Få opslag som dette inden alle andre

Praktikplads med fokus på borgere på kanten af arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesministeriet


Interesserer du dig for beskæftigelsespolitik? Vil du indgå i et projektteam, der hver dag arbejder med at opbygge viden og videreudvikle beskæftigelsesindsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet i tæt samarbejde med både forskere og kommunale praktikere? Så har vi en spændende praktikplads i Arbejdsmarkedspolitisk Center 1

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk

Vær med til at bringe udsatte kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet
I Arbejdsmarkedspolitisk Center 1 udvikler vi viden og policy om ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Vi udvikler reformudspil og implementerer indsatser og policy rettet mod en bred gruppe af borgere på kanten af arbejdsmarkedet herunder kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og borgere i fleksjob, ressourceforløb og revalidering.

Vores praktikant knyttes til kontanthjælpsområdet og vil arbejde på tværs af en række projekter for kontanthjælpsmodtagere herunder Flere skal med II, pulje til afklaring af langvarige kontanthjælpsmodtagere mv.

Du skal være drevet af ønsket om at hjælpe mennesker på kanten til at komme ind på arbejdsmarkedet, og du skal kunne sætte dig ind i de ofte sammensatte og komplekse problemstillinger, som skal løses i den forbindelse. Du får mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer af opgaver, der herunder: Betjening af ministeren, planlægning og opfølgning på projektet, monitorering af indsatsen, samt videns- og ideudvikling. Vi sammensætter dine konkrete opgaver ud fra dine interesser og faglige profil.

Bliv vores nye praktikant
Vi forestiller os, at du:

  • er kandidatstuderende på en relevant samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse f.eks. stud.scient.soc., stud.scient.pol., stud.mag. eller lignende
  • formulerer dig klart på skrift
  • har erfaring i Excel og kan lide at arbejde med tal
  • har politisk tæft
  • kan arbejde grundigt og selvstændigt
  • har gode samarbejdsevner

Til gengæld tilbyder vi:

  • mulighed for at bygge bro mellem teori, metode og praksis og gøre en forskel for de udsatte
  • en stejl læringskurve hvor vi hele tiden har fokus på progression i læring og opgaver tæt opfølgning med din egen mentor
  • et ungt og fagligt stærkt miljø med fredagsbarer, udflugter og en uformel omgangstone

Praktikvilkår
Praktikpladsen er ulønnet, og arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge i gennemsnit.

Arbejdstiden planlægges således, at der tages hensyn til den parallelle praktikopgaveskrivning.

Praktikperioden forventes at starte d. 1. februar 2021 og slutte d. 31 juli 2021, men med mulighed for tilpasning til dit studie.

Du vil i praktikperioden få tilknyttet en praktikvejleder i kontoret. Praktikvejlederen tilrettelægger praktikperioden med henblik på at give dig erfaring med et bredt udvalg af arbejdsopgaver, som en færdig kandidat kunne tænkes at udføre.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Esben Højmark i Kontoret Ind på arbejdsmarkedet på tlf. nr. 7221 7598 eller .

Har du spørgsmål til praktikvilkårene, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets Koncern HR på tlf. nr. 51622762.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og karakterudskrift senest søndag den 6. december2020. Vi indkalder til samtaler løbende.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.12.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Human Resources
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Beskæftigelsesministeriet - hurtigt overblik


Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Vi arbejder for at flest muligt er en del af et sundt og dynamisk arbejdsmarked

Placering
Ved Stranden 8
1061 København K
Logo: Beskæftigelsesministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bm.dk


Beskæftigelsesministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1598206//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT