

Du kan læse mere om vores Graduate-Program på: https://www. pwc.dk/graduate

Brænder du for at gøre en forskel?

Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os, lige fra vores dygtige studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

Sådan ansøger du

Du ansøger ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket øverst på siden. Vær opmærksom på, at du skal vedhæfte dine dokumenter ét ad gangen i systemet. Kun ansøgere der uploader alle nødvendige dokumenter vil blive taget i betragtning. Notér gerne i din ansøgning om du ønsker en plads i Aarhus eller Hellerup.

Udvalgte ansøgere bliver inviteret til en Assessment Day i PwC. Assessment Days finder sted i uge 49 i Aarhus (d. 2/12 og d. 3/12) og København (d. 30/11 og 1/12) og hvis du bliver udvalgt, vil du blive inviteret til at deltage på én af dagene.

Ansøgningsfrist: 15. november 2020

Tiltrædelse: August 2021

Arbejdssted: Hellerup & Aarhus

Hjemmeside: www.pwc.dk/karriere

Kontaktinformation: Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte ansvarlig manager for Graduate programmet, Piet Papageorge på tlf. 2878 1234 eller e-mail: piet.papageorge@pwc.com.

Education (if blank, degree and/or field of study not specified)

Degrees/Field of Study required:

Degrees/Field of Study preferred:

Certifications (if blank, certifications not specified)

Desired Languages (If blank, desired languages not specified)

Travel Requirements
Not Specified

Available for Work Visa Sponsorship?
No

Government Clearance Required?
No

Job Posting End Date
November 16, 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PwC - Revision | Rådgivning | Skat



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

PwC - Revision | Rådgivning | Skat - hurtigt overblik


PwC - Revision | Rådgivning | Skat
PwC - Revision | Rådgivning | Skat
Vil du skabe succes sammen med andre og gøre en forskel? Er du erfaren eller studerende? Bliv skarpere på, om du er PwC. Klik videre og gå på opdagelse i et af verdens største revisions-, skatte- og rådgivningshuse.

Placering
Strandvejen 44
2900 Hellerup
Logo: PwC - Revision | Rådgivning | Skat
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.pwc.dk/karriere


PwC - Revision | Rådgivning | Skat i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1568040//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo

Vi benytter cookies til bedre brugeroplevelse, statistik, sociale medier og markedsføring via tredjepart. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

accepter

HPT